Læder-facetten: Handskemager-parfumørernes historie og noter med karakter

Hvad er læder-facetten? Historie og definition

I 1920’erne til 1970’erne var læder-familien meget udbredt, både i maskuline og feminine parfumer, og ofte ledsaget af animalske noter. I kvindefrigørelsens periode, mellem 1940 og 1960, holdt kvinder særligt af disse såkaldte »læderagtige« parfumer med stærk karakter. Derefter forsvandt denne familie gradvist og efterlod sin tilstedeværelse, men nu i form af en facet. I dag udgør den ikke længere en selvstændig familie.

I parfumeri står læder-facetten lidt for sig selv. Det er en familie, der er meget værdsat af kendere og elskere af parfumer »med karakter«. Denne lædernote henviser til myten om parfumør-handskemagerens håndværk.

Mellem læder og parfume – en historie om et ægteskab

I 2000 f.Kr., i Asien, blev læder behandlet og parfumeret med bark fra kumquat-træet for at maskere de kraftige lugte fra skindene. Spanske skind blev parfumeret med forskellige kostbare dufte som rosenvand, ambra, kamfer, cederessens og musk. Italiensk læder i det 17. århundrede blev parfumeret med en blød mandelduft.

Garverne, Grasse og læderet

Fra det 12. århundrede slog garvere sig ned i Grasse for at handle med læder og skind. De indgik handelsaftaler med Genova og Pisa i Italien, hvortil de eksporterede deres læder. Mestergarverne i Grasse var berømte for den enestående kvalitet af deres læder, genkendeligt på sin grønlige farve opnået ved maceration af myrte. Kun én skygge i billedet … læderet lugtede ikke godt, hvilket mishagede adelen!

Moden med parfumerede handsker fra Firenze

I det 16. og 17. århundrede blev handsker, uundværlige accessories, parfumeret med forskellige dufte som ambrettefrø, musk, eller under Frans I brugte man civet, grå ambra eller rosmarin… Under Henrik III bar man endda handsker for at sove! Idéen om at parfumere læder og især handsker skal angiveligt stamme fra en florentinsk parfumør, der forærede et par handsker parfumeret med appelsinblomst til Catherine de Medici.

Hun blev begejstret, og det var derfor, hun fik tilnavnet »la Nérola«, da essensen af appelsinblomst hedder »neroli«. Produktet spredte sig derefter ved hoffet og i hele det fine selskab. Kong Ludvig XIII oprettede i 1614 lavet »Maîtres Gantiers-Parfumeurs« (mesterhandskemager-parfumører), og byen Grasse opnåede verdensberømmelse. Det var da guldalderen for »handskemager-parfumørerne«.

Mesterhandskemager-parfumøren

Håndværket som handskemager-parfumør var et håndværk, der krævede stor ekspertise. Det tog nemlig 4 års læretid og 3 års svendetid for at opnå mesterstatus. Men omkring 1759 fik skatter på læder og konkurrence fra Nice læderindustrien i Grasse til at gå ned. Parfumen afløste læderet. Handskemager-parfumørernes laug blev opløst i 1791. I det 19. århundrede blev Grasse »parfumens hovedstad«, den håndværksmæssige produktion fra begyndelsen gav plads til en egentlig industri, og landskabet omkring byen blev dækket af blomster.

Lædernoten: birken

De første lædernoter var resultatet af infusioner af læderrester, som mestergarverne og handskemager-parfumørerne i Grasse fremstillede. De genbrugte læderrester fra Rusland, som blev brugt til at fremstille den russiske hærs støvler. Dette læder var garvet med brændt birkebark.

Derefter erstattede parfumørerne deres læderinfusioner med essens af birkebark. Birken blev således en af de vigtigste råvarer til at give en parfume en lædernote.

For nogle år siden blev birketræ forbudt og erstattet af en birkeakkord – hver parfumør har sin egen opskrift. Nogle bruger cistus labdanum med sin varme, balsamiske duft, eller cadeolie med sine læderagtige og røgede noter, andre bruger safranal.

Råvarer og lædernoten

Andre råvarer kan bruges til at skabe læderagtige facetter, såsom:

• Styrax (harpiks) og pyrogeneret styrax
• Cistus labdanum (harpiks) og alle dets derivater
• Agartræ eller agaressens, som er hovedbestanddelen i oud-træ, et meget sjældent træ, der findes i Indien eller Sydøstasien. Dets essens bruges til at arbejde med lædernoter og opnås ved at destillere den harpiks, som agartræet producerer. Denne harpiks opstår på meget gamle træer som reaktion på parasitter. Oud-essensen bruges ikke i parfumeri, da den er meget sjælden og meget kostbar.
• Pyrogeneret røgelse
• Immortelle (evighedsblomst)
• Cassie

Molekyler og lædernoten (syntese)

Man kan også opnå denne læder-facet med molekyler som:

• Sudéral fra IFF (duft af blødt ruskind)
• Tabanon og Aldron fra Symrise
• Madrox fra Givaudan
• Beta-ionon, med violnoter
• Safranal (safrannote)
• IBQ (IsoButylQuinolein), der giver en tør læderduft med en gummi- og grøn facet

Ikoniske læderparfumer eller parfumer med læder-facet

Alle parfumehuse har haft en parfume med navnet: Cuir de Russie

• Cuir de Russie fra Guerlain i 1890
• Cuir de Russie fra Chanel i 1927
• Cuir de Russie fra LT Piver i 1939
• Cuir de Russie fra Creed i 1953

I 1918 skabte huset Caron Tabac Blond, en læderparfume ledsaget af tobaksnoter. Knize Ten fra Knize, en chypre-læderduft, blinker til L’Heure Bleue fra Guerlain i 1924.

Derefter blev læderparfumer mindre og mindre populære og gik ned fra 1980’erne, samtidig med de animalske noter. Det var i samme periode, man vendte sig mod andre noter som marine, rene eller blomstrede noter.

Man bemærker dog nogle undtagelser, der stadig vover at præsentere ægte læderdufte:

• Bel Ami fra Hermès i 1986
• Cuir d’Ange fra Hermès
• Cuir Mauresque fra Serge Lutens
• Kollektionen »Vuitton parfums« tilbyder talrige læder-facetter i sine dufte (med infusion af læderskind).

Man kan finde et stort udvalg af parfumer med læder-facet hos mange nicheparfumemærker:

• Cuir Beluga fra Guerlain er en pudderagtig og vaniljet læderduft, langt blødere, skabt i fællesskab af Olivier Polge og Sylvaine Delacourte.

Andre eksempler på parfumer med læder-facet

Feminine parfumer med læder-facet

• 1931: Scandal Lanvin
• 1944: Bandit Piguet
• 1959: Cabochard Grès
• 1963: Diorling Dior
• 1985: La nuit Paco Rabanne
• 1986: Parfum de peau Montana
• 1999: Dzing L’Artisan Parfumeur
• 2004: Daim Blond Lutens
• 2007: Kelly Calèche Hermès
• Cuir Lancôme

Maskuline og unisex-parfumer med læder-facet

• 1781: Royal English Leather Creed
• 1955: Doblis Hermès
• 1959: Tabac Original
• 1964: Aramis Estée Lauder
• 1976: Yatagan Caron
• 1978: Polo Ralph Lauren
• 1980: Macassar Rochas
• 1981: Quorum Puig
• 1985: Derby Guerlain
• 1989: Parfum d’Homme Montana
• 1998: Rocabar Hermès
• 1999: Tabarome Millésime Creed
• 2002: Cuiron Helmut Lang
• 2003: Duel Annick Goutal
• 2004: Daim Blond Serge Lutens
• 2005: Cuir Améthyste Armani privé
• 2006: Rien État libre d’orange
• 2007: Ambre Fétiche Annick Goutal
• 2008: Serge Noire Serge Lutens
• L’eau du navigateur L’Artisan parfumeur
• Van Cleef & Arpels pour Homme Van Cleef & Arpels
• Jules Dior
• One Man Show Bogart
• Antaeus Chanel
• Kouros YSL
• Bulgari Black Bulgari
• Cuir Ambre Prada
• Feuilles de Tabac Miller Harris
• Black For Men Aigner
• Cuir D’Oranger Miller Harris
• Fumerie Turque Serge Lutens
• Cuir Pleine Fleur James Heeley
• Cuir Ottoman Parfum d’Empire
• Dzongka L’Artisan Parfumeur
• Tuscan Leather Tom Ford
• Japon Noir Tom Ford
• Luxe Patchouli Comme Des Garçons

Og også:

• Ombre Leather Tom Ford
• Leather Acqua Di Parma
• Crème de Cuir BDK
• Cuir Cannage Dior
• 2 Man Comme des garçons

Hos Guerlain fandtes der blandt klassikerne en meget udtalt læder-facet i Djedi (1925) og også i Parfum des Champs Elysées (1904), og generelt i alle de meget gamle Guerlain-parfumer.
Man finder den faktisk også i Vol de Nuit og i Shalimar, som ikke ville eksistere uden sin læder-facet, ligesom Habit Rouge.

Paul Valéry tog ikke fejl, da han sagde: »Det dybeste hos mennesket er huden«!