Gourmand-facetten: Guiden til søde noter (Vanilje, Karamel, Tonka)

Hvad er gourmand-facetten?

Inden for parfumeri er det langt fra nogen dårlig egenskab at være gourmand. Parfumer med gourmand-facet er i dag et nyt udtryk for femininitet.

I modsætning til salte, sure eller bitre smage har den søde smag en regressiv effekt og vækker en vis nostalgi forbundet med slik, kager og legetøj fra vores barndom.

Teenageårene er ofte præget af gourmand- og søde parfumer, der forførte os dengang, og som stadig kan nydes i voksenlivet. Desuden er gourmand-parfumer langt fra kvalmende – tværtimod er de meget eftertragtede og raffinerede. Generelt efterlader gourmand-dufte en kraftig parfume.

De, der sætter pris på denne facet, ønsker at have en hud, man har lyst til at »bide i«, med dufte, der får munden til at løbe i vand, og har brug for en parfume, der giver lyst til at nyde livet til fulde. Gourmand-parfumer kan i øvrigt være et dejligt alternativ til fristelsen fra chokolade eller andre søde sager.

Gourmand-parfumernes historie

De første vaniljeparfumer, som endnu ikke officielt blev kaldt »gourmand«, var forgængere for denne nye trend.

Guerlain har i høj grad bidraget til udviklingen af denne facet med parfumer som: La Guerlinade (med sin akkord af vanilje, vanillin, tonkabønne, harpikser og patchouli), som man genfinder i Shalimar 1925, Habit Rouge 1965 og Heure bleue 1912 med sin skumfidus-akkord (baseret på appelsinblomst og vanilje), og i mange andre parfumer fra huset Guerlain.

Du finder skumfidus-akkorden i Florentina fra Delacourte Paris (skumfidus-akkorden er kombinationen af appelsinblomst og vanilje).

Gourmandise blev ganske vist ikke behandlet »bogstaveligt« på den tid, men vid, at uden Shalimar ville parfumen Angel (1992) ikke have eksisteret – den var den første til at erklære »det gourmande« med sin patchouli-akkord, røde bær og karamel.

Angel blev således bannerfører for denne nye bølge af gourmand-parfumer, efterfulgt af Lolita Lempicka og mange andre.

De naturlige noter i gourmand-facetten

Gourmand-facettens palet er meget bred. Man finder her for eksempel noter som: vanilje, benzoe, tonkabønne samt adskillige syntetiske produkter.

Vanilje

De fødevare- og søde noter, der bruges i parfumeri til at genskabe vaniljeduften, er faktisk syntetiske molekyler: vanillin og ethylvanillin.

Der findes forskellige vaniljearter:

• Vanille Planifolia: den stammer fra en orkidé fra Mexico, der engang blev bestøvet af en bi. I dag indsamles pollen i hånden af kvinder, der kaldes »gifteknælere«. Der går halvandet år, før frugten – den sorte vaniljestang – er klar, hvorefter den skoldes, tildækkes i en hel dag og derefter tørres i solen, som fjerner eventuelle bakterier.
• Madagaskar-vanilje: den findes i omkring tyve forskellige lande, men vanillen fra Madagaskar er den mest værdsatte. Det er en sjælden og luksuriøs råvare og derfor meget kostbar, da den udånder virkelige duftmirakler (med mælkede, honningagtige, ambra, træagtige, krydrede, animalske og rom-agtige noter).
• Der findes også en anden vaniljeart fra den botaniske varietet Tahitensis, som er mere blomstret.

Vanilje kan behandles på to måder: ved maceration af opskårne stænger i alkohol i en måned (en teknik, der ikke længere praktiseres i dag, og som gav vaniljetinktur), eller ved ekstraktion af stængerne med flygtigt opløsningsmiddel, der skaber absolut vanilje. Vaniljeduften kan også opnås med syntetiske produkter (vanillin og ethylvanillin).

Godt at vide: det siges, at vanilje er et middel mod angst og giver styrke og sundhed.

Du finder Madagaskar-vanilje i vanilje-parfumerne fra Delacourte Paris.

Benzoe

Benzoe er en balsam, der udskilles af stammen på styrax benzoin, et træ fra styracacé-familien, der stammer fra Siam og Sumatra. Dette stof (også kaldet »gummi« eller »benzoe-tåre«) er hvidt i flydende tilstand og gult, når det er tørt.

Benzoe udånder en meget blød parfume og er særligt værdsat som røgelse. I parfumeri behandles gummien ved ekstraktion med flygtige opløsningsmidler for at opnå absolut benzoe. Denne råvare har en vaniljeagtig, blød, mandellignende duft, tæt på ristet kaffe, men også lidt honningagtig, blomstret (med en nellike-note), likøragtig og endda en smule medicinsk.

Benzoe fra Siam er den varietet, parfumører sætter mest pris på (den er meget sjælden og kostbar og har en stærk vaniljefacet).

Tonkabønne

Tonkabønnen stammer fra et træ i Sydamerika, »dipteryx odorata«. Også kaldet »coumarouna« eller »sarrapia« er tonkabønnen et sort frø, der rynker, når det tørrer ud (det er her, den begynder at udånde sin sande duft). Tonkabønnen kan bruges på mange måder: placeret i skabe mellem stakke af linned, behandlet ved ekstraktion med flygtigt opløsningsmiddel i parfumer for at opnå absolut tonkabønne, revet i bagværk, eller til at parfumere snustobak og pibetobak, som »Amsterdamer« (denne brug er nu forbudt i Frankrig og USA).

Denne råvare er en duft i sig selv takket være sine mange facetter af træ, balsam, vanilje, mandel, pistacie, tobak, hø osv.

Det primære molekyle i denne råvare hedder kumarin, hvis syntese blev udviklet i 1868 (den blev brugt for første gang i Jicky fra Guerlain sammen med linalool og ethylvanillin).

Du finder tonkabønne-noten i Vahina.

Andre naturlige gourmand-noter

Der findes mange andre noter, der bruges i gourmand-facetten, såsom:

• Absolut bitter kakao: en chokoladeagtig note med lidt sødme.
• Bitter mandel: der findes en naturlig note fra en abrikoskerne, der giver denne mandelnote, samt benzaldehyd, et molekyle. Denne naturlige mandel findes i Florentina.
• Honningnoter, som er naturlige. Du finder dem i Osiris.

Syntetiske gourmand-noter

Gourmand-facetten omfatter også syntetiske noter, såsom karamelnoten og varm mælk-noten.

Karamelnoten

Karamelnoten består af syntetiske molekyler som ethylmaltol, maltol, sacrasol, kumarin eller furaneol. Disse gør det muligt at opnå adskillige noter, fra karamel til candyfloss, uden at glemme kandiserede æbler.

Varm mælk-noten

Laktonnoter, der byder på en behagelig duft af varm mælk, blev brugt for første gang i Feu af Issey Miyake.

Andre syntetiske noter

Chokolade-noten er også en syntetisk note i gourmand-facetten og udgør basen i parfumen Chocovan fra Givaudan. Der findes også meget smukke honningagtige baser i gourmand-facetten i mange parfumer. Desuden harmonerer frugtige noter som hindbær, jordbær, kirsebær og mango rigtig godt med vaniljenoter. De fleste af disse frugter er mulige takket være syntetisk kemi. Man finder nu også nogle af disse naturlige frugtige noter.

Parfumer med gourmand-facet

Her er nogle parfumer med gourmand-facet, til kvinder og mænd:

Gourmand-parfumer til kvinder

• Angel Mugler
• Lolita Lempicka
• La vie est belle Lancôme
• La Petite Robe Noire Guerlain
• L’Eau de Parfum Intense Guerlain
• Mademoiselle Rochas
• Black Opium Yves Saint-Laurent
• La Nuit Trésor Lancôme
• Hypnose Lancôme
• Gucci Guilty Black Gucci
• Décadence Marc Jacobs
• Hugo Woman Hugo Boss
• Luna Nina Ricci
• Nina Nina Ricci
• Ricci Ricci Nina Ricci
• Bonbon Viktor and Rolf
• Flowerbomb Viktor and Rolf
• Wish Chopard

Gourmand-parfumer til mænd

• Habit Rouge Guerlain
• A men Mugler
• Fuel for life men Diesel