Aldehydfacetten: Historien om de syntetiske noter, der revolutionerede parfumeriet
I musik taler man om en akkord for at beskrive en kombination af samtidige noter, der tilsammen danner en helhed. Hos parfumøren finder man også dette begreb om akkord. Det er det, der udgør hovedtemaet i en parfume. Noterne er de enkelte komponenter, typisk mellem 5 og 10, som sammensat danner denne akkord.
En eller flere facetter kan klæde den, og jo flere facetter der er, desto mere kompleks er parfumens arkitektur. For at skabe overblik klassificerer det franske parfumeudvalg (Comité Français du Parfum) parfumer efter deres duftfamilie (citrus, blomstret, ambra, chypre, træagtig, fougère).
Definition af aldehyder og videnskabelig oprindelse
Aldehydernes oprindelse
Det var i begyndelsen af det 20. århundrede, at de alifatiske aldehyder, syntetiske molekyler, blev opdaget. I 1835 isolerede Baron Von Liebig, en tysk kemiker, dem til først at blive brugt med mådehold i formler, for derefter at blive uundværlige i parfumeriets laboratorier.
Aldehyder i kemi: en kæde af kulstofatomer
I kemi er et aldehyd en særlig gruppering af atomer. Man betegner aldehyder med en lineær kæde af kulstofatomer af varierende længde, f.eks.: C1, C2, C3 … C12. Men man finder også spor af disse aldehyder i naturen, især i citrusnoter eller visse andre frugter.
Det var i 1903, at Monsieur Darzens opdagede metoden til at stabilisere visse aldehyder, især aldehyden C12MNA, med en kold, meget karakteristisk duft af metal, af »rent« og let citrusagtig.
Aldehyder i parfumeri: en kategori for sig
Men i parfumeriets sprog henviser aldehyder til en helt bestemt kategori. Aldehydnoter harmonerer særligt godt med blomsternoter (jf. Den blomstrede familie), chypre- eller træagtige facetter og forstærker en parfumes sillage (jf. Hvor skal du påføre din parfume?).
Der findes dog aldehyder, der bærer navnet, men som ikke tilhører denne olfaktoriske kategori (det er frugtige noter):
- C 14: ferskennote
- C 18: kokosduft
- C 16: hindbær
De første anvendelser af aldehyder i parfumer
Brugen af aldehyder markerede et vendepunkt i den olfaktoriske skabelseshistorie.
- Pionererne: Houbigant og Guerlain. De første parfumer, der anvendte dette molekyle, var Quelques Fleurs fra Houbigant, en multi-floral buket, og L’Heure Bleue fra Guerlain i 1912.
- Ernest Beaux og Chanel N°5. Det var Ernest Beaux, der i 1921, som parfumør for Chanel, for første gang »overdoserede« aldehyderne C10, C11, C12 MNA, som han kombinerede med ædel jasmin, rose og ylang-ylang for at skabe en abstrakt buket. Det var den utrolige succes med Chanels N°5, der lancerede en ny duftfamilie: Floral Aldéhydé.
Legenden om Chanels N°5
Det siges, at det var Coco Chanel selv, der betroede Ernest Beaux ønsket om at have en parfume, der var »moderne og vibrerende«. Oprindeligt var duften sammensat af jasmin, rose og ylang-ylang. Det, der gør denne parfume moderne, er doseringen af aldehyderne. Historien fortæller, at Ernest Beaux ved bevidst at forstærke disse aldehyder med 1% ønskede at forhindre, at blomsternoterne tog overhånd.
En anden version, mere anekdotisk, fortæller, at den dosering, der skabte N°5’s succes, var resultatet af en fejlmanipulation… Hvad angår parfumens navn, det berømte tal »5«, skulle det også være antallet af forsøg, der krævedes, før man nåede frem til den legendariske formel!
Elnett-anekdoten
I 1960 brugte hårsprayen Elnett fra L’Oréal også disse aldehyder i formlen, hvilket gav den den genkendelige duft af »rent« og frisørsalon.
Den olfaktoriske rolle: »Aldehyderne får blomsterne til at synge«
I sidste ende kan man sige, at aldehyderne, disse »laboratoriets blomster«, giver kraft og tilfører en stor ren og metallisk friskhed, en glans, en vibration til en parfume. De får »blomsterne til at synge« og afslører en modernitet i en parfumes klassiske noter.
Nogle ikoniske aldehydparfumer
- Arpège Lanvin (1927)
- Liu Guerlain (1929)
- Je Reviens Worth (1932)
- Fleurs de Rocaille Caron (1933)
- Madame Rochas Rochas (1960)
- Calèche Hermès (1961)
- Diva Ungaro (1965)
- Chamade Guerlain (1969)
- Calandre Paco Rabanne (1969)
- Rive Gauche Yves Saint Laurent (1971)
- First Van Cleef (1976)
- White Linen Estée Lauder (1978)
- Courrèges in Blue Courrèges (1983)
- La Pausa Les Exclusifs Chanel (2007)
- Beige Les Exclusifs Chanel (2009)
- Izia Sisley (2017)
