De 6 duftfamilier: Guide til klassificering af parfumer til mænd og kvinder

1. CHYPRE-FAMILIEN

Kendetegn ved parfumer fra chypre-familien

Først og fremmest skal man vide, at den klassiske chypre-akkord består af bergamot, jasmin, rose, patchouli, træmos, labdanum og eventuelt animalske noter. Denne akkord kan kombineres med forskellige facetter, men en chypre-parfume er per definition altid træagtig.

Forgængeren for chypre-duftene blev med sikkerhed skabt af en parfumør: enten Guerlain eller François Coty. Hvad angår navnet chypre, er dets oprindelse ikke helt sikker – det stammer enten fra øen Cypern eller fra navnene på rumdufte fra en fjern fortid: les oiselets de Chypre.

Facetterne i en chypre-parfume

En chypre-parfume kan efter behag klædes på med:

• en grøn facet
• en frugtagtig facet
• en muskagtig facet
• en læderfacet
• en blomstret facet

I moderne chypre-kompositioner er egemose og ciste-labdanum blevet erstattet af patchouli som følge af IFRA’s forbud mod at anvende disse råvarer. Egemosen kan dog nu erstattes af træmos.

Det særlige ved chypre-parfumer

Chypre-parfumer er karakterfulde parfumer, der er forholdsvis diskrete i top- og hjertenoterne (jf. Test en parfume), men hvis bundnoter er intense. Disse dufte er ideelle for karismatiske og originale personligheder, som ønsker at bære helt usædvanlige parfumer.

2. DEN HESPERIDISKE FAMILIE

Den hesperidiske facet er til stede i næsten alle parfumer. Den klæder parfumen i topnoterne, den er flygtig og derfor ikke særlig vedholdende, men den giver parfumen sit smil. Den klæder alle parfumer, både feminine og maskuline.

Naturligvis finder man den i større mængder i eau de cologne eller eau fraîche (jf. Eau de cologne, Eau fraîche), hvor den bliver hovedtemaet og dermed bestemmer familien: hesperidisk.

Citron, bergamot, appelsin eller grapefrugt – de hesperidiske noter giver parfumen det første indtryk, kaldet »smilet« eller »opløftet«, som skaber friske og opkvikkende duftindtryk.
Der er tale om citrusnoter, som ikke må forveksles med frugtnoter: fersken, æble, pære, ananas, røde bær osv., som man nu også kan finde i maskuline parfumer.

Bemærk: Den aromatiske facet, den nye friskhedsfacet og den marine facet klæder meget ofte alle maskuline duftfamilier, men især den hesperidiske familie.

3. DEN BLOMSTREDE FAMILIE

Det er uden tvivl den rigeste og mest omfattende familie. Det er også en meget populær familie, og det over hele verden. De blomstrede noter er mangfoldige og meget forskellige fra hinanden. Man kan ikke sige »jeg elsker alle blomster«, så varierede er deres dufte. Man kan derimod opdage, at man især sætter pris på en bestemt kategori af blomster. Disse blomsternoter kan behandles figurativt eller abstrakt.

Man kan finde »soliflorer« eller »blomsterbuketter«. Disse blomsternoter harmonerer med alle duftfamilier og findes hovedsageligt i hjertenoterne af en parfume (jf. Hjertenoterne).

De forskellige kategorier af blomster:

• Grønne/forårsagtige eller vegetabilske blomster
• Hvide eller sensuelle blomster / solblomster
• Pudderagtige blomster
• Krydrede blomster
• Roser
• Atypiske blomster

4. DEN ORIENTALSKE FAMILIE (AMBRA)

Oprindelsen af ordet »ambra« eller orientalsk

Ordet »ambra« i parfumeri stammer ikke, som man spontant kunne tro, fra ravstenen, der er en fossiliseret harpiks og absolut ingen lugt har! Betegnelsen »ambra« stammer sandsynligvis fra parfumørernes brug af grå ambra i deres kompositioner. Men denne akkord-betegnelse kommer fra en kombination af råvarer, som blev sammensat af en parfumør – den orientalske akkord blev skabt enten af Coty eller af Guerlain.

Grå ambra: en naturlig animalsk note, en patologisk konkrement fra kaskelothvalen (jf. Grå ambra).
Den orientalske familie er den familie, som ret sent blev værdsat af mænd.
En forløber: Jicky, samt den første rene orientalske herreduft: Habit Rouge fra Guerlain.

Den klassiske ambra- eller orientalske akkord

Den klassiske orientalske akkord er generelt sammensat af tonkabønne, vanilje, vanillin, kumarin, labdanum og patchouli. Man finder også harpikser eller balsamer som benzoe eller røgelse, opoponax og myrra. Irisnoten klæder den vidunderligt.

Denne akkord kan tilføjes forskellige facetter: hesperidiske eller grønne, blomstrede, krydrede, aromatiske, frugtede eller gourmand. Den vil da blive kaldt orientalsk blomstret, hesperidisk, krydret osv.
Det er parfumer, der generelt er meget indhyllende og varme, med et markant sillage og som regel med en fremragende holdbarhed.

5. DEN TRÆAGTIGE FAMILIE

Hvert tema eller hovedakkord er ofte klædt med en eller flere facetter. Jo flere facetter en parfume har, jo mere kompleks er den.

Man bemærker, at den træagtige facet også kan være hovedtemaet i en parfume. Det betyder, at man tydeligt fornemmer det træagtige budskab, fra parfumens åbning til dens afslutning. I den træagtige familie kan ét træ være dominerende, men det er som oftest en sammensætning af flere træagtige noter.

Budskabet er tydeligt træagtigt. Det kan sublimeres med subtile facetter: hesperidiske, blomstrede, frugtede, krydrede eller vanilleprægede, uden at disse facetter nogensinde overskygger de træagtige noter. Træagtige noter er betryggende, strukturerede og nerveuse noter. De fleste fungerer som »støttepiller i kompositionen« og giver parfumen en rygrad.

Den træagtige familie er den mest populære familie inden for maskuline dufte.

6. FOUGÈRE-FAMILIEN

Fougère-familien er primært en maskulin familie, som altid er aromatisk (lavendel, mynte, rosmarin, salvie osv.).
Forgængeren for denne familie var duften Fougère fra parfumehuset Houbigant. Stilen er blevet fornyet og moderniseret gennem tiden.

Sammensætning af fougère-akkorden

Akkorden er primært sammensat af: bergamot, lavendel, roseagtige noter: geranium, vetiver, mos, tonkabønne og/eller kumarin. Omkring denne fougère-akkord kan forskellige noter indgå i orkestreringen:

• I topnoterne: man finder aromatiske noter: lavendel, lavandin, rosmarin, timian, muskatelsalvie, bynke, anisnoter, kamille, laurbær, myntnoter osv.
• I hjertenoterne: geranium Pelargonium rosat med sin roseduft, også kaldet rosengeranium, nellikeakkorden eller rosen, den orangeagtige note.
• I bundnoterne: tonkabønne eller dens hovedmolekyle kumarin, vetiver, træmos, undertiden vanilje, ambranoter eller læder (jf. Læderfacetten) (jf. Den ambra- eller orientalske facet) musknoter (jf. Muskfacetten).