Ambra i parfumeri: Grå ambra, orientalsk akkord og ambraagtige trænoter

1. Grå ambra: Kaskelothvalens skat

Med det blotte øje er ambra ikke særlig smuk – det ligner en grålig, sortladen sten, ret let, som minder om pimpsten – men for næsen er det udsøgt. Ambra er meget sjælden og meget dyr, det er en af de dyreste råvarer inden for parfumeri.

Ambra er desuden den eneste tilladte animalske råvare, da dyret hverken lider eller bliver dræbt.

Oprindelse og dannelse

Grå ambra er en slags sten, som kaskelothvalen danner, når den har spist for mange blæksprutter eller calamarer, hvis næb sårer væggene i dens fordøjelsessystem og forårsager læsioner. For at hele dem udskiller kaskelothvalen et stof, der ligner sten, som udstødes ad naturlig vej.

Disse stoffer bæres af havstrømmene, kastes rundt af bølgerne, de flyder – og jo længere de flyder, gerne i årevis, desto bedre bliver ambraduften. De strander derefter på en øde strand i New Zealand eller Madagaskar, hvor de samles op af en heldig samler en morgen.

Grå ambra udstødes naturligt af kaskelothvalen, og det er den kombinerede oxidation fra havvand og sol, der omdanner dette materiale til en parfumeriråvare.

En kostbar og etisk råvare

Nogle ambraklumper kan være enorme og veje over 100 kg, men det er sjældent. I januar 2013 blev en klump på 3 kg grå ambra fundet i England, og dens værdi blev anslået til over 100.000 euro. Ved hvert køb udføres et omhyggeligt udvalgsarbejde af de ambraklumper, som råvareleverandøren, der stadig sælger ambra, tilbyder.

Specialisten står for dette udvalg. Enten sælger han de rå ambraklumper, eller han laver derefter en communelle af ambratinktur. Communellen sikrer en konstant kvalitet af ambranoten, på samme måde som communellen af rose eller jasmin.

Vigtig bemærkning: Kaskelothvalen dræbes ikke for at indsamle dette materiale. Grå ambra, der ikke er oxideret, har ikke den eftertragtede duft og har derfor ingen kommerciel værdi. Desuden indeholder kun få kaskelothvaler ambra – knap 5% af bestanden. Parfumører har det som hjertesag at beskytte dette dyr, for uden levende kaskelothvaler, ingen ambra.

Grå ambra betragtes ikke som et animalsk produkt og er derfor ikke opført under CITES (Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter).

Olfaktorisk beskrivelse

Hver ambraklump lugtes individuelt og vælges ud fra sin duft, der kan være mere jodholdig, mere marin, varmere eller mere animalsk. Ambraduften har også let facetter af tobak, læder, træ og kamfer, men i modsætning til civet, der er næsten uudholdelig, er duften af grå ambra behagelig, når den er tørret – dens duft bliver nærmest cremeagtig.

Grå ambra blev brugt i det 18. århundrede i chokolade for sine opkvikkende og afrodisiske egenskaber. Casanova brugte angiveligt en del af det – måske havde han en flakon med disse sjældne essenser, som man dengang brugte for deres stimulerende virkning. Grå ambra blev også brugt til at parfumere handsker.

Parfumer med grå ambra

Nogle parfumer med generøs sillage indeholder naturlig grå ambra, visse ældre parfumer som Mitsouko fra Guerlain (snarere i parfumeekstrakten end i eau de toiletten) og nogle nyere som parfumen Ambre Nuit fra Dior eller Ambre Sultan fra Lutens.

En af de eneste syntetiske råvarer med en duftnote tæt på ægte grå ambra er Firmenichs cetalox eller ambroxan. Kaskelothvalen gav også, i den tid den stadig blev udnyttet, hvalrav – også kaldet spermaceti eller cetin – som var grundlaget for visse sæber, herunder Guerlains sapoceti-sæber.

2. Ornamental ambra (gul ambra)

Ambrafarvet ambra er en fossiliseret harpiks fra et nåletræ, den har ingen duft og bruges til smykker og ornamenter. Nogle tilskriver den beskyttende kræfter og lykkebringende egenskaber. Det siges, at et ambra-halskæde kan lindre tandpine hos helt små børn.

3. Den ambraagtige akkord (eller orientalsk)

Denne akkord opstod med parfumen Ambre Antique fra Coty, derefter i Jicky, sublimeret i eau de parfum Shalimar, og er også grundlaget for De Laires ambraakkord, Ambre 83.

Den er sammensat af tonkabønne, coumarin, vanillin, labdanum, patchouli og harpikser som benzoe eller røgelse, som alle er bundnoter. Ambra kan have flere facetter som blomstret eller aromatisk for eksempel.

En parfumør kan tilføje citrusfrugter som bergamot i topnoterne, pudderagtige noter i hjertenoterne som iris eller jasmin for at tilføre femininitet, og for at forstærke sensualiteten i bundnoterne noter som musk.

Du har helt sikkert lugtet den solide base, der findes i den udskårne trækugle, pomander, fra L’Artisan Parfumeur – dens duft er karakteristisk for den rå ambrabase, og for at opnå denne pastaformulering blandes den flydende form med et tørt opløsningsmiddel for at omdanne det til fast form.

Denne duft kan man også finde i en lavere kvalitet i soukkerne i Marrakech i form af en hvid sten.

4. Ambraagtige trænoter (syntese)

Parfumører har også kaldt disse syntetiske trænoter for ambraagtige trænoter, som for eksempel cedramber eller boisambrène, der findes i mange parfumer til både kvinder og mænd.

Molekyler med mere vibrerende, næsten aggressive dufte som for eksempel karanal, der nu findes i mange herreparfumer i bundnoterne, eller ambertketal, ambrocenide, Z11.

Bland de blødere og dyrere noter finder man de berømte ambroxan og ambrox. Molekylet syntetiseres i laboratoriet ud fra sclareol, et naturligt stof udvundet af muskatelsalvie.