Aromaerne i parfumeri: Lavendel, mynte, basilikum og friske noter

Aromaer med lavendelagtige noter

Visse aromaer har lavendelagtige noter. Det gælder især følgende råvarer: lavendel, lavandin, rosmarin, timian, salvie og bynke.

Lavendel

Oprindelse: Sydfrankrig er den vigtigste producent af lavendel. Ordet »lavande« stammer fra det latinske »lavare«, som betyder »at vaske«. Der findes mange forskellige lavendelsorter, såsom lavandula stoechas, lavandula officinalis og lavandula spica. Lavendel er et symbol på renhed og ro.

Forarbejdning og fremstilling: Det er muligt at udvinde lavendelolie ved dampdestillation eller at opnå lavendelabsolut ved ekstraktion med flygtige opløsningsmidler.

Olfaktorisk beskrivelse: Lavendel har en urteagtig, kamferagtig, medicinsk og frisk duft. Den udånder også en bergamotnote, let blomstret, med træagtige toner. Det er en kraftig note, der minder om haver, sommer og Sydfrankrig.

Visse mennesker kan også finde den en smule gammeldags, fordi den har en tendens til at minde om barbersæbe, klassiske eaux de Cologne eller bedstemors linnedskabe, hvor man lagde små lavendelposer for at parfumere tøjet.

Det skal bemærkes, at det er procentdelen af linalylacetat, der bestemmer lavendelens olfaktoriske kvalitet.

Anvendelse: Lavendel er traditionelt knyttet til fougère-familien og er også typisk for eaux de Cologne eller masculine parfumer, men den findes også i kompositionen af chypre- eller orientalske parfumer, og nu også i visse feminine dufte.

Vigtigste bestanddele: linalool, linalylacetat, geraniol, coumarin, kamfer og thymol.

Parfumer med lavendel:

• Jicky, Shalimar og Mon Guerlain af Guerlain
• Mouchoir de Monsieur af Guerlain
• Pour Un Homme af Caron
• Azzaro Pour Homme
• Kouros af YSL
• Eternity for Men af CK
• Brin de Réglisse af Hermès
• Bleu og Boy af Chanel

Lavandin

Oprindelse: Lavandin stammer fra Middelhavsområdet og er en lavendelvariant, der er resultatet af en krydsning mellem Lavandula Vera og Lavandula spica.

Den høstes hovedsageligt i Sydfrankrig, og der findes 3 lavandinsorter: lavandin Grosso, lavandin Abrial og lavandin Super. Det er lavandin Grosso, der dyrkes mest.

Forarbejdning: Ligesom med lavendel opnås lavandinessens ved dampdestillation.

Olfaktorisk beskrivelse: Mere kamferagtig end lavendel er lavandin frisk, let træagtig, krydret og har en mindre raffineret karakter end ægte lavendel. Duften er urteagtig og lidt sæbeagtig.

Anvendelse: Lavandin bruges hovedsageligt til vaskemidler og sæber og generelt i industriel parfumeri.

Rosmarin

Oprindelse: Rosmarin har sit navn fra det latinske »rosemarinus«, som betyder »havets dug«, fordi planten var gennemsyret af havets dufte. Rosmarin stammer fra Middelhavsområdet.

Forarbejdning: Rosmarinessens opnås ved dampdestillation af plantens blade og blomster.

Olfaktorisk beskrivelse: Rosmarin er aromatisk, frisk, urteagtig, kamferagtig og træagtig i sin udvikling. Duften er kraftig, lavendelagtig og bitter. Denne note minder lidt om røgelse (jf. Balsamer og harpikser) med et let animalsk præg.

Anvendelse: Rosmarin bruges hovedsageligt i aromatiske parfumer, eaux de Cologne eller masculine parfumer. Den findes også i citrusdufte og i friske noter mere generelt (jf. Den nye friskhedsfacet).

Denne aromat kan også forfriske visse mere orientalske parfumer i topnoterne.

Parfumer med rosmarin:

• Jicky, Eau de Guerlain, Eau du Coq, Tonka Impériale af Guerlain

Timian

Oprindelse: Timian stammer fra Europa og vokser i dag i Frankrig, Spanien, Algeriet og det tidligere Jugoslavien. I oldtiden brugte egypterne timian til begravelsesceremonier. Grækerne tilsatte den i røgelse (»thymos« betød »jeg parfumerer« på græsk).

Der findes mange sorter timian: citrontimian, vild timian og tysk timian. I Sydfrankrig kalder man timian for »la farigoule«, fra det occitanske »farigola«.

Forarbejdning: Timianhøsten finder sted fra foråret og frem til slutningen af sommeren. Grenene tørres og destilleres derefter med vanddamp for at opnå timianessens.

Olfaktorisk beskrivelse: Timian har en kamferagtig, urteagtig, krydret og endda medicinsk duft. Dens noter er også meget friske og intense.

Anvendelse: Timian bruges ofte i eaux de Cologne og aromatiske parfumer. Den findes også i visse krydrede orientalske parfumer.

Parfumer med timian: L’Eau Noire af Dior, Eau de parfum af Gucci, For Him af Narciso Rodriguez, Pour Homme af Van Cleef & Arpels, L’Heure Bleue af Guerlain.

Salvie

Oprindelse: Salvie er en aromatisk plante fra Lamiaceae-familien. Dens navn stammer fra det latinske »salvare«, som betyder »at redde«. Der findes to store salviesorter, som er relevante her: muskatsalvie og lægelig salvie. Det er muskatsalvien, der bruges mest i parfumeri.

Forarbejdning og fremstilling: To processer gør det muligt at opnå salvie til parfumeri, den mest almindelige er dampdestillation (salvieessens). Det er dog også muligt at opnå absolut ved ekstraktion med flygtige opløsningsmidler.

Olfaktorisk beskrivelse: Muskatsalvie har en aromatisk, animalsk, træagtig og jordagtig duft, men også blomstret, lavendelagtig, grøn, mentoleret og kamferagtig.

Anvendelse: Salvie tilfører en aromatisk og tonisk note til parfumer, ofte masculine. Den har en ekstrem holdbarhed og hører til bundnoterne. Salvie bruges især til at fremstille Ambrox, som erstatter ambra i parfumer.

Parfumer med salvie: L’Heure Bleue af Guerlain (topnoter), Polo af Ralph Lauren, Pour Homme af Van Cleef & Arpels, Dior Homme af Dior.

Bynke

Bynke er en atypisk, flerårig urteagtig plante. Dens latinske navn er Artemisia, og den stammer fra Nordafrika og Middelhavsområdet. Der findes 300 forskellige arter. Bynke har en urteagtig, frisk, kamferagtig, bitter duft med en let giftig note.

Den findes hovedsageligt i masculine parfumer. Bynke indgår blandt andet i Déclaration af Cartier og i l’Eau d’Armoise af Serge Lutens.

Aromaer med aniserede noter

Blandt de aromaer, der bruges i parfumeri, har nogle aniserede noter. Det gælder især basilikum, estragon og stjerneanis.

Basilikum

Oprindelse: Basilikum stammer fra Indien og Libanon og blev indført i Europa i det 16. århundrede. »Basil« betyder oprindeligt »kongelig«. Der findes mindst 6 forskellige basilikumsorter, som hver har en helt distinkt duft.

Forarbejdning: Basilikumens æteriske olie udvindes fra plantens friske blade. De skal tørres, før man foretager dampdestillation.

Olfaktorisk beskrivelse: Basilikum har en urteagtig, aromatisk og frisk duft, men også en kulinarisk, grøn, krydret, meget aniseret og myntet karakter (der undertiden nærmer sig lavendel). Sorten med store blade udånder en jasminduft, lakrids og citron. Rød basilikum har derimod pebrede accenter.

Anvendelse: Den æteriske basilikumolie anvendes hovedsageligt i friske kompositioner eller fougère-dufte. Den kombineres ofte med citrus- eller krydrede noter.

Parfumer med basilikum: Aqua Allegoria Mandarine Basilic af Guerlain, L’Eau d’Hadrien af Annick Goutal, Eau Sauvage af Dior, Pour Homme af Azzaro, Euphoria for Men af CK.

Estragon

Oprindelse: Estragon stammer fra Rusland, Orienten og Himalaya og blev indført i Spanien af maurerne. På gammelfransk blev estragon først kaldt »tarcon« og derefter »targon«. Ordet kommer fra det engelske »tarragon«, som betyder »drageurt« (dragon herb).

Forarbejdning: Estragonens æteriske olie opnås ved dampdestillation af dens blade.

Olfaktorisk beskrivelse: Estragon har en grøn, aromatisk, urteagtig, krydret og aniseret duft.

Anvendelse: Estragonessens bruges i friske dufte som topnote, ofte i kombination med citrus. En af de mest almindelige anvendelser er i den aromatiske familie eller til at forstærke virkningen af hedion.

Parfumer med estragon: Eau de Guerlain, L’Heure Bleue, Après l’Ondée af Guerlain; Infusion de Vétiver af Prada; Cerruti 1881; Eau Sauvage af Dior.

Stjerneanis (Badiane)

Oprindelse: Stjerneanis, eller badiane, stammer hovedsageligt fra Kina eller Vietnam. Denne sort er let genkendelig på sin brune stjerneform med 8 grene. Det er i øvrigt den eneste tørre aromatiske note.

Forarbejdning: Den æteriske anisolie opnås ved dampdestillation af frøene.

Olfaktorisk beskrivelse: Stjerneanis og badiane har en lignende duft, nemlig aniseret, krydret, kraftig, aromatisk, frisk og likøragtig. Dog er badiane mærkbart mere krydret, urteagtig og likøragtig, mens den traditionelle anisnote er grønnere, mere syrlig og aromatisk.

Anvendelse: Oftest bruges den æteriske anisolie i topnoterne for sin friskhed og sine grønne accenter. Denne aromat indgår ofte i aromatiske eller chypre-parfumer samt i masculine dufte.

Parfumer med anis: L’Instant pour Homme af Guerlain, Lolita Lempicka, Hypnose pour Homme af Lancôme, Mandragore af Annick Goutal, Le Mâle af Jean-Paul Gaultier.

Aromaer med myntede noter

Udover aromaer med lavendelagtige og aniserede noter findes der også aromaer med myntede noter, heriblandt pebermynte og grøn mynte.

Pebermynte

Oprindelse: Pebermynte er resultatet af en krydsning mellem mentha aquatica og mentha spicata. Ifølge legenden forelskede den græske underverdengud Hades sig i nymfen Mintha. Hans kone forvandlede i sin jalousi nymfen til en plante.

Olfaktorisk beskrivelse: Pebermynte er en kold, aromatisk, frisk og let kamferagtig note. Duften er også kraftig, grøn og mentoleret med balsamiske nuancer.

Anvendelse: Den bruges i friske parfumer (jf. Topnoter) og forbindes ofte med masculine parfumer.

Parfumer: Homme af Guerlain, Géranium pour Monsieur af Frédéric Malle, Green Tea af Elizabeth Arden.

Grøn mynte

Oprindelse: Grøn mynte (mentha spicata) er en anden myntevariant, der bruges i parfumeri. Den dyrkes hovedsageligt i USA og Italien.

Forarbejdning: Bladene af grøn mynte destilleres med vanddamp for at opnå essensen.

Olfaktorisk beskrivelse: Grøn mynte udånder en mentoleret, urteagtig, let krydret, frisk og grøn duft. Den har også en klorofylduft, syrlig, med en note, der minder lidt om nyslået græs, og er let frugtagtig (melon).

Parfumer: L’Aqua Allegoria Herba Fresca af Guerlain.

Absint

Oprindelse: Denne kraftige urt har et bredt rodnet og grå-grønne blade. Den har sit botaniske navn fra en legende, ifølge hvilken gudinden Artemisia forgudede denne plante.

Forarbejdning: Absintessens opnås ved dampdestillation (en teknik, der blev opdaget i oldtiden og stadig praktiseres i Grasse).

Olfaktorisk beskrivelse: Absint er en aromat, der kan være frisk, mentoleret, bitter, aniseret og let træagtig.

Anvendelse: Absint er hovedsageligt kendt som en populær drik fra det 19. århundrede, som Verlaine og Rimbaud var vilde med. Den var længe forbudt på grund af thujonerne, men er i dag igen tilladt. I parfumeri bruges absint hovedsageligt til parfumer i fougère- eller aromatisk familie.

Parfumer med absint: A taste of Heaven af By Kilian, Fou d’absinthe af L’Artisan Parfumeur, Douce-Amère af Serge Lutens.