Stumme blomster i parfumeri: Kunsten at rekonstruere dufte
Det er enhver parfumørs fortvivlelse – visse blomster, der ellers dufter intenst, som f.eks. liljen, afgiver ikke deres sjæl. Det er umuligt at udvinde en naturlig duft af syren, liljekonval, nellike, sommerfuglebusk, gardenia, kaprifolie, pittosporum, jasminbuske, ærteblomst, viol, blåregn, heliotrop eller hyacint.
Uanset hvilken ekstraktionsmetode man bruger – dampdestillation eller ekstraktion med flygtige opløsningsmidler – er resultatet det samme.
Det kræver parfumørens arbejde at rekonstruere duften af disse blomster. Det kaldes en rekonstruktion, og hver parfumør har sin egen måde at opfatte og genskabe den på. En rekonstruktion er en mini-parfume, der består af omkring ti ingredienser – både syntetiske og naturlige.
Uden dette arbejde ville vi aldrig have fået en parfume som Diorissimo fra Dior i 1956.
1. Liljekonval (typisk opskrift)
Her giver jeg dig en idé om en typisk opbygning af en liljekonval-rekonstruktion: (vel vidende at Firmenich nu har lanceret deres egen version, men jeg synes, man er langt fra den ægte blomsterduft).
- Man begynder med nogle rosenbestanddele efter eget valg:
- phenylethylalkohol (den grønne bladside af rosen)
- roseessens (rosens rigdom)
- hydroxycitronellal (rosens grønne liljekonval-side)
- rhodinol (rosens geranium- og mentolside)
- citronellol (rosens friske og citronella-side)
- linalool (rosens friske side)
- Lilial: en grøn note
- Indol: en animalsk note, der naturligt findes i hvide blomster
- Heliotropin: en pudderagtig note
- Ylang-ylang-essens
- Hvis man ønsker den mere grøn: mere vegetalsk, tilsætter man triplal eller violblade
Dette er blot et eksempel – intet er hugget i sten, og alle kan nå et resultat tæt på liljekonvallens duft med andre komponenter. Ud over selve rekonstruktionen spiller parfumørens talent en afgørende rolle. I tilfældet med Diorissimo var det Edmond Roudnitska, der gav denne liljekonval-akkord sin egen historie og unikke signatur.
Hos Guerlain har de også haft liljekonvaller. Den første blev skabt af Jacques Guerlain i 1908 og genfortolket af Jean-Paul Guerlain i 1998. Den er blevet genudgivet hos Maison Guerlain siden 2005, kun én dag om året – nemlig den 1. maj – med samme duft, men i en ny flakon hver gang. I serien Aqua Allegoria havde Lilia Bella (nu udgået) den samme duft. Den ældste liljekonval-parfume skulle være fra Floris i 1847.
2. Nelliken
Der findes et naturprodukt, absolut af egyptisk nellike, som bruges ret sjældent, fordi det ikke dufter af den krydrede nellike, vi alle husker. Tidligere blev det brugt, fordi det duftede godt, selvom parfumører anså det for lidt »gammeldags« – måske genopdager de det en dag. Det skal ikke forveksles med tagetes (fransk fløjlsblomst), som også er naturlig, men heller ikke dufter af nellike.
For at skabe en nellike skal man kombinere: en rosenote eller en ægte rose, kryddernellike eller en eugenol-note, vanillin, heliotropin, en jasmin-effekt og balsamer. Derefter er alle nuancer mulige – mere grønne, mere honningagtige eller mere orangeagtige.
Parfumer med nellike: L’Origan fra Coty, L’Air du Temps fra Nina Ricci, Opium fra YSL, Bellodgia fra Caron, Tabu fra Dana, L’œillet fra Prada. Hos Guerlain finder du den i Après L’Ondée, L’Heure Bleue, Quand vient l’Eté og Metallica.
3. Tuberosen
Tuberosen findes som naturlig ingrediens, men til en meget høj pris (ca. 5.000 € pr. kg absolut). Tidligere blev den behandlet med enfleurage, men det kan man sige er forbi nu, bortset fra specialbestillinger. Den udvindes nu ved ekstraktion med flygtige opløsningsmidler.
Denne tuberose, der stammer fra Indien, har en narkotisk duft – lidt medicinsk i starten, men efter få sekunder byder den på en fænomenal duft af honningsød nektar, eksotisk, giftig, kandiseret, gourmand og erotisk. Den har virkelig en helt unik parfume.
Rekonstruktion af tuberosen
Visse mærker har ikke råd til den naturlige tuberose. Så kan man altid ty til en rekonstruktion, som uanset blomsten altid vil være lidt anderledes end den naturlige blomsterduft.
Det er en blanding af forskellige noter: naturlig jasmin eller en jasminkomposition, ylang-ylang, indol, kokos, en orangeagtig note (f.eks. methylanthranilat), heliotropin, mimosa og endnu flere elementer i spormængder.
Man må bestemt ikke glemme Tubéreuse Criminelle fra Serge Lutens i 1999 og Tubéreuse fra Caron. Skulle den ældste være fra Santa Novella i 1939? Nej, der var også en fra Floris i 1870. Du har også mere blomsterbuketagtige parfumer: Fracas fra Piguet i 1948, Chloé i 1975, Poison fra Dior, Jardins de Bagatelle fra Guerlain og Mahora (nu kaldet Mayotte hos Guerlain).
4. Andre eksempler: Ærteblomst og viol
Ærteblomst: en blanding af krydrede, honningagtige noter, salicylater, liljekonval-lignende noter (lilial), aldehyd, cyklamen, med mange grønne noter som styrallylacetat eller pipolacetat. Reseda var også en rekonstruktion, ligesom rosa bouvardia.
Violen: vi har syntetiske molekyler kaldet iononer. I dette særlige tilfælde er det ikke en rekonstruktion, da molekylet i sig selv allerede dufter meget af viol.
Derudover har vi i den naturlige verden essensen af violblade, som ikke dufter af viol, men har en meget særegen grøn duft.
Syntesen har givet os molekyler, der har beriget parfumørens palet og gjort det muligt at genskabe dufte af blomster, der ikke kan findes i naturen.
