Den aromatiske facet: Guide til lavendel-, anis- og myntenoter

Hvad betyder udtrykket »aromatisk«?

Udtrykket »aromatisk« betegner alle friske urter. Så snart noterne er tørrede, taler man om »krydderier«.

Noterne i den aromatiske facet er underopdelt i 3 forskellige kategorier:

• Lavendelnoter
• Myntenoter
• Anisnoter

1. Lavendelnoter i den aromatiske facet

I parfumeri har visse aromatiske råvarer lavendelnoter. Det gælder især følgende aromater: lavendel, lavandin, rosmarin, timian, salvie og bynke.

Lavendel: referencen i den aromatiske facet

Lavendel stammer fra Middelhavsområdet og dyrkes i dag i Jugoslavien, Bulgarien, Rusland samt i sydeuropæiske lande som Spanien og Italien. Men det er Sydfrankrig, der forbliver den største producent. Lavendel dyrkes altid over 1000 meters højde.

Den franske produktion tog virkelig fart med dyrkningen af lavendel i Sydfrankrig i Grasse på grund af parfumeriets begyndelse.

Siden anden halvdel af det 20. århundrede er lavendelproduktionen blevet mindre produktiv. For at erstatte den i industriel parfumeri blev lavandin (en hybrid lavendelvariant af ringere kvalitet) brugt i stigende grad.

Der findes mange forskellige lavendelsorter (lavandula stoechas, lavandula officinalis, lavandula spica…), og denne plante har altid været brugt, både af romerne til at parfumere deres bade og i middelalderen til medicinske formål. Den symboliserer renhed og ro.

Der findes endda en økologisk lavendel: lavendel Carla.

En fransk og økologisk lavendel: dyrket i Drôme provençale, er denne lavendel inden for rækkevidde, langt tættere på os end størstedelen af de lavendler, der dyrkes i Østeuropa. Den stammer fra økologisk landbrug. Det er denne kvalitet, der bruges af store kokke; i køkkenet er den meget luftig og blomstret.

Generelt forbundet med fougère-familien er lavendel også karakteristisk for eau de cologne og maskuline parfumer. Den er dog også til stede i sammensætningen af chypre- eller orientalske parfumer og i dag i visse feminine dufte.

Lavendel i den aromatiske facet i parfumeri

I parfumeri kan lavendel bruges i form af lavendelolie gennem dampdestillation eller som lavendelabsolut gennem ekstraktion med flygtige opløsningsmidler, med en duft der er meget anderledes end oliens.

Denne meget aromatiske og kraftige note fremkalder sydlige haver, sommeren, og endda nogle gange et lidt vintage-præg (der minder om klassiske eau de cologne). Den er også urteagtig, kamferet og medicinsk. Dens friske duft har en note af bergamot, lidt blomstret, med træagtige toner. Procentdelen af linalyl giver lavendlen hele dens olfaktoriske kvalitet.

Lavandin: lavendelens fætter

Lavandin er en fætter til lavendlen og er en hybrid lavendelvariant fremkommet ved krydsning mellem Lavandula Vera og Lavandula spica. Den høstes primært i Sydfrankrig og har været dyrket siden 1930’erne. Lavandin er meget udbredt i dag og bruges ofte som erstatning for lavendel.

Dyrkningen af lavendel mødte nemlig visse vanskeligheder. Lavandin er dog mere produktiv i mængden af æterisk olie, selvom den giver en æterisk olie af ringere olfaktorisk kvalitet end lavendel. Der findes 3 sorter af lavandin: lavandin grosso, lavandin abrial og lavandin Super. Lavandin Grosso er den mest dyrkede.

Lavandin i den aromatiske facet i parfumeri

Ligesom lavendel opnås lavandinolie gennem dampdestillation. Denne aromat er mere kamferet end lavendel, frisk, lidt træagtig og krydret, og tilbyder et mindre »chic« og mindre raffineret præg end ægte lavendel. Denne lidt sæbeagtige note bruges primært i rengøringsmidler og sæber og generelt i funktionel parfumeri.

Rosmarin: en karakterfuld aromatisk note

Denne aromat dyrkes i dag i Spanien, Marokko og Italien (den har brug for tørre og stenede jorde for at udvikle sig). Mange fytoterapeutiske egenskaber tilskrives den, og den bruges også meget i madlavning.

I middelalderen skulle rosmarin have været brugt til at fordrive onde ånder. Det var også bryllupsblomsten på Karl den Stores tid.

Rosmarin i den aromatiske facet i parfumeri

Brugen af rosmarin i parfumeri er meget gammel (beviset er L’Eau de la Reine de Hongrie fra det 17. århundrede, som indeholdt meget af den). Rosmarinolie opnås ved destillation af dens blade og blomster med damp.

Som aromatisk note er rosmarin frisk, urteagtig og kamferet. Den er også træagtig i sin udvikling, kraftig, lavendelagtig og bitter og har accenter af røgelse og animalske noter.

Eau de cologne, herredufte, parfumer fra citrusfamilien samt dufte med friske noter har tendens til at indeholde rosmarin (dette kan også gælde for orientalske parfumer i topnoterne).

Timian: en enestående aromatisk note

Timian blev brugt af egypterne og grækerne i form af røgelse og stammer fra Europa. Den kommer i dag fra Frankrig, Spanien og Algeriet. Citrontimian, vild timian og tysk timian er blandt de mange sorter af denne aromat.

Timian i den aromatiske facet i parfumeri

Om foråret og sommeren tørres timianens grene og destilleres derefter med damp. Denne proces gør det muligt at opnå timianolie. Denne aromat tilbyder en kamferet, urteagtig, krydret og meget intens medicinsk note. Den er meget udbredt i eau de cologne, aromatiske parfumer og visse krydrede orientalske parfumer.

Salvie i historien

Man sagde, at salvien skyldte sin unikke duft til Afrodite, skønhedens gudinde, som havde gemt sig bag en salviebusk for at undslippe Zeus. Men Zeus opdagede hende, og i sin vrede rettede han solens stråler mod planten for at brænde den. Så skulle Afrodite have givet salviens blade en slags fløjlsfilm, der gjorde dem tykkere.

Navnet kommer fra det latinske Salvia, salvare, som betyder »at redde«.

Man sagde, at det var absolut nødvendigt at have salvie i sin have, da den kunne lindre »kvindelige« smerter. I middelalderen var salvie en plante, der var noget af en universalløsning blandt datidens lægemidler.

Salvie: en helbredende aromatisk note

Der findes omkring 900 salviearter i verden. Muskatelsalvie tilhører samme familie som almindelig salvie. Den indeholder cirka 40 molekyler.

Det er en urteagtig plante fra læbeblomstfamilien (Lamiaceae). Salvie er meget duftende og busket. Den stammer fra Sydeuropa og dyrkes i dag i mange lande: i Frankrig (på Albion-plateauet), i Centraleuropa, i Rusland, i USA og i Kina.

Der findes to hovedsorter: muskatelsalvie (den mest brugte i parfumeri; dens duft er animalsk, træagtig, jordagtig, blomstret, lavendelagtig, mentoleret og kamferet) og den salvie, der bruges til urtete, også kaldet »salvia officinalis« (dens duft er urteagtig, aromatisk, kamferet, terpenisk og tæt på bergamot).

Salvie i den aromatiske facet i parfumeri

Den mest almindelige ekstraktionsmetode for at opnå salvie er dampdestillation. Denne proces gør det muligt at opnå salvieolie. Salvieabsolut kan på sin side opnås ved ekstraktion med flygtige opløsningsmidler. I parfumeri giver salvie megen vitalitet til parfumer (den bruges ofte i herredufte).

Længe forbundet med fougère-familien kan salvie også findes i form af absolut i chypre- og orientalske parfumer. Som en del af bundnoterne giver den megen vedholdenhed til parfumer. Salvie gør det navnlig muligt at opnå ambrox, et materiale der bruges i stedet for grå ambra i dufte.

Ambrox eller Ambroxan fremstilles ud fra oxidation/reduktion af sclaréol, udvundet af salvie.

Bynke: en giftig aromatisk note

Bynke er en sjælden og »atypisk« plante. Bynke, fra det latinske artemisia, er en flerårig urteagtig plante fra Nordafrika og Middelhavsområdet. Der findes næsten 300 forskellige bynkesorter. Duften af denne aromat er urteagtig, frisk, kamferet, bitter med en lidt giftig note. Bynke er primært til stede i herredufte.

Andre noter: myrte, cederblade.

2. Anisnoter i den aromatiske facet

Anisnoter er ligeledes en del af de aromater, der bruges i den aromatiske facet i parfumeri. Her finder man: basilikum, estragon og stjerneanis.

Basilikum: en anisnote der adskiller sig fra frisk basilikum

Navnet »basilikum« kommer fra det latinske basilicum, som betyder »kongelig«. Det er dannet af det oldgræske basilikon, som betyder »lille konge«. I den græsk-romerske tid blev basilikum hverken spist som aromat eller brugt som medicinplante. Den var forbeholdt rituelle praksisser, og kun konger måtte klippe dens stængler.

Importeret til Europa i det 16. århundrede fra Indien og Libanon dyrkes basilikum også i visse nordafrikanske lande. Der findes 6 sorter, hvor hver duft er meget forskellig (basilikum med store blade giver en duft af jasmin, lakrids og citron, mens purpurbasilikum har pebrede accenter).

Basilikum i den aromatiske facet i parfumeri

I parfumeri bruges æterisk basilikumolie (fra friske blade, der tørres og derefter destilleres med damp), især i friske eller fougère-dufte og i nogle chypre-kompositioner. Den kombineres ofte med citrus- eller krydrede noter.

Basilikums urteagtige, friske, grønne og lidt mynteagtige duft gør den til en meget levende og dynamisk note, der giver en aniseffekt til parfumer.

Estragon: en meget vitaliserende note

Navnet kommer fra det latinske dracunculus, som betyder »lille drage«. Estragon blev brugt til at behandle slangebid. Denne urt var værdsat af maharadjaer, der drak den som te (den er kendt for at åbne appetitten).

Denne aromat, der stammer fra Rusland og Orienten, blev importeret til Spanien af maurerne. Størstedelen af estragonproduktionen er i dag samlet i Frankrig.

Estragon i den aromatiske facet i parfumeri

I parfumeri bruges æterisk estragonolie, der opnås ved destillation af bladene med damp. Dens grønne, urteagtige, krydrede og anisagtige duft er ofte værdsat i friske parfumer i topnoterne og kombineres med citrus, rose eller kanel, hvilket giver en anisfacet til duftene.

Stjerneanis: en solrig anisnote

Stjerneanis dyrkes i dag primært i Spanien, Rusland og Polen. Den æteriske olie opnås ved at destillere dens frø med damp og bruges især i topnoterne i parfumeri: den er meget værdsat for den friskhed og modernitet, den tilfører duftene.

Denne aromat udånder grønne accenter og en krydret, kraftig og likøragtig duft. Den indgår navnlig i aromatiske og chypre-parfumer og i herredufte samt i nogle træagtige parfumer.

3. Myntenoter i den aromatiske facet

I den aromatiske facet møder man også aromater med myntenoter: pebermynte og grøn mynte.

Pebermynte: en forfriskende note

Pebermynte er opstået ved krydsning mellem vandmynte (mentha aquatica) og grøn mynte (mentha spicata). Denne myntevariant produceres hovedsageligt i Europa, Rusland, Bulgarien og Kina. Dens kolde, aromatiske, mynteagtige, friske og let kamferede duft er også meget kraftig og har nogle balsamiske noter.

Pebermynte bruges ofte i herredufte og friske vanddufte (eau fraîche) og anvendes også til at ledsage pebrede noter i krydrede dufte. Den gør det navnlig muligt at genskabe grønne og lavendelagtige noter i topnoterne i parfumer.

Grøn mynte: en klorofylnote

Grøn mynte (mentha spicata) bruges i parfumeri takket være destillation af dens blade med damp, en proces der gør det muligt at opnå grøn mynteolie.

Dens urteagtige, let krydrede, friske og grønne duft samt dens syrlige klorofylduft er meget værdsat i aromatiske parfumer eller fougère-dufte i topnoterne. Denne aromat bidrager i øvrigt med stor friskhed til frugtige noter og akkorder med citrus i duftene.

Malurt: en legendarisk aromatisk note

Malurt stammer fra Europa og Rusland og blev opdaget af egypterne i 1600 f.Kr. Malurt er især forbundet med den berømte drik. I parfumeri bruges malurtolie i den aromatiske facet og opnås ved dampdestillation.

Dens friske, mynteagtige, bitre, anisagtige og let træagtige duft giver megen kraft og vitalitet til parfumer. Den bruges især i fougère- eller aromatiske kompositioner og i dufte med grønne noter.

Parfumer med aromatisk facet

Der findes mange parfumer med aromatisk facet. Her er nogle af dem, klassificeret efter aromat:

Parfumer med lavendel

• Jicky Guerlain
• Shalimar Guerlain
• Habit Rouge Guerlain
• Mon Guerlain Guerlain
• Mouchoir de Monsieur Guerlain
• Pour Un Homme Caron
• Kouros Yves Saint Laurent
• Eternity for Men Calvin Klein
• Brin de Réglisse Hermès
• Bleu Chanel
• Boy Chanel
• Libre Yves Saint Laurent
• Dovana Delacourte Paris

Parfumer med rosmarin

• Jicky Guerlain
• Eau de Guerlain Guerlain
• Eau du coq Guerlain
• Tonka Impériale Guerlain

Parfumer med timian

• L’Eau Noire Dior
• Eau de parfum Gucci
• For Him Narcisso Rodriguez
• Pour Homme Van Cleef & Arpels
• L’Heure Bleue Guerlain
• Eau de Guerlain Guerlain
• Après L’Ondée Guerlain
• Infusion de Vétiver Prada
• 1881 Cerruti

Parfumer med salvie

• L’Heure Bleue Guerlain
• Polo Ralph Lauren
• Pour Homme Van Cleef & Arpels
• Homme Dior
• H24 Hermès

Parfumer med bynke

• Déclaration Cartier
• L’Eau d’Armoise Serge Lutens

Parfumer med basilikum

• Aqua Allegoria Guerlain
• L’Eau d’Hadrien Annick Goutal
• L’Eau Sauvage Dior
• Pour Homme Azzaro
• Euphoria Men Calvin Klein
• L’Eau L’Artisan Parfumeur
• At the Barber’s Margiela
• Tacit Aesop

Parfumer med estragon

• Eau Sauvage Dior

Parfumer med anis

• L’Instant Pour Homme Guerlain
• Lolita Lempicka
• Hypnôse pour Homme Lancôme
• Mandragore Annick Goutal
• Méchant Loup L’Artisan Parfumeur
• Le Mâle J.-P. Gaultier

Parfumer med mynte

• Homme Guerlain
• Géranium pour Monsieur Frédéric Malle
• Green Tea Elizabeth Arden
• Green Water Jacques Fath
• Booster Lacoste
• Roadster Cartier
• Lempicka green lover Lempicka
• Eau de Cologne Orange Verte Hermès
• Eau Minthé Diptyque
• Eau Froide Serge Lutens
• Aqua Celestia Forte MFK
• Virgin Mint Carolina Herrera
• Aqua Allegoria : Herba Fresca Guerlain
• Valkyrie Delacourte Paris

Andre parfumer med aromatisk facet

• A taste of Heaven By Killian
• Fou d’absinthe L’Artisan Parfumeur
• Douce-Amère Serge Lutens