Læder i parfumeri: Fra parfumerende handskemagere til karakterfulde noter

Den historiske oprindelse

Historisk set var læder og parfume allerede forbundet. I år 2000 f.Kr. blev læder i Asien behandlet og parfumeret med bark fra kumquattræet. De spanske skind blev parfumeret med forskellige kostbare dufte som rosenvand, ambra, kamfer, cederessens og musk.

I det 17. århundrede blev italiensk læder parfumeret med en blød mandelduft. Der findes flere teorier om oprindelsen af ordet frangipane, men man er i det mindste enige om, at det stammer fra det italienske efternavn Frangipani – var han bager, botaniker, markis og hærfører eller munk? Det ved man ikke. Men de mest eftertragtede ekstrakter var: viol, iris, musk, ambra og civet.

Grasse og læderet

Garverne slog sig ned i Grasse i det 12. århundrede for at handle med læder og skind. De indgik handelsaftaler med Genova og Pisa, hvortil de eksporterede deres læder.

Grasses ry for læder af høj kvalitet voksede, men der var stadig en skygge i billedet: læderet lugtede ikke godt, hvilket i høj grad mishagede adelen. I det 16. og 17. århundrede blev handsker, et uundværligt tilbehør, parfumeret med forskellige dufte: ambrettefrø, musk. Eller under Frans den 1.: civet, grå ambra, rosmarin.

Hvor kom idéen om at parfumere læder og især handsker så fra? Det skulle være Molinard, der gav et par parfumerede handsker til Catherine de Médicis, duftende af appelsinblomst – hun blev betaget, og det er derfor, hun fik tilnavnet »La Nérola«.

Handskemagernes guldalder

Produktet bredte sig derefter til hoffet og hele den høje samfundsklasse. I 1614 indførte kongen titlen »Maître Gantiers Parfumeurs« (mesterparfumørhandskemagere), og byen Grasse opnåede et verdensomspændende ry som parfumerende garvere. Det var storhedstiden for lavet af »Gantiers Parfumeurs«. Under Henrik den 3. bar man endda handsker, når man sov.

Faget som parfumerende handskemagere var et håndværk, der krævede stor ekspertise. Man skulle nemlig igennem 4 års lærlingeuddannelse og 3 års svendetid for at opnå mesterskab. Men omkring 1759 fik skatter på læder og konkurrence fra Nice læderindustrien i Grasse til at gå i forfald, og læderet blev afløst af parfumen. Lavet af parfumerende handskemagere blev opløst i 1791.

I det 19. århundrede blev Grasse verdens parfumehovedstad – den håndværksmæssige produktion fra begyndelsen gav plads til en sand industri, og landskabet omkring byen blev dækket af blomster.

Udviklingen af læderparfumer

Alle parfumehuse har haft en parfume med navnet: Cuir de Russie (Guerlain 1890, Chanel 1927, LT Piver 1939, Creed 1953). Den henter sin inspiration fra de støvler, som danserne i de russiske balletter bar, som var imprægneret med birketjære.

I 1919 blev Tabac Blond fra Caron skabt, som er læderagtig med sine tobaksnoter. Derefter kom Knize Ten fra Knize (1925), et læder-chypre, der nikker til L’Heure Bleue fra Guerlain.

Læderparfumerne blev mindre og mindre populære og gik i tilbagegang fra 1980’erne sammen med de animalske noter. Det var i denne periode, man vendte sig mod andre noter som de marine, rene noter.

Man bemærker dog efterfølgende nogle undtagelser fra store huse, der stadig vovede at tilbyde ægte læderparfumer: Bel Ami fra Hermès i 1986 eller Cuir Mauresque fra Serge Lutens og andre. Cuir Beluga fra Guerlain er mere et hvidt vaniljeruskind (se allerede publiceret artikel) end en læderparfume!

Men hvilken overraskelse – hos Maison Guerlain vil du snart i den eksklusive kollektion finde et ægte maskulint læder, som jeg tror vil begejstre mine læsere.

Jean-François Laporte var grundlæggeren af L’Artisan Parfumeur og skaberen af Mûre et Musc. Han grundlagde derefter mærket Maître Parfumeur et Gantier i 1988. Og man kan stadig finde parfumerede handsker i hans butik.

Andre eksempler på parfumer med en læderagtig facet

Feminine

• 1931 Scandal fra Lanvin
• 1944 Bandit fra Piguet
• 1959 Cabochard fra Grès
• 1963 Diorling fra Dior
• 1985 La nuit fra Paco Rabanne
• 1986 Parfum de peau fra Montana
• 1999 Dzing fra L’Artisan Parfumeur
• 2004 Daim Blond fra Serge Lutens
• 2007 Kelly Calèche fra Hermès
• 2007 Cuir fra Lancôme

Maskuline og unisex

• 1781 Royal English Leather fra Creed
• 1955 Doblis fra Hermès
• 1959 Tabac Original
• 1964 Aramis fra Estée Lauder
• 1976 Yatagan fra Caron
• 1978 Polo fra Ralph Lauren
• 1978 L’eau du navigateur fra L’Artisan Parfumeur
• 1978 Van Cleef & Arpels pour Homme
• 1980 Macassar fra Rochas
• 1980 Jules fra Dior
• 1980 One Man Show fra Bogart
• 1981 Quorum fra Puig
• 1981 Antaeus fra Chanel
• 1981 Kouros fra YSL
• 1985 Derby fra Guerlain
• 1989 Parfum d’Homme fra Montana
• 1998 Rocabar fra Hermès
• 1998 Bulgari Black fra Bulgari
• 1999 Tabarome Millésime fra Creed
• 2002 Cuiron fra Helmut Lang
• 2003 Duel fra Annick Goutal
• 2003 Cuir ambre fra Prada
• 2003 Feuilles de tabac fra Miller Harris
• 2004 Daim blond fra Serge Lutens
• 2004 Aigner Black for men
• 2005 Cuir améthyste fra Armani Privé
• 2005 Cuir d’oranger fra Miller Harris
• 2005 Fumerie turque fra Serge Lutens
• 2006 Rien fra État Libre d’Orange
• 2006 Cuir Pleine Fleur fra James Heeley
• 2006 Je suis un homme fra État Libre d’Orange
• 2006 Cuir ottoman fra Parfum d’Empire
• 2006 Dzongkha fra L’Artisan Parfumeur
• 2007 Ambre fétiche fra Annick Goutal
• 2007 Tuscan Leather fra Tom Ford
• 2007 Charogne fra État Libre d’Orange
• 2007 Japon noir fra Tom Ford
• 2007 Luxe patchouli fra Comme Des Garçons
• 2008 Serge noire fra Serge Lutens

Mine favoritter

I denne store liste af læderparfumer har jeg nogle »yndlinge«: Royal English Leather og Knize Ten, Prada Men for deres nærhed til L’Heure Bleue, og også Black Bulgari, som jeg finder utroligt forførende!

Hos Guerlain i vores klassikere findes der en meget fremtrædende læderfacet i Djedi (1925) og også i Parfum des Champs Elysées (1904), og generelt i alle de meget gamle Guerlain-parfumer. Vi finder den ligeledes i den fabelagtige Vol de Nuit og også i parfumeriens »Mona Lisa«: Shalimar, som ikke ville eksistere uden sin læderagtige facet, det samme gælder Habit Rouge.

Bemærk, at der i Habit Rouge eau de parfum er tilføjet en note af agartræ, som giver den en helt anderledes karakter – jeg inviterer dig til at sammenligne eau de toilette‘en med eau de parfum‘en – de er helt forskellige! Personligt finder jeg, at Habit Rouge eau de parfum er uimodståeligt forførende!

Hvilke råvarer bruges til at skabe en læderparfume?

Lædernoten kan have forskellige facetter (røget, tobaksagtig, brændt træ, tjære).

• Birketjæreessens fremstilles ved langsom destillation af træet. Birketjære bruges til at garve skind i Rusland og til visse farmaceutiske præparater. Nogle af dens derivater bruges også som aromaer til tyggegummi, tandpasta eller drikkevarer.
• Birken stammer fra Rusland og Nordeuropa. Den vokser vildt der. Den kaldes også hvid birk. Den olie, der opnås efter destillation, defenoliseres og vaskes i alkalisk miljø for at kunne bruges i parfumeri (nu om dage bruger vi en komposition til birketræ, da birketræ nu er forbudt, fordi det er giftigt).
• Cadeessens er også en læderagtig råvare, som fremstilles ved destillation af træ og rødder fra cadetræet eller tornede enebær (Juniperus oxycedrus). Dette træ er almindeligt i Middelhavets kystområder (fra Marokko til Iran), hvor det er en af de karakteristiske planter i garriguen og makien. Cadeessens har skælbekæmpende egenskaber.

Andre råvarer til læderagtige facetter:

• Styrax (harpiks) og pyrogeneret styrax.
• Ciste labdanum (harpiks) og alle dens derivater.
• Agartræ eller agaressens er hovedbestanddelen af oud (et meget sjældent træ, der findes i Indien og Sydøstasien). Dens essens bruges til at arbejde med lædernoter og fremstilles ved destillation af den harpiks, som agartræet producerer. Denne harpiks opstår på meget gamle træer som reaktion på parasitter. Oudessens bruges ikke i parfumeri, da den er meget sjælden og meget dyr.
• Pyrogeneret røgelse.
• Immortelle (evighedsblomst) har også en læderfacet.
• Cassie.
• Viol: ionon beta.
• Sudéral, som er en syntetisk råvare, der lugter af skobutik på lang afstand. Den giver bløde, ruskindslignende læderaspekter og bruges i Cuir Beluga fra Guerlain.
• IBQ (isobutylquinolein), som er tørt læderagtigt med en grøn »asparges«-facet.
• Animalske råvarer kan også bidrage med en læderfacet, såsom kompositioner der giver en castoreum-effekt, som f.eks. Danan.

Paul Valéry tog ikke fejl, da han sagde: »Det dybeste i mennesket er huden«.