Orientalske og ambra-parfumer: Komplet guide til noter og historie

Hvad er den orientalske eller ambra-familie?

Den orientalske familie, også kaldet »ambra-familien«, er bygget op omkring den orientalske akkord, som kan beriges med forskellige facetter:

• Grøn
• Citrus (hesperidisk)
• Blomstret
• Gourmand
• Træagtig
• Krydret
• Læder

Den orientalske familie gør det muligt at skabe orientalske parfumer til både kvinder og mænd – meget eftertragtede dufte, der kendetegnes af rige og meget bløde råvarer.

Ordets oprindelse: »ambra«

Ordet »ambra« i parfumeri stammer ikke, som man kunne tro, fra ravstenen – en fossiliseret harpiks, der absolut ingen duft har. Udtrykket »ambra« stammer sandsynligvis fra parfumørernes brug af grå ambra i deres kompositioner.

Dette råstof er af animalsk oprindelse og stammer fra en patologisk dannelse hos kaskelothvalen (dyret dræbes ikke for at opnå grå ambra, og stoffet er derfor stadig tilladt af IFRA – International Fragrance Association). Denne sensuelle note er dog så dyr, at det nu er sjældent at finde den i en parfumes sammensætning.

Den orientalske eller ambra-akkords oprindelse

Den orientalske akkord, eller ambra-akkorden, blev identificeret i Jicky (1889), som senere gav Shalimar (1921) fra Guerlain, og i Ambre Antique fra Coty i 1908. Den er også grundlaget for De Laires ambra-akkord: Ambre 83.

Den klassiske orientalske eller ambra-akkord

Parfumer fra den orientalske familie er opbygget omkring en klassisk orientalsk akkord, der typisk består af tonkabønne, vanilje, vanillin, coumarin, labdanum og patchouli. Man finder også harpikser som benzoe, røgelse eller opopanax. Og iris-facetten klæder den vidunderligt!

Ambra-basen

Den faste base, der findes i pomander – denne ciselerede trækugle fra l’Artisan Parfumeur, som er meget kendt – er karakteristisk for ambra-basen. For at opnå denne pastaformulering blandes væsken med et »tørt« opløsningsmiddel, der omdanner den til fast form.

Det er også muligt at finde denne base i en mindre kvalitativ udgave i souks i Marokko eller Tunesien, i form af en hvid sten kaldet »ambra«. Der er dog ikke tale om den ægte orientalske akkord, men om en komposition.

Bestanddelene i den orientalske familie

De vigtigste bestanddele i den orientalske familie, eller ambra-familien, er vanilje, tonkabønne, myrra, røgelse, styrax, benzoe og opoponax.

1. Vanilje

Den ædle vanilje er det vigtigste råstof i den orientalske facet. Denne vanilje er ikke »sød« – det er vanillin- og ethylvanillin-molekylerne, der derimod giver den meget søde note. Den vidunderlige vanilje, eller vanilla planifolia, er en orkidéart, der vokser i tropiske skove i underskoven som en mystisk lian…

Den alene giver en frugt: den berømte vaniljestang. Denne vanilje stammer oprindeligt fra Mexico. Takket være en lille bis arbejde (mélipone) bliver blomsten bestøvet. Men siden Edmond Albius, en slave, opdagede hemmeligheden bag vaniljens befrugtning i 1848, er mélipone-biens arbejde blevet erstattet af menneskets indgriben.

Ved hjælp af et stykke bambus løftes den vegetabilske spore, der lukker orkidéen, og pollenet opsamles for at blive bragt i kontakt med støvfanget. Denne operation kan kun finde sted om morgenen, når blomsten netop er sprunget ud. De kvinder, der også udfører denne operation, kaldes »giftefogeder«. Det tager cirka 18 måneder at opnå frugten af denne orkidé – den dyrebare sorte stang.

Tilberedning af vaniljestangen

Når vaniljestangen er høstet, skoldes den i 3 minutter og pakkes derefter ind i tæpper i 24 timer. Først efter at have været udsat for solen fra morgenstunden til det tidlige eftermiddagstimerne, vendt fra side til side, nogle timer om dagen, får stængerne det udseende, vi kender, efter 15 dage.

De bliver sorte, tørre og befriet for bakterier. Vaniljestængerne sorteres derefter i hånden, én efter én, for at sikre, at de er godt tørre.

Vanilje fra Madagaskar

Vanilje fra Madagaskar findes i 18 lande. Den fra Mayotte og Indien er blandt de mest værdsatte. Den er blevet et sjældent og meget luksuriøst råstof – og det dyreste krydderi efter safran. Prisen på vanilje er derfor blevet ganget med 10 på 4 år. Dens botaniske natur, de olfaktoriske skatte, den rummer, og dens pris gør den til et unikt råstof.

Vaniljens forskellige noter

Vaniljens indhyllende og sensuelle varme udfolder sig i forskellige noter. De kan være mælkede, honningagtige, ambra-prægede, træagtige, krydrede. Man kan også fornemme animalske noter eller endda rom.
Der findes også vanilje af den botaniske varietet Tahitensis, som er mere blomstret.

Vaniljens mange anvendelsesformer

• Vaniljetinktur: For at opnå en vaniljetinktur skal flækkede stænger macereres i alkohol i mindst 1 måned. Men denne teknik bruges næsten ikke længere i dag.
• Vaniljeabsolut: Vaniljeabsolutten fremstilles ved ekstraktion med flygtigt opløsningsmiddel af stængerne.
• Syntetiske produkter: Vanillin og ethylvanillin er syntetiske stoffer. Som vi har nævnt, er denne vanilje meget sødere.

Små historier om vanilje

Alle ved, at aztekerne drak en drik baseret på chokolade, men de brugte også vanilje til at aromatisere deres nektar!
Desuden er vanilje et middel mod angst og giver styrke og sundhed til den, der indtager eller indånder den.

Vanilje i parfumerne fra Delacourte Paris: Valkyrie, Vahina og Osiris

2. Tonkabønne

Tonkabønnen stammer fra Sydamerika, nærmere bestemt fra Venezuela, Guyana og Brasilien. Hvor vaniljen produceres af en orkidé, stammer tonkabønnen fra frugten af »dipteryx odorata«, et tropisk træ. Den kaldes også coumarouna eller sarrapia.

Tonkabønnens kendetegn

Frugten af dette tropiske træ har form som store mandler, der indeholder et frø. Dette frø er sort, ovalt, aflang og blankt. Når det tørrer, rynker det og begynder at afgive duft. Dens subtile parfume intensiveres med tiden.
Behandlingen af tonkabønnen minder meget om vaniljens. Efter høsten tørres den i solen og sorteres.

Tonkabønnens mange anvendelser

Ursprungligt blev frøene malet til pulver og solgt i poser, som derefter blev lagt i skabe mellem stablet linned.

• I parfumeri: tonkabønnen behandles ved ekstraktion med flygtigt opløsningsmiddel for at opnå tonkabønne-absolut.
• I køkkenet: selve bønnen kan også rives på samme måde som muskatnød og bruges i konditori – kombineret med chokolade, kaffe og desserter som panna cotta.
• Til aromatisering af tobak – snustobak og pipetobak: Amsterdamer (denne praksis er nu forbudt i Frankrig og USA).

Tonkabønnen – en unik duft

Tonkabønnen er i sig selv en hel parfumekomposition! Den er nemlig meget rig på facetter. Man finder træagtige, balsamiske, vaniljeprægede, mandelagtige noter eller noter af pistacie, tobak, hø eller honning…

Hovedmolekylet i dette råstof hedder coumarin. Det har en meget mandelagtig duft og fremkalder med stor troværdighed duften af de små Cléopâtre-limtuber fra vores barndom! Syntesen af coumarin blev udviklet i 1868 for første gang at blive brugt i kompositionen af Jicky sammen med linalol og ethylvanillin (jf. Chypre-familien).

Tonkabønne-noten findes også i Vahina fra Delacourte Paris.

3. Myrra

Myrraens mytiske oprindelse

I Ovids Metamorfoser er myrra forbundet med myten om forvandlingen af Myrrha, den incestuøse, datter af kongen af Cypern, til et myrratræ, før hun fødte Adonis, der kom ud af dette træs bark.

Myrratræet: commiphora myrrha og dets tårer

Flere arter af myrratræer eller commiphora er ophav til dette stof med en mytisk fortid. Disse træer er alle af begrænset størrelse, hvad enten det er commiphora fra Arabien eller Abessinien. Der findes mere end 100 arter af commiphora.

De mest eftertragtede arter er dem, der bidrager mest til produktionen af oleo-gummi-harpiks i form af naturlig ekssudation. Træet producerer ægte tårer, hvis farve svinger fra lys gul til ret mørkerød. Disse skrøbelige tårer er næsten smuldrende, skinnende og afgiver en kraftig aromatisk duft.

Myrra – en hellig duft

Myrra betragtes som den mest udsøgte og mest dyrebare af alle dufte. Den er bedst kendt for sin anvendelse i oldtiden til gudedyrkelse. De Hellige Tre Konger kombinerede den med røgelse.

Ud over disse hellige anvendelser indtager myrra en vigtig plads i parfumeriet. Parfumører bruger nemlig myrraessens fremstillet ved dampdestillation af gummien høstet fra træet. Den har en intens og stigende balsamisk duft med facetter af lakrids, træagtige noter, næsten frugtige noter og røgelsesnoter.

4. Røgelse

Røgelsestræet: boswellia

Røgelse er, ligesom myrra, en gummi, der høstes fra »røgelsestræer«. Begrebet »røgelsestræ« omfatter et antal arter af Boswellia, der stammer fra forskellige lande som Somalia, Yemen, Sudan, Etiopien og Indien.

Behandling af boswellia-gummien: essensen

I parfumeri destilleres gummien, der er høstet efter indsnit i træets stamme, med vanddamp for at opnå essensen. Denne essens er en meget kraftig bundnote – mørk og aromatisk med en kamfer-, harpiksagtig eller røget effekt.

Røgelsens mange anvendelser

Røgelse har altid været forbundet med en vis ceremoni gennem århundrederne, hvad enten det var til gudedyrkelse eller til fremstilling af lægemidler eller parfumer.

Ægypterne brugte den i oldtiden til at helbrede, til at balsamere deres døde og frem for alt til røgelser i kultsteder. Religionerne har aldrig ophørt med at bruge røgelse. I det fjerne Østen nyder den en næsten hellig opmærksomhed i privatlivet.

5. Styrax

Styrax-balsamen

Ligesom balsamerne fra Peru, Tolu, benzoe samt myrra og røgelse udskilles styrax-balsamen i barken af to træarter kaldet liquidambar, som findes i Syrien, Lilleasien og Sydamerika.

Behandling af styrax-balsamen: essensen

Styrax-essensen fremstilles ved destillation af balsamen. Dens duft er kraftig med vaniljeprægede, balsamiske og blomstrede noter, men også animalske og læderagtige noter samt tjærenoter.

6. Benzoe

Benzoe-gummien

Benzoe er en balsam, der flyder naturligt eller efter indsnit i stammen af et træ fra styracacé-familien, styrax benzoin. Dette træ vokser i Siam- og Sumatra-regionerne. Ekssudationen er i virkeligheden en patologisk reaktion fra træet, hvorfra man høster gummien eller »benzoe-tårerne«. Denne gummi er hvid, når den er flydende, og bliver gul, når den tørrer. Når den høstes, er den allerede halvfast.

Benzoes kendetegn

Siam-benzoe er den mest eftertragtede varietet blandt parfumører, da den har en udtalt vaniljefacet. Men den er også den sjældneste og dermed den dyreste!

»Benzoe-tårerne« udvikler en meget blød duft, der er meget værdsat i buddhistiske templer, hvor den bruges, mens røgelse anvendes i katolske kirker. Benzoe udvikler meget bløde vaniljenoter, mandelnoter, noter af ristet kaffe, men også honningede, blomstrede nellikenoter. Dens duft er rig, likøragtig, ja næsten medicinsk.

Benzoes anvendelser

Benzoe blev længe betragtet som en varietet af røgelse eller myrra og som et dyrebart stof. Den spiller også en rolle i behandlingen af lungesygdomme og hudsygdomme. Den er bl.a. helende og kan findes i sammensætningen af læbebalsamer som Super Lips fra Guerlain.

Behandling af benzoe: benzoe-absolut

I parfumeri behandles gummien ved ekstraktion med flygtige opløsningsmidler for at opnå benzoe-absolut.

7. Opoponax

Opoponax’ oprindelse

Opoponax eller opopanax er en gummi, der stammer fra en busk, som hovedsageligt vokser i Somalia og Etiopien.

Opoponax’ duft

Opoponax byder på en balsamisk, blød og fløjlsblød duft. Men den er også jordagtig og læderagtig og minder om myrra.

En lille historie om opoponax

I gamle dage var læger overbeviste om, at opoponax kunne helbrede tumorer, og de brugte den i form af omslag.

8. Ciste labdanum

Ciste labdanum stammer fra en busk (dens gummi har været brugt siden oldtiden), som især findes i Middelhavslandene. Den udskiller en slags klæbrig gummi, som får er glade for. Den indgår i fremstillingen af røgelse, den er vigtig i orientalske og chypre– samt fougère-akkorder. Den findes som konkret. Af denne konkret opnås ciste-absolut (jf. Ekstraktion med flygtige opløsningsmidler). Den findes også som essens (jf. Destillation).
Dens duft er læderagtig, balsamisk, animalsk, varm og intens.

Ikoniske orientalske parfumer

Orientalske parfumer til kvinder

• Habinita Molinard
• Shalimar Guerlain
• Youth Dew Estée Lauder
• Opium Yves Saint Laurent
• Coco Chanel
• Must Cartier
• Obsession Calvin Klein
• Soir d’Orient Sisley
• Coromandel Chanel
• L’Instant Guerlain
• Spiritueuse Double Vanille Guerlain
• Cuir Beluga Guerlain
• Angélique Noire Guerlain
• Amber Intrigue Tom Ford
• Myrrh et Tonka Joe Malone
• Guidance 46 by Amouage
• African Leather by Memo
• Old Fashioned By Kilian
• Stellar Times By Louis Vuitton

Mere gourmand-orientalske parfumer til kvinder

• Angel Mugler
• Miss Dior Dior
• Mon Guerlain Guerlain
• Good Girl Carolina Herrera
• La Petite Robe Noire Guerlain
• La Vie Est Belle Lancôme
• Hypnotic Poison Dior
• Love Don’t be shy by Killian
• Old Fashioned by Kilian
• Angel Share By Killian
• Orchidée Vanille Van Cleef
• Magenta Tanzanite Armani privé
• Black Tie Céline
• Baby Cat YSL
• Vanille Antique Byredo
• Vanille Diorama Dior
• Vanille Fatale Tom Ford
• Tobacco Vanille Tom Ford
• Material Amouage
• La Baguette Fendi
• Goddess Burberry
• Vanilla Powder Matière Première
• Novae Vanilla Atelier des Ors

Orientalske parfumer til mænd

• Habit Rouge Guerlain
• A*Men Mugler
• Opium pour Homme Saint Laurent
• Obsession pour Homme Calvin Klein
• Le Mâle Elixir JP Gaultier
• Camomille Satin Dries Van Noten
• Le Lion Chanel
• Tobacco Vanille Tom Ford

Orientalske unisex-parfumer

Den orientalske familie er et løfte om sensualitet og varme – for både kvindeparfumer og mandeparfumer. Her er nogle orientalske unisex-parfumer:

• Ambre Narguilé Hermès
• L’Ambre L’Artisan Parfumeur
• Ambre Parfum d’Empire
• Cuir Cannage Dior
• Patchouli Impérial Dior
• Fève Délicieuse Dior
• Mitzah Dior
• Eau Noire Dior
• Ambre Nuit Dior
• Ambre Nomade Louis Vuitton
• Velvet Tonka BDK
• Grand Soir Francis Kurkdjian
• Ambre Sultan Serge Lutens
• Amber Intrigue Tom Ford
• Myrrhe et Tonka Joe Malone
• Guidance 46 by Amouage
• Muse YSL