Skabelsen af en parfume: Hvor kommer parfumørens inspiration fra?

Den kreative proces: Fra drøm til virkelighed

Efter inspirationen kræves der måneder, ja endda år med arbejde. Der skal også stor tålmodighed til for at evaluere (mellem 30 og 600 forsøg), indtil man opnår det, man forestillede sig fra starten. En parfume skal svare til den oprindelige drøm.

Lad os løfte sløret for nogle af mine inspirationskilder.

1. Naturen som muse

Min første inspiration kom fra det sydlige Frankrig, nærmere bestemt fra min feriehave, ikke langt fra Saint Tropez. Jeg ville genskabe duften af mimosa i blomst på en »ikke-figurativ« måde.

Man skal vide, at mimosa som æterisk olie er meget skuffende og slet ikke ligner blomstens duft – den er grøn, næsten svovlagtig, hård, aggressiv og langt fra duften af de sarte, bløde små mimosaduske.

Parfumen, der blev født af denne kærlighed til Sydfrankrig, var Champs Elysées fra Guerlain: mimosabolde indhyllet i blød musk, med blot en let brise, der bevæger grenene.

De grønne noter er ikke mine foretrukne noter – de er livlige, friske, dufte af nyklippet græs, krusede blade, morgendug på en buket forårsblomster – men idéen om at forbinde dem med det stik modsatte, nemlig musks bløde ømhed, virkede interessant at arbejde med.

2. Mine ferieminder

Da jeg skabte Helicriss, var jeg inspireret af immortelle. Denne blomst, der sjældent bruges i parfumeri, et minde om de korsikanske maquis-landskaber og mine ferier i Calvi, var også et udgangspunkt.

Et andet ferieminde er duften af ylang-ylang, som jeg ønskede at genskabe i min parfume Lilylang. Minder fra mine ferier på øerne, der har taget mig med på rejse: Bali, Réunion, Mauritius, Maldiverne, hvor jeg genfinder duften af eksotiske blomster blandet med hud, sol og varmt sand.

Hos Guerlain har jeg arbejdet meget med disse eksotiske solnoter: Mimosa Tiaré fra Aquas Allegoria, parfumen Terracotta osv.

3. Cocktails og mixologi

I parfumeverdenen nyder man livets glæder, som at drikke og spise. Lugtesansen og smagssansen er ekstremt tæt forbundne. Jeg er af natur meget nysgerrig og elsker at opdage nye sanseoplevelser, nye steder som restauranter og barer, der inspirerer mig.

L’Instant pour Homme blev skabt, efter at jeg havde smagt arak-likøren (med oprindelse i Iran), fortyndet med frisk vand og isterninger (en frisk og anisagtig spiritus), som jeg ville pode på en mørkere og gourmand note af patchouli og mørk chokolade.

En kontrast mellem koldt og varmt (patchouli har af natur allerede en chokoladeside). Jeg tænker på Béatrice Piquet, som er gået bort for at dufte parfumens hvirvler i himlen.

Idéen til Guerlain Homme fandt jeg i et af mine minder fra Cuba, på Bar Hemingway, hvor jeg opdagede en cocktail, der dengang stadig var ukendt i Frankrig: Mojito. Jeg fortalte Thierry Wasser om det, som dengang var hos Firmenich – han kendte den.
Med ganske få forsøg lykkedes det os at tæmme limette, mynte og rom til en akkord.

Det tog længere tid at forvandle denne akkord til en parfume, og ikke en hvilken som helst parfume – en Guerlain!
Sammen med Delphine Jelk og med tanke på den brasilianske cocktail Caipirinha udviklede vi Limon Verde i Aqua Allegoria-linjen.

4. Fristelsen fra det søde

Min veninde Randa Hammami, som er af syrisk oprindelse, introducerede mig til en sublim syrisk kage lavet med appelsinblomst, honning og vanilje: en skumfidus, som jeg har arbejdet meget med i min karriere (skumfidus = appelsinblomst + vanilje).

Vi klædte den i mere tørre og mystiske noter som røgelse for at give den mystik og dybde: Mon Précieux Nectar fra Guerlain.

I Angélique Noire fra Guerlains Exclusifs ville jeg forene det uforenelige, to modsatte noter: angélikas bitterhed (der minder mig om kandiserede frugter fra min barndom) og vanilje, det rå, det levende og det bløde: et olfaktorisk big bang.

5. Materiale og tekstur

Blonden var udgangspunktet for det arbejde, jeg lavede på Cruel Gardénia sammen med Randa Hammami: Guerlains Exclusifs, omkring gardenia, rose og hvid musk. Jeg ønskede hvide blomster, ikke bearbejdet med overdådighed, som det ofte er tilfældet, men med lethed og luftighed: en blomsterblonde.

Appelsinblomst bearbejdet i »naturlighed«, forenet med jasmin, sammen med Randa i Olyssia.

Jeg drømte om et hvidt ruskind, blødt og ømt som en pashmina, klædt i det, jeg elsker mest: de pudderagtige noter, iris, viol, heliotrope, og også vanilje, patchouli og immortelle, et feminint, lyst læder, som jeg først skabte til mig selv sammen med Olivier Polge: min anden parfume, Cuir Beluga.

6. Min barndom og mine intime minder

De blide bade i min barndom, sæbeboblerne, duften af badeværelset, hvor min mor samlede sine kosmetikprodukter, hendes læbestift, hendes rispudder, duften af renhed blandet med skønhedsprodukters dufte – alt dette gav liv til Dovana, en muskagtig og blid parfume, som et yndlingskrammebamse, man kunne sove med. Anne Louise Gautier fortolkede mit minde fantastisk.

L’Heure Bleue har været mit livs parfume. Som hyldest til dette mesterværk ville jeg tage dets DNA (appelsinblomst, iris, heliotrope, viol) og overdosere violen, der allerede er til stede i L’Heure Bleue, gøre den elektrisk og tilføje et frugtigt præg: skovjordbær og den vidunderlige duft af météorites-perlerne.

Således blev Insolence født i samarbejde med Maurice Roucel!

I samme stil Florentina, hvor jeg overdoserede to råvarer, som jeg er meget glad for: vetiver og mandel.

Min mor brændte Papier d’Arménie i hjemmet, og jeg ville hylde hende ved at klæde denne dejlige duft af benzoe og krydderier i trænoter og harpikser: Bois d’Arménie i Exclusifs-serien sammen med Annick Menardo. Og Osiris, med en honningagtig note fra barndommen, forbundet med sesam.

7. Genfortolkning af en klassiker (La Guerlinade)

La Guerlinade: signaturen i Guerlains parfumer gav mig den røde tråd til L’Instant de Guerlain.

Jeg skabte korrespondancer: jeg erstattede bergamot med mandarin, der er mere solrig og smilende.
Jasmin og rose med magnolia og jasmin sambac, der er mere solrig. Vanilje med benzoe, der er mere solrig, og endelig patchouli med sandeltræ, der er mere lyst og smidigt.

Som du nok har forstået, ville jeg puste sol ind gennem hele duftpyramiden og tilføje en honningnote for dens »gyldne« karakter. Tak til Maurice Roucel!

8. Mine møder og kunsten

I de kurser, jeg har holdt, fik jeg hver gang deltagerne til at dufte til råvarerne, herunder musk – denne hvide muskduft vandt altid vild begejstring, og det over hele verden.

Det var rådgivernes entusiasme, der gav mig dette aha-øjeblik, og dermed idéen om at skabe en parfume med en overdosis af musk – overdosis er netop et af kendetegnene ved Guerlains parfumer. Jeg ville have en »muskinade« klædt i rose, mandel og sandeltræ: L’Instant Magic, skabt sammen med Randa Hammami.

Idéen til L’Eau de Lit blev hvisket til mig efter en bemærkning fra en trofast og Guerlain-elskende kunde: »I har ikke en parfume til at sove med, til at dufte lagner med – det er virkelig synd!« Hun havde ret, det var en fantastisk idé!

Før min karriere inden for parfumeri var jeg professionel makeupartist. Farverne er derfor meget vigtige for mig – jeg er meget »visuel«, det er min mest »åbne« sanselige kanal.

En parfume blev født efter at have set filmen Marie Antoinette af Sofia Coppola. Den pudderrosa farve åbenbarede sig for mig efter filmen, og ligeledes idéen om en kirsebærmakron.

Jeg »brugte« denne idé til et projekt i Exclusifs-serien: La Petite Robe Noire. Det oplagte var at tilføje sorte noter (patchouli, lakrids, sort te, vanilje) for at balancere den rosa farve, indtil ligevægten mellem de to farver var fundet. Tak til Delphine Jelk.

Andre inspirationskilder:

• Monets malerier som inspiration for Jacques Guerlains skabelse af L’Heure Bleue.
• Ravels Boléro-symfoni som inspiration for skabelsen af Nahéma, parfume af Jean Paul Guerlain.
• Romanen La Bataille som inspiration for skabelsen af Mitsouko.
• Romanen Vol de Nuit som inspiration for parfumen af samme navn.
• Jicky, fornavnet på den unge kvinde, som Aimé Guerlain forelskede sig i.