Trænoter i parfumeri: Sandeltræ, Oud, Vetiver og træagtige noter

Sandeltræ: Det mælkeagtige træ

Sandeltræ er det eneste træ, der er blødt, mælkeagtigt og flødeagtigt. Det er i dag forbudt at eksportere og beskyttes af den indiske regering, og det kommer derfor ikke længere fra Indien, men fra Sydøstasien.

Der findes flere botaniske arter af sandeltræ, som f.eks. Santalum Spicatum, der findes i Australien og ligner en ceder; eller Santalum austrocaledonicum, som stammer fra Ny Kaledonien.

Naturligt sandeltræ giver en meget »dæmpet« og ikke særlig kraftig note, men med stor holdbarhed. Denne note er meget vanskelig at arbejde med, da den ikke er tilstrækkelig markant i sig selv i en komposition.

Den forstærkes derfor ofte af andre syntetiske sandeltræsnoter. Disse syntetiske molekyler »booster« det ægte sandeltræ, men skal håndteres med forsigtighed, da de ligger ret langt fra duften af naturligt sandeltræ.

Sandeltræ er til stede i Valkyrie fra Delacourte Paris.

Figenakkorden

Figenakkorden, der i dag er en klassiker inden for parfumeri, er sammensat af forskellige træsorter, herunder sandeltræ og ceder, samt kokosnød og stemon, en grøn note, samt følgende syntetiske sandeltræsnoter: sandalore, sandella og polysantol ebanol.

Ceder: Blyantsnoten

Duften af ceder minder om en blyantsspids, et savværk og træspåner. Dette træ harmonerer vidunderligt med vetiver og med citrusfrugter, især grapefrugt.

Desuden er der blevet isoleret mange cedermolekyler fra dette træ, som kan være meget interessante at anvende i en duft. Det gælder f.eks. cedrol.

Ceder er til stede i duften Osiris fra Delacourte Paris.

Patchouli: Det træagtige blad

Patchouli giver parfumer en stor sensualitet. De tørrede blade fra busken producerer en mørk, jordagtig, kamferagtig og næsten medicinsk træagtig note.

Duften af patchouli blev opdaget i Vesten takket være kashmir-sjaler importeret fra Orienten, som var pakket ind i tørrede patchouliblade, der dengang blev brugt til at beskytte mod insekter.

I de seneste år er det, man kalder et »patchoulihjerte«, dukket op. Patchouliduften er befriet for de lidt støvede noter, hvilket giver en meget ren, slank og majestætisk note.

Vetiver: Den jordiske rod

Guerlain er blandt de første parfumører, der hyldede vetiver med Vétiver fra Guerlain (1959), der forener vetiverens friske træagtige note med citrusfrugter, tonkabønne, muskatnød og en tobaksduft for at skabe en unik akkord, der adskiller duften fra andre vetiverparfumer på markedet.

Roden af dette træ producerer en jordagtig, fugtig og røget note, der giver parfumen en virkelig vibration, fra topnoterne til bundnoterne. Vetiver fra Indien eller Réunion, også kaldet »bourbon«, er den bedste til parfumeri. Vetiver fra Java er derimod tørrere og meget mere ru og dermed langt mindre interessant i en duft.

Vidste du, at vetiverylacetat, et molekyle isoleret fra vetiver, er dyrere end det naturlige produkt? Denne nervøse træagtige duft minder om duften af frisk hasselnød med mere eller mindre røgede nuancer.

Vetiver er meget til stede i Florentina fra Delacourte Paris.

Fyrre- eller cypresnoten

Fyrre- eller cypresnoten er en skovagtig note, der sjældent bruges i parfumeri. Der findes fyrretræsolie, hvis duft er frisk, let, bitter og lidt balsamisk, samt fremragende noter som Fir balsam, der udvindes fra fyrrenåle og giver en lidt gourmand note med et hindbærfacet.

Der findes syntetiske molekyler udvundet af cypres: Borneol og Isobornylacetat, der giver en duft af fyrretræer opvarmet i solen.

Oud-træ

Mange parfumer er nu sammensat med oud-træ, også kaldet »agarwood«, »oudh«, »agartræ«, »aloétræ«, »jinko« eller »gaharu«. Der er faktisk tale om en mørk, meget duftende harpiks, der udskilles i hjertet af træer kaldet »Aquilaria«, når disse inficeres af phialophora, en svamp.

Da denne råvare er meget kostbar og dyr, bruger kun få mærker den i sin naturlige form. Oftest vil der være tale om en rekonstruktion af duften. I øjeblikket er oud-træ virkelig den trendsættende note i parfumeri, og listen over parfumer, der indeholder den, er meget lang.

Guajaktræ

Der er tale om et træ med røgede og lidt læderagtige noter. Hvis det doseres for kraftigt i en parfume, kan duften give en lidt »røget skinke«-agtig note.

Birketræ (lædernote)

I modsætning til hvad navnet antyder, er der ikke tale om en træagtig note, men om en mørk lædernote.

Denne note er nu forbudt af lovgivningen, men der findes dog meget gode reproduktioner af dette træ og meget smukke syntetiske molekyler i registeret af blødt og lyst læder, som sudéral, der gør det muligt at genskabe lædernoter (jf. Læderfacetten).

Syntetiske trænoter

Ud over disse naturlige træsorter findes der også meget smukke syntetiske trænoter, såsom:

Vetiverylacetat

Dette molekyle, der er dyrere end naturlig vetiver, giver en nervøs og let note, der er ekstremt frisk og ren.

Syntetiske sandeltræsnoter

Der findes mange sandeltræsmolekyler, såsom polysantol, sandalore og sandella, der ikke kan erstatte naturligt sandeltræ, men som alligevel bidrager med stor tilstedeværelse og udstråling i en duft.

Ambra- og moderne trænoter

Blandt de øvrige syntetiske trænoter finder man også:

• Evernyl: en mosenote, der ofte er til stede i chypreparfumer (jf. Chypre-duftfamilien).
• Den berømte Cashmeran: en blød træagtig note, næsten orientalsk, med duft af fyrreskov opvarmet i solen.
• Ambroxan: en træagtig, muskagtig og animalsk note, der minder om ambra.
• Cédramber og Vertofix: noter tæt på ceder.
• Iso-e super: et fløjlsblødt træ, næsten muskagtig, der fungerer godt i alle duftfamilier. Trésor fra Lancôme indeholder det i overdosis.
• Karanal, Ambrocénide, Z11, Limbanol: ambra-trænoter, der giver en utrolig kraft og sillage til duften. Disse ultrakraftige molekyler er især til stede i maskuline parfumer.

Syntetiske trænoter har dermed enormt udvidet mulighederne for parfumekreation og kan desuden forskønne ædle trænoter som vetiver, sandeltræ, patchouli eller ceder i en duft.