Kôdô-ceremonien: Kunsten at lytte til røgelse i Japan
Parfume opfattes først og fremmest som noget, der handler om velvære og forførelse, men dens spirituelle dimension – eller i det mindste dens psykologiske virkning – er mindst lige så vigtig.
Vi forstår dårligt mekanismerne bag, men vi ved intuitivt, at parfume kan fremkalde tilstande af lykke og nostalgi ved til tider at vække begravede minder. Den intellektuelle aktivitet kan også stimuleres af parfume.
Mesteren og Shino-skolen
Jeg deltog i sidste uge i Kôdô-ceremonien, eller røgelsens vej, i Japans Hus ved Quai Branly. Det var Souhitsu Issiken Hachiya, der tog imod os og foreviste ceremonien. Han repræsenterer den 21. generation i spidsen for Shino-skolen, en af de to ældste skoler, der underviser i Kôdô.
Han lærte allerede som barn ånden og disciplinen i »Kôdô«. Han lærte også teceremonikunsten af sin bedstefar, den nittende i Souyou-dynastiet. I 10 år lærte han kalligrafi hos en katolsk nonne.
Endelig engagerede han sig i træplantning i Vietnam. Der har været 20 stormestre ved denne skole i 500 år. Der er 200 Kôdô-klasser i Japan og én i Boston (i USA).
Røgelse: Kostbart træ og spiritualitet
Med oprindelse i Kina blev røgelse introduceret i Japan i det 6. århundrede som en del af buddhistisk praksis. De kaldes også ginkos og kan opbevares i op til 1000 år.
Nogle opbevares sammen med det kejserlige hofs skatte. Disse kostbare træsorter har været genstand for stor begærlighed og er »formuer« værd.
Japansk røgelse stammer præcist fra træsorter kaldet ginkos eller agaar, som, når de bliver beskadiget, udskiller en harpiks for at hele såret og blive ét med træet (de stammer fra tropiske skove i Vietnam, Laos eller Cambodja). Denne proces tager omkring ti år.
Denne ceremoni kan udføres alene, som samuraierne for eksempel gjorde før et slag, for at finde sig selv eller for at måle deres koncentrationsevne, deres hukommelse eller for at løfte sjælen.
Den kan også deles med andre, og er da et spil, der som navnet Kôdô antyder, gør det muligt at »lytte til duftene«.
Ceremoniens forløb
Kôdô-mesteren træder ind i rummet, bevæger sig med ekstrem præcision, med små afmålte skridt, drejer og sætter sig endelig på knæ på tatamimåtterne. Han folder sit etui ud med redskaber, pincetter, spatler osv.
I begyndelsen sad vi også på knæ omkring ham, men efter 5 minutter indtog vi en vestlig stilling – med korslagte ben eller ben strakt ud til siden – det var simpelthen for hårdt!
Mesteren brænder det lille stykke røgelse i et porcelænskar, i bunden af hvilket der er placeret kul. Oven på asken, arrangeret med 50 streger på 5 sider (5 er et vigtigt tal, der symboliserer verdens 5 elementer: ild, jord, vand, metal, træ).
Bevægelserne og træsorterne
Mesteren viser os den korrekte måde at holde røgelseskarret på – venstre hånd under, højre hånd over – for at lede røgelsens slør præcist mod næsen. Tre indåndinger, udåndinger til siden for ikke at puste på asken. Man skal huske duften, sætte røgelseskarret på tatamien og give det videre til sin nabo.
Dette røgelsesspil handler om i fantasien at foretage en bådrejse til tre berømte steder:
- Matsushima: symboliserer et landskab i det nordlige Japan.
- Hashidate: en lang landtange i midten af øen mod Kyoto.
- Itsukushima: en ø nær Hiroshima.
Derefter blander ceremoni-mesteren de tre stykker træ og tilføjer et fjerde kaldet »båden«, og spillet annonceres af mesteren: »shukkô«.
Spillet: At lytte og genkende
De tre røgelseskar sendes så rundt i en anden rækkefølge, plus det fjerde – båden, »den ubudne gæst«.
Spillet går ud på at genkende og notere på et sammenfoldet pergament initialerne på de genkendte dufte i den rækkefølge, de passerede, fx: I M H B – alt sammen i fuldstændig stilhed, andægtighed og ekstrem koncentration.
Jeg troede, jeg havde genkendt de forskellige dufte – bløde og lette dufte af guajaktræ, lidt træagtige, pudderagtige – men forskellene mellem træsorterne var meget subtile!
De poetiske resultater
Mesteren giver os svaret med vurderinger gennemsyret af poesi:
- Sankei: Fire dufte fundet i den rigtige rækkefølge. Rejsen forløb uden problemer og gav mulighed for at beundre de tre bemærkelsesværdige landskaber.
- Yugiri (aftentåge): To dufte placeret på den rigtige plads. Du besøgte to steder, men ved skumring dækkede tågen den sidste udsigt.
- Asagiri (morgentåge): Kun én duft fundet. Tågen forhindrede dig allerede fra morgenen i at nyde en fri udsigt.
- Kumokiri: Ingen dufte fundet. Så oplevede du kun en dag med skyer og tåge.
Resultatet af min oplevelse: Jeg tog på rejsen, og tågen forhindrede mig i at beundre udsigten. Jeg blev trøstet af, at mine naboer ikke klarede det bedre!
Røgelsens 10 dyder ifølge japanerne
- Skærpe sanserne
- Rense krop og sjæl
- Fjerne sindets urenheder
- Bekæmpe træthed
- Helbrede følelsen af ensomhed
- Skabe harmoni trods hverdagens stressfaktorer
- Dens overflod er ikke til gene
- Finde tilfredshed i små mængder
- Modstå tidens tand
- Daglig brug skader ikke
Som hver gang jeg har mulighed for at deltage i et japansk arrangement eller begivenhed (teceremoni, Sakura-festival, blomsterkunst osv.), bliver jeg hver gang betaget af den stringens, præcision, raffinement og perfektion, der præger den japanske kultur.
Tak til TAKASAGO.
