L’Heure Bleue fra Guerlain: Historien om en svævende og mystisk parfume
Jeg kommer fra det nordlige Frankrig – det høje nord! Kendt af alle siden succesen med filmen »Les ch’tis«. Efter en periode i kosmetikbranchen lærte jeg, praktiserede og underviste i kunsten at pleje og sminke.
I denne periode havde jeg heldet at møde en smuk brunette med uforglemmelig karisma: Gisèle, min mentor. Hun bar og bærer stadig L’Heure Bleue på udsøgt vis. Senere fik jeg muligheden for at vælge mellem to virksomheder, et amerikansk firma og Guerlain. For L’Heure Bleues skyld accepterede jeg tilbuddet fra dette smukke hus.
I begyndelsen turde jeg ikke bære den, selvom jeg var nødt til at opgive Oscar de la Renta. Senere lærte jeg, at den var en bleg kopi af L’Heure Bleue. En dag tog jeg springet, og det blev en kæmpe succes! Og siden da har jeg aldrig forladt L’Heure Bleue.
Jeg bærer ikke ofte parfume, da jeg hele dagen lugter til duftstrips eller min egen hud eller andres hud. Men når jeg vil forføre, eller blot finde mig selv igen, et par dråber L’Heure Bleue om aftenen før jeg falder i søvn, og næste morgen er jeg trøstet, selvsikker og fornyet.
Historien om L’Heure Bleue (1912)
L’Heure Bleue blev skabt af Jacques Guerlain i 1912. Det er en meget facetteret parfume, fuld af nuancer.
- Topnoter: Bergamot, aromatiske noter.
- Blomstret hjerte: Nellike, bulgarsk rose, neroli, jasmin, viol, heliotrope.
- Bundnoter: Træagtig (mos, labdanum), og frem for alt meget vaniljet, med en musknote i meget subtil dosering.
Jacques Guerlain – et geni! – opfandt det gourmande. Først med L’Heure Bleue (denne duft lugter himmelsk af skumfidus) og Shalimar, den første orientalske nektar bygget op omkring vanilje.
Inspirationen: En sommeraften
En sommeraften går Jacques Guerlain en tur og standser pludselig; han er grebet af synet foran sig: naturen er badet i et blåt lys, en meget dyb, udefinerbar blå tone; den synes at sammensværge sig om en uendelig ømhed, en uendelig blødhed.
Det er en stille time, en time hvor mennesket er i harmoni med verden og lyset, hvor alle de ophøjede dufte taler om uendelighed. Det er timen, hvor himlen har mistet sin sol og endnu ikke har fundet sine stjerner. Det er som om alle elementer forenes for at standse tiden.
Dette sjældne og skrøbelige øjeblik mærkede Jacques Guerlain og sagde: »Jeg er ude af stand til at udtrykke min bevægelse, min følelse – kun denne parfume er værdig til det.« Dette mesterværk er en hyldest til de sidste øjeblikke af ro før krigen. L’Heure Bleue er blødhedens og nostalgiens parfume. Den parfume, der på én gang antyder og påtvinger erindringen om den, der bærer den.
Flakonen »Cœur Renversé«
Flakonen blev skabt af Raymond Guerlain i samarbejde med Baccarat. En flakon med omvendt og udhulet hjerte (en nyskabelse i glasindustrien), et nik til denne romantiske periode. Kurverne, placeret øverst på flakonens krop, viser indflydelsen fra Art Nouveau.
Denne flakon blev senere genbrugt til Mitsouko (1919), som for at åbne og lukke en parentes mellem krigens begyndelse og afslutning.
En anden måde at opleve L’Heure Bleue på
Der var engang L’Heure Bleue. Jacques Guerlain, den visionære parfumør, delte med Charles Baudelaire kærligheden til parfumer, til dufte og tiltrækningen af et foretrukket tidspunkt: skumringen.
Dette særlige øjeblik udtrykkes i duftnoter, indskriver sig i den kromatiske palet af lyde, farver og dufte. Det er L’Heure Bleue, svævende og mystisk, skrøbelig og sensuel, sjælden og dyrebar.
En sommeraften i 1912, under en spadseretur gennem landskabet, fik Jacques Guerlain en æstetisk åbenbaring givet af Moder Natur.
Han blev ikke ramt af inspirationens lyn, men snarere beruset af den mentale og fantasmagoriske konstruktion af det, der skulle blive parfumen i stand til at gengive de følelser, han oplevede i dette sanselige samspil med naturen, indskrevet i en magisk og hemmelig tidslighed.
Mens dagen svævede i uvished, og natten forsigtigt indgød sit sensuelle åndedrag, fornemmede han i dette mellemliggende, flygtige og bevægelige øjeblik al livets skrøbelighed, harmoni, enhed og truede ligevægt. Han havde fornemmelsen af, for et kort øjeblik, at nå evigheden. Et øjeblik af perfektion, et øjeblik af ren poesi, et totalt øjeblik.
Kunstnerparfumøren sørgede for at omsætte den følelse, han oplevede i dette dyrebare øjeblik, til en subtil blomstret parfume: en buket af varme og berusende blomster, bulgarsk rose, iris og jasmin, men også heliotrope og sankthansurter for at forevige den sommerlige karakter.
En stor parfume var født, »L’Heure Bleue«, timen hvor alt svæver, mellem fornuft og passion, en parfume der standser tiden… Nogle udtrykker de jordskælvende følelser med ord, andre med toner; Jacques Guerlain havde gaven til at gøre det med duft-akkorder.
At træde ind i Guerlains tid er at bestige trapperne til den sublimerede skønheds tempel.
(Tekst af S. Favier)
