Den træagtige facet: Komplet guide til noter (sandeltræ, ceder, vetiver, oud)

Den træagtige facet i en parfume

Den træagtige akkord kan være fragrancens hovedtema. Når den træagtige akkord er en parfumes hovedtema, betyder det, at man tydeligt fornemmer det træagtige budskab, fra parfumens åbning til dens afslutning.

I den træagtige familie kan ét træ være dominerende, men oftest er der tale om en sammensætning af flere træagtige noter. Det træagtige budskab kan også forstærkes af subtile citrus-, blomster-, frugt-, krydrede eller vaniljeagtige facetter, uden at disse overtager de træagtige noter.

Træagtige noter er beroligende, strukturerede og energiske noter, der for de flestes vedkommende fungerer som »støtter« i kompositionen og dermed giver parfumen en rygrad.

I tilfældet med chypre-dufte vil parfumen altid være klædt i en træagtig facet, især med patchouli. En chypre-parfume vil derfor per definition være træagtig.

Definition af den træagtige facet

Den træagtige facet: en maskulin familie?

Den træagtige familie tilskrives primært mænd, hvilket først og fremmest gør den til en maskulin familie. Men man skal vide, at kvinder i stigende grad tilegner sig træagtige parfumer.

Når man tænker på træagtige parfumer, tænker man snarere på maskuline parfumer, men flere og flere kvinder søger træagtige parfumer uden blomsternoter, uden frugt, uden vanilje. Kvinder låner i stigende grad fra mændenes olfaktoriske garderobe.

De vigtigste kendetegn ved den træagtige facet

Man finder træagtige facetter i alle duftfamilier: blomstrede, gourmand, chypre, orientalske, fougère, eau fraîche og endda i eau de cologne, for selv om de ikke kan anes eller opfattes, giver de struktur og vibration til en fragrance. Træagtige noter er ægte »støtter« i en olfaktorisk orkestrering. De bidrager til arkitekturen, til slutstenen i en fragrance.

Naturlige træagtige noter

De vigtigste naturlige træagtige noter er: ceder, sandeltræ, vetiver, patchouli, fyr og cypres.
De er alle bundnoter.

1. Sandeltræ

Både for sin religiøse dimension og for sine medicinske og kosmetiske egenskaber er sandeltræ et sjældent og kostbart materiale. Det har været genstand for handel mellem Vesten, Asien og Stillehavsøerne.

Det er det eneste bløde, mælkeagtige og flødeagtige træ. Sandeltræ Album, der tidligere kom fra Indien og nu er beskyttet af den indiske regering, kommer i dag fra Sydøstasien.

Der findes andre varianter af sandeltræ: Santal Spicatum, der vokser i Australien, ligner snarere en ceder, og Santal Austro-calédonicum, som man finder i Ny Kaledonien. Sidstnævnte har en duftprofil, der ligger meget tæt på Album, og den repræsenterer fornyelsen af sandeltræsnoten.

Naturligt sandeltræ er en note, der giver parfumen forankring. Det er en flødeagtig, mælkeagtig, behagelig, varm, indhyllende og sensuel note, men svær at arbejde med, fordi den er »meget dæmpet« og dermed meget lidt kraftig – den fungerer lidt som en musknote. Til gengæld er sandeltræ en ekstremt vedholdende note.

Det er en udfordring for parfumøren, for alene er den ikke effektiv i en komposition. Den naturlige sandeltræsnote har brug for at blive forstærket af santalagtige molekyler; den kan også klædes med andre træsorter som ceder, vetiver, patchouli eller syntetiske træagtige molekyler.

Der går cirka tredive år, før sandeltræet når sin endelige størrelse, nemlig en omkreds på 50 cm. Det er kun træets kerne, der er duftende. For at kunne bruges i parfumeri skal dette træ skæres i spåner og derefter behandles ved destillation.

Santalagtige molekyler

Der findes talrige syntetiske santalagtige molekyler, men de kan ikke erstatte naturligt sandeltræ. De bruges til at »booste« det naturlige sandeltræ, men de skal håndteres med forsigtighed, da de kan give ret »vulgære« noter. Man kan nævne:

1. Polysantol
2. Sandalore
3. Sandella

Parfumer med sandeltræ

Her er nogle referencer til parfumer med sandeltræ fra den træagtige duftfamilie:

• Samsara fra Guerlain (1989): Bruger for første gang sandeltræ i en feminin parfume. En overdosis af træ, med 20 % sandeltræ i formlen, ledsages primært af ylang-ylang, jasmin og nogle santalagtige molekyler. Man kan tale om Samsara som den første store feminine træagtige parfume lanceret internationalt.
• Bois des îles fra Chanel (1926): Den meget smukke Bois des îles af Ernest Beaux byder på sandeltræ og vetiver indhyllet i varme noter som tonkabønne, kanel og vanilje. Bois noir, en kortlivet maskulin parfume skabt af Jacques Polge i 1987, følger i forlængelse af Bois des îles. Den genfindes under navnet Égoïste i 1989.
• Santal Massoïa fra Hermès (2011): Skabt af Jean-Claude Ellena for Hermès i 2011, er en træagtig duft, hvor runde og bløde noter er fremhævet. Sandeltræet fremstår først som »dette horisontale og sanselige træ«, ifølge parfumøren, som han forbinder med idéen om et Massoïa-træ.
• Tam Dao fra Diptyque (2003): Opkaldt efter en nationalpark i Vietnam, er en meget kraftig parfume bygget op omkring sandeltræ. Den er meget værdsat af kvinder.
• Wonderwood fra Comme des Garçons (2010): Den unisex parfume fra Comme Des Garçons, Wonderwood, er en kombination af sandeltræ, vetiver, patchouli, guajaktræ, ceder, agarwood (også kaldet oud) og cypres.
• Santal Royal fra Guerlain (2015): Forener sandeltræ med oud-træ.
• Santal 33 fra Le Labo
• Concrète fra Comme des Garçons

Sandeltræ ifølge Lutens (alle unisex):

• Santal de Mysore fra Serge Lutens (1991), et mælkeagtigt og krydret sandeltræ.
• Santal blanc fra Serge Lutens (2001/2019), et hvidt sandeltræ ledsaget af iris, kanel, rosa peber og musk.
• Santal majuscule fra Serge Lutens (2012), et sandeltræ blandet med rose med et blødt træagtigt sillage og lette noter af chokolade.

Sandeltræ er til stede i Valkyrie fra Delacourte Paris.

2. Ceder

Cedernoten er snarere en kold, stiv note, der minder om skoleblyanten, savværket, træspåner. Den kan også minde om spadsereture i soukkerne i Marrakech, hvor man kan finde meget smukke skrin udarbejdet i dette træ. Den harmonerer vidunderligt med vetiver og citrusfrugter, især grapefrugt. Den ledsager alle andre træsorter som sandeltræ, vetiver og patchouli.

Der findes forskellige typer ceder alt efter oprindelse: Virginia-ceder, Texas-ceder og Atlas-ceder. Atlas-cederen kan nå 40 meter og bruges i snedkeri, og man bruger træspånerne (biprodukter fra snedkeriet) til at fremstille æterisk olie ved destillation. Dens duft har en animalsk, røget note.

Virginia-cederen, der kan nå 25 meter i højden, minder mere om blyantspidsen. Olfaktorisk set ligner Virginia- og Texas-cederen hinanden meget, da de har samme oprindelse. Den æteriske olie fra Atlas-cederen er mere kraftig, mere animalsk end den fra Virginia- og Texas-cederen.

Cederagtige molekyler

Kemien har også gjort det muligt at isolere talrige molekyler fra cederen. Disse molekyler som cédrol, vertofix eller cédramber kan også være interessante.

Parfumer med ceder

Her er en liste over nogle træagtige parfumer, der bruger ceder:

• L’Eau des Merveilles fra Hermès (2004): Évernyl, en syntetisk mose, er forbundet med ceder, især i chypre-parfumen L’Eau des Merveilles fra Hermès.
• Féminité du bois fra Shiseido (1992): Cederen er forbundet med frugtnoter i Féminité du Bois fra Shiseido. Denne parfume hylder Atlas-cederen og minder om det Marokko, der er kært for Serge Lutens. Dens komposition, krydret med kanel og nelliker og irisaktig med violnoter, gør den til en »puristisk« træagtig parfume. Denne fragrance inspirerer Dolce Vita fra Dior i 2005.
• Bois Farine fra L’Artisan Parfumeur (2003): Jean-Claude Ellena skaber Bois Farine i 2003 for L’Artisan Parfumeur med en akkord af ceder, vetiver og hasselnød.

3. Patchouli

Den træagtige patchoulinote er ret »polariserende« – enten elsker man den, eller også hader man den. For nogle minder den om hippieårene i 60’erne. Det er en interessant træagtig note, fordi den er mørk, jordagtig, rå, vegetabilsk og kan minde om kælderen, om mug. Patchouli giver fragrancer meget karakter og sensualitet og erstatter i chypre-akkorder egemose, som nu er reguleret.

Det er bladene fra en busk. Når disse blade er friske, afgiver de ingen duft. Man skal tørre dem, ja endda lade dem gære en smule, for at opnå deres vidunderlige duft.

I de seneste år har et »renset patchoulihjerte« eksisteret, altså den naturlige patchoulinote befriet for sine lidt støvede noter. Den bliver endnu mere majestætisk, mere ren, mere elegant!

Patchouli vokser i et tropisk klima og stammer oprindeligt fra Malaysia. I dag dyrkes den primært på de indonesiske øer (Sumatra, Java), i Indien, Madagaskar og derefter Guatemala og Rwanda i mindre omfang. Plantens blade høstes tidligt om morgenen og tørres i én uge, før de destilleres for at opnå patchoulis æteriske olie. Der skal cirka 500 kg tørrede blade til for at opnå 9 kg æterisk olie.

Patchoulibladet er lugtfrit, og man skal lade det gære for at opnå dets duft (400 kg blade giver 100 kg tørt materiale og 2 kg æterisk olie). Patchouli kommer fra Orienten og blev opdaget i Vesten af englænderne, der havde importeret Kashmir-sjaler indpakket i patchouliblade (disse blev dengang brugt som insektbeskyttelse). Sådan blev duften opdaget i Europa.

I Indien tegnede hustruer fra den højere brahmin-kaste fine linjer med patchouli på deres arme for at vise, at de var klar til at gifte sig. Patchouli er i dette land berømt som frugtbarhedens og begærets plante. Patchouli er i sig selv et løfte om sensualitet! Buskens tørrede blade producerer en mørk, jordagtig, kamferagtig, næsten medicinsk træagtig note.

Parfumer med patchouli

Patchouli er en af hovedkomponenterne i den orientalske akkord, som man finder i Shalimar og Habit Rouge fra Guerlain (båret af mange kvinder), samt i Opium fra Yves Saint Laurent. Patchouli er også en af hovedkomponenterne i chypre-akkorden, hvor den erstatter egemose. I Aromatics Elixir fra Clinique (1975) spiller patchouli en duo med rosen.

Patchouli findes også i orientalske chypre-parfumer som Coco, Coco Mademoiselle, Coco Noir fra Chanel, Miss Dior fra Dior, For Her fra Narciso Rodriguez samt La Petite Robe Noire fra Guerlain, for blot at nævne nogle få.

Patchouli er faktisk allestedsnærværende i parfumer i dag, hvad enten de er feminine eller maskuline. L’eau de Toilette Patchouli fra Réminiscence, Patchouli Absolu fra Tom Ford (unisex) har en overdosis af patchouli. Man kan også nævne Patchouli Impérial fra Dior, Coromandel fra Chanel, Miss Dior original fra Dior, Patchouli Patch fra L’Artisan Parfumeur og Portrait of the Lady fra Frédéric Malle, Tempo fra Diptyque.

Afslutningsvis besidder patchouli altså talrige kvaliteter, der gør det muligt at hylde den i mange parfumer, både feminine og maskuline.

4. Vetiver

Kendt og brugt siden antikken har vetiver sit navn fra det tamilske ord (sproget i Tamil Nadu, en indisk delstat) »vettiveru«.

Der er tale om en af de smukkeste træagtige noter på parfumørernes palet: den udstråler en elegance, der trodser tid og moder.

Desuden kalder man høsten for »udgravninger«, da bønderne skal vende jorden for at trække rødderne ud. De adskiller de overjordiske stængler fra rødderne på over 50 cm, som derefter vaskes og destilleres (disse stængler bruges blandt andet til fremstilling af tage og er en fremragende beskyttelse mod regn). Der skal 100 kg rødder til for at opnå 1 kg æterisk olie.

I dag fremstilles talrige produkter af vetiver, såsom vifter, flettede kurve eller vetiverskærme, som de lokale vander for at frembringe plantens naturlige friskhed, der fungerer som en slags naturlig aircondition. Vetiver bruges også i Mali og drikkes som afkog af kvinderne (med det formål at rense kroppen og øge nydelsen).

Vetiver, hvoraf man bruger roden, har en energisk træagtig duft. Dens jordagtige og fugtige note minder om frisk hasselnød med mere eller mindre røgede accenter.

Den har også en grapefrugtfacet, næsten rabarber. Vetiver fra Indien eller Haiti, eller vetiver fra Réunion, der almindeligvis kaldes »vetiver bourbon«, er de mest værdsatte i parfumeri, men den fra Réunion er meget sjælden. Vetiver fra Java er tørrere og meget mere ru og vækker derfor mindre interesse. Den er desuden 15 % billigere end den fra Haiti.

Vetiverduften er meget interessant, fordi den giver en ægte vibration til parfumen, fra topnoterne til bundnoterne.

Guerlain var en af de første til at hylde vetiver. Vétiver fra Guerlain (1959) forener denne friske træagtige note med citrusfrugter, tonkabønne, muskatnød og en tobaksakkord. Denne unikke akkord adskiller den fra andre vetiverer på markedet.

Syntetiske træagtige noter afledt af vetiver

Heldigvis kan parfumeriet også bruge meget smukke træagtige noter fra syntesen.

Kemien har isoleret vetivérylacetat, et molekyle fra vetiver, og dette er paradoksalt nok dyrere end det naturlige produkt! Det er en energisk, stigende, ekstremt frisk og ren note.

Man bruger også vetiverol, som er et vetiver-hjerte renset for dets støvede note.

Parfumer med vetiver

Her er nogle referencer til træagtige parfumer sammensat med vetiver:

• Guerlain Homme fra Guerlain (2008): Medkreeret af Sylvaine Delacourte, indeholder vetiver.
• Guerlain Homme, L’Eau Boisée fra Guerlain (2008): Versionen L’Eau Boisée af Guerlain Homme, en frisk og træagtig fortolkning, rummer en overdosis af vetiver.
• Vétiver pour Elle fra Guerlain (2004): Skabt af Jean Paul Guerlain og nu ikke længere tilgængelig, var den et svar til de kvinder, der ønskede at have »deres Vétiver«. Man kan kalde den en blomstret træagtig parfume, hvor bundnoterne er tonkabønne og vetiver.
• Vétiver oriental fra Serge Lutens (2002): Vétiver Oriental fra Serge Lutens (2002) er bygget op omkring den bitre chokoladenote fra Java-vetiver.
• Vétiver Extraordinaire fra Éditions de Parfums Frédéric Malle (2000): I Vétiver Extraordinaire fra Editions de Parfums Frédéric Malle bruger skaberen Dominique Ropion mere end 25 % vetiver kombineret med andre træagtige noter! Vetiver møder elegant tonkabønne med dens duft af nyslagent hø.
• Vétiver Tonka, Les Hermessences fra Hermès (2004): I Vétiver Tonka fra Hermessences-kollektionen præsenterer Jean-Claude Ellena for Hermès en parfume, hvor vetiver elsker at omgive sig med ceder, appelsin, grapefrugt, peber og balsamiske noter som benzoe.
• Bal d’Afrique fra Byredo: En gourmand vetiver.
• Terre d’Hermès fra Hermès (2006): På samme måde sætter Terre d’Hermès vetiver i scene med de samme aktører. I denne træagtige citrusparfume finder man citrus- og krydderinoter med let røgede og læderagtige effekter.

Vetiverroden er også meget til stede i Florentina fra Delacourte Paris.

5. Andre træagtige noter

Fyr- og cypresnoter

Man finder sjældent de skovagtige fyr- eller cypresnoter i parfumeri. Alligevel er det meget interessante noter som:

• Fyrrens æteriske olie med friske, stigende, bitre og balsamiske noter, der giver en effekt af et stort »glas frisk luft« i en kreation.
• Fir balsam er en naturlig note af fyrrens nåle, meget mundvandsfremkaldende og let sød.
• Borneol og isobornylacetat med duften af fyrretræer opvarmet i solen, der minder om Middelhavsområdets fyrreskove.

Parfumer med fyr eller cypres:

• Pino Sylvestre (1955) og Acqua di Selva (1949): To store klassikere. Pino Sylvestre, genkendelig på sin grønne flakon, hvis form minder om granen, blev skabt af Lino Vidal i 1955. Noten af fyrrens nåle er tydeligt til stede. Og Acqua di Selva fra Visconte Di Modrone, hvori man finder ceder og vetiver som bundnoter. Disse to klassiske og populære parfumer har sat deres præg på parfumeriet.
• Filles en Aiguilles fra Serge Lutens (2009): Skabt af Christopher Sheldrake i 2009 for Serge Lutens, genoptager dette tema.

Figenakkorden

Figenakkorden er meget eftertragtet, både i parfumer til at bære og i rumdufte. Det er faktisk en komposition baseret på forskellige træsorter, herunder sandeltræ kombineret, undertiden med cedertræ. Kokosnød er vigtig i akkorden sammen med den grønne note: stémon.

Prøv de to parfumer baseret på figen eller figennoten: Premier Figuier fra L’Artisan Parfumeur (1994, den første figennote i en parfume) og Philosykos fra Diptyque. I dag er det en note, man finder i mange eau de toilettes og fragrancer som Jardin en Méditerranée fra Hermès.

Oud-træ

Talrige træagtige parfumer fremstilles nu med oud-træ eller agarwood. Man taler også om »bois de oudh«, »bois d’agar«, »bois d’aloès«, »jinko« eller »gaharu«, men alle disse betegnelser dækker over det samme materiale.

Disse træsorter er blevet meget brugt i khodo-ritualerne i Japan. De bruges også i vid udstrækning i Mellemøsten: under røgelsen »le bakhour« har denne røgelse til formål at parfumere deres tøj.

Disse oud-træsorter har i det seneste årti invaderet den mere »vestlige« parfumeri. Disse oud-noter er nu meget værdsat af dem, der ønsker meget mørke, udtalte, ekstremt vedholdende og kraftige noter.

Der er tale om en mørk og meget duftende harpiks, der udvikler sig i en varietet af træer kaldet aquilaria, når de inficeres af en svamp, phialophra. Den harpiks, der så udvikler sig i træets kerne, er en forsvarsreaktion mod svampen.

Det opnåede råmateriale er meget dyrebart og derfor meget kostbart, hvorfor det sjældent bruges naturelt. For øvrigt er det få mærker, der bruger det i denne form, og oud-træet i parfumer er ofte en rekonstruktion (jf. Sådan opbevarer du din parfume).

Oud-træ er øjeblikkets trendnote, og parfumerne, der indeholder det, er så talrige, at det ville være uoverkommeligt at lave en liste. Generelt er det en note, der værdsættes af både mænd og kvinder.

Guajaktræ

Guajaktræ er et træ med røgede noter, lidt læderagtigt. Hvis det doseres for højt, kan det give en note med en lidt »røget skinke«-effekt.

Guajaktræ er til stede i Osiris fra Delacourte Paris.

Birketræ

Birketræ er, som navnet måske kunne antyde, ikke en træagtig note, men en mørk lædernote. Men denne er nu forbudt af lovgivningen, og gode rekonstruktioner erstatter denne naturlige note med succes. Birketræsnoten er derfor i dag en akkord sammensat af mørke, naturlige træagtige noter som guajaktræ, enebærtræ (bois de cade), men også af syntetiske noter som safranal, sudéral, styrax pyrogéné, isobutyl osv.

6. Syntetiske træagtige noter

Her er de forskellige syntetiske træsorter, der bruges i den træagtige familie:

• Santalagtige molekyler: Der findes talrige syntetiske santalagtige molekyler, men de kan ikke erstatte naturligt sandeltræ. De bruges til at »booste« det naturlige sandeltræ, da dette er dæmpet og har brug for støtte. De skal håndteres med forsigtighed, da de kan give ret »kvalmeagtige« noter. Man kan nævne: ébanol, polysantol, sandalore, sandella.
• Évernyl: Évernyl er en trämose-note, der er meget til stede i chypre-parfumer. Den erstatter ikke fuldstændigt egemose, men kombineret med naturlige træsorter som vetiver og patchouli kan den vise sig meget nyttig.
• Cashmeran: Det berømte cashmeran har en blød træagtig note, næsten orientalsk, muskagtig, som man finder i mange aktuelle fragrancer.
• Cederagtige molekyler: Molekyler som cédrol, vertofix eller cédramber, der er isoleret takket være kemien, er også interessante.
• Sudéral: Det er et meget smukt syntetisk molekyle, ikke træagtigt, betragtet som et blødt og lyst læder, der minder om noten af »ruskind«. Sudéral hjælper også med at erstatte den nu forbudte birketræsnote.
• Iso E Super: Dette molekyle med en fløjlsagtig træagtig note, næsten muskagtig, fungerer godt i alle duftfamilier. Det er til stede i overdosis i Trésor fra Lancôme.
• Karanal og »trendy« træagtige noter: Et andet meget brugt syntetisk molekyle, karanal, muliggjorde i 2001 succesen for Light Blue fra Dolce & Gabbana – en meget frisk parfume fra den træagtige familie, bygget op omkring en citrusstruktur og en saftig frugtnote. Karanal eller tilsvarende giver en ægte kraft og sillage til denne parfume. Hos visse mærker er karanal begrænset eller forbudt, og andre vibrerende noter bruges da, som limbanol, ambrocénide eller Z11. De er meget kraftige og meget virile, primært brugt i maskuline parfumer. Men man finder dem i stigende grad i feminine parfumer. Man finder dem undertiden for meget i mange nyere parfumer på markedet. Det er undertiden den nemme løsning for at give en fragrance kraft.

Konklusion

Nicheparfumeriet, mere dristigt og bemærkelsesværdigt for sin store kreative frihed, skelner ikke mellem feminint og maskulint – man taler snarere om følelser, og det er også inden for de træagtige noter, at udvalget er rigest i denne stil af parfumeri.