Den træagtige duftfamilie: Komplet guide til noterne (Sandeltræ, Ceder, Vetiver, Oud)
Den træagtige familie er en af de duftfamilier, der bruges til at klassificere parfumer i kategorier, ifølge klassifikationen fra Comité Français du Parfum (CFP). Her er de 6 duftfamilier, der eksisterer:
- Citrusfamilien (hespéridés)
- Den blomstrede familie
- Den orientalske eller ambra-familie
- Chypre-familien
- Den træagtige familie
- Fougère-familien
Hver parfume er sammensat af en arkitektur med 5 til 10 komponenter, der smelter sammen. Ligesom i musik kalder man det »en akkord«. Hovedtemaet i en parfume bestemmes af denne hovedakkord, som på en måde repræsenterer duftens sjæl. Hvert hovedtema kan beklædes med en eller flere facetter af parfumøren, for at gøre parfumens arkitektur mere kompleks (jo flere facetter en parfume har, desto mere kompleks bliver den).

Den træagtige facet i en parfume
Det er almindeligt, at den træagtige facet også er parfumens hovedtema. I dette tilfælde vil det træagtige budskab tydeligt kunne mærkes fra parfumens åbning og helt til dens afslutning.
I den træagtige familie kan ét træ være dominerende, men oftest er det en sammensætning af flere træagtige noter. Det træagtige budskab kan også forstærkes af subtile citrus-, blomster-, frugt-, krydrede eller vaniljeagtige facetter, uden at disse overskygger de træagtige noter.
Træagtige noter er beroligende, strukturerede og kraftfulde noter, der for de flestes vedkommende fungerer som »stødpiller« i kompositionen og dermed giver parfumen en rygrad.
I tilfælde af chypre-dufte vil parfumen altid være klædt i en træagtig facet, især med patchouli. En chypre-parfume vil derfor per definition være træagtig.
Den træagtige familie: en maskulin familie?
Den træagtige familie tilskrives primært mænd, hvilket i første omgang gør den til en maskulin familie. Men det er værd at vide, at kvinder i stigende grad tager de træagtige parfumer til sig.
1. Sandeltræ
Det er det eneste bløde, mælkeagtige og cremede træ. Sandeltræet, der tidligere kom fra Indien og nu er beskyttet af den indiske regering, kommer i dag fra Sydøstasien.
Der findes forskellige varianter af sandeltræ. Santal spicatum, der vokser i Australien, minder mere om et cedertræ, eller santal austro caledonicum, som man primært finder i Ny Kaledonien.
Naturligt sandeltræ er en »meget dæmpet« note, ikke særlig kraftig, men med stor holdbarhed. Den er særligt vanskelig at arbejde med og er en udfordring for parfumøren, da den alene ikke er effektiv i en komposition. Den ledsages ofte af santalagtige molekyler for at forstærke den naturlige note.
Der kræves omkring tredive år, før sandeltræet når sin endelige størrelse, nemlig en omkreds på 50 cm. For at kunne bruges i parfumeri skal dette træ skæres i spåner og derefter behandles ved destillation.
Santalagtige molekyler
Der findes talrige syntetiske santalagtige molekyler, men de kan ikke erstatte naturligt sandeltræ. De bruges til at »booste« det naturlige sandeltræ, men de skal håndteres med forsigtighed, da de kan give ret »vulgære« noter. Man kan nævne:
- Polysantol
- Sandalore
- Sandella
Parfumer med sandeltræ
Her er nogle referenceparfumer med sandeltræ inden for den træagtige duftfamilie:
- Samsara fra Guerlain (1989): Bruger for første gang sandeltræ i en feminin parfume. En overdosis af træ med 20% sandeltræ i formlen, ledsaget primært af ylang-ylang, jasmin og nogle santalagtige molekyler.
- Bois des îles fra Chanel (1926): Den smukke Bois des îles af Ernest Beaux byder på sandeltræ og vetiver indhyllet i varme noter som tonkabønne, kanel og vanilje.
- Santal Massoïa fra Hermès (2011): Skabt af Jean-Claude Ellena, er det en træagtig duft, hvor det er runde og bløde noter, der fremhæves. Sandeltræet fremstår først som »dette horisontale og sensuelle træ«.
- Tam Dao fra Diptyque (2003): Opkaldt efter en nationalpark i Vietnam, er det en meget kraftig parfume bygget op omkring sandeltræ. Den er meget populær blandt kvinder.
- Wonderwood fra Comme des Garçons (2010): Unisex parfume, en sammensætning af sandeltræ, vetiver, patchouli, guajaktræ, ceder, agarwood (oud) og cypres.
- Santal Royal fra Guerlain (2015): Forener sandeltræ med oud-træ.
Sandeltræ af Serge Lutens:
- Santal de Mysore (1991), et mælkeagtigt og krydret sandeltræ.
- Santal blanc (2001/2019), et hvidt sandeltræ ledsaget af iris, kanel, rosa peber og musk.
- Santal majuscule (2012), et sandeltræ blandet med rose med et blødt træagtigt sillage med lette noter af chokolade.
Sandeltræ er til stede i Valkyrie fra Delacourte Paris.
2. Ceder
Cedernoten minder om blyantspidsen, savværket, træspåner. Den harmonerer smukt med vetiver og citrusfrugter, især grapefrugt. Kemien har også gjort det muligt at isolere talrige molekyler fra ceder. Disse molekyler, som cedrol, vertofix eller cedramber, kan også være interessante.
Der findes forskellige cedertræer afhængigt af oprindelse: Virginia-ceder, Texas-ceder og Atlas-ceder. Atlas-cederen kan nå op til 40 m, den bruges i snedkerarbejde, og man bruger træspånerne (biprodukter fra snedkeriet) til at fremstille æterisk olie ved destillation. Dens duft har en animalsk, røget note.
Hvad angår Virginia-cederen, er det den, der mest minder om blyantspidsen, og den kan nå op til 25 m. Olfaktorisk set er Virginia- og Texas-cederen ret ens, da de har samme oprindelse. Den æteriske olie fra Atlas-cederen er mere kraftig end den fra Virginia- og Texas-cederen.
Parfumer med ceder
- L’Eau des Merveilles fra Hermès (2004): Evernyl, en syntetisk mos, er associeret med ceder, især i denne chypre-parfume.
- Féminité du bois fra Shiseido (1992): Ceder er kombineret med frugtige noter. Denne parfume hylder Atlas-cederen, der minder om det Marokko, som Serge Lutens holder af. Dens krydrede komposition med kanel og nelliker og violette iris-noter gør den til en »puristisk« træagtig parfume.
- Bois Farine fra L’Artisan Parfumeur (2003): Jean-Claude Ellena foreslår en akkord af ceder, vetiver og hasselnød.
Ceder er også til stede i duften Osiris fra Collection Fleur d’Oranger af Sylvaine Delacourte.
3. Patchouli
Patchouli vokser i et tropisk klima, oprindeligt fra Malaysia, og dyrkes i dag primært på de indonesiske øer (Sumatra, Java), i Indien, Madagaskar og derefter Guatemala og Rwanda i mindre mængder.
I Indonesien skærer bønderne tre gange om året plantens grene, hvis blade derefter destilleres. Så snart bladene er skåret, visner de grønne eller mahognifarvede blade meget hurtigt. Når bladene er tørret, indledes et sandt ritual, hvor kvinderne skærer så mange stængler som muligt for at bevare flest mulige blade med indhold af æterisk olie.
Patchouli-bladet er lugtfrit, og det skal gære for at opnå sin duft (400 kg blade giver 100 kg tørret materiale og 2 kg æterisk olie). Patchouli stammer fra Orienten og blev opdaget i Vesten af briterne, som havde importeret Kashmir-sjaler pakket ind i patchouliblade (disse blev dengang brugt til at beskytte mod insekter). Sådan blev duften opdaget i Europa.
I Indien lavede hustruer fra den øverste brahminkaste fine mønstre med patchouli på deres arme for at signalere, at de var klar til at gifte sig. Patchouli er i dette land kendt som fertilitets- og begærsplanten. Patchouli er i sig selv et løfte om sensualitet! De tørrede blade fra busken producerer en mørk, jordagtig, kamfer-agtig, næsten medicinsk træagtig note.
I de seneste år har der eksisteret et produkt kaldet »cœur de patchouli«, som gør det muligt at befri essensen for dens lidt støvede noter. Produktet bliver derefter rent, slankt, majestætisk og endnu smukkere.
Parfumer med patchouli
Patchouli er en af hovedkomponenterne i den orientalske akkord (Shalimar, Habit Rouge, Opium). Den er også en af hovedkomponenterne i chypre-akkorden, hvor den erstatter egemose (Aromatics Elixir).
Patchouli findes også i orientalske parfumer med chypre-karakter som Coco, Coco Mademoiselle, Coco Noir fra Chanel, Miss Dior fra Dior, For Her fra Narciso Rodriguez, samt La Petite Robe Noire fra Guerlain.
Andre referencer: L’eau de Toilette Patchouli fra Réminiscence, Patchouli Absolu fra Tom Ford, Patchouli Impérial fra Dior, Coromandel fra Chanel, Portrait of a Lady fra Frédéric Malle, Tempo fra Diptyque.
4. Vetiver
Vetiver, der har været kendt og brugt siden antikken, har sit navn fra det tamilske ord »vettiveru«. Det er en af de smukkeste træagtige noter i parfumørens palette: den udstråler nemlig en elegance, der trodser tid og moder.
Desuden kalder man høsten for »udgravninger«, for bønderne skal vende jorden for at trække rødderne ud. De adskiller de luftige stængler fra rødderne, der er over 50 cm lange, som derefter vaskes og destilleres. Der kræves 100 kg rødder for at opnå 1 kg æterisk olie.
I dag fremstilles talrige produkter af vetiver, såsom vifter, flettede kurve eller vetiver-skærme, som de lokale vander for at frembringe plantens naturlige friskhed, der fungerer som en slags naturlig aircondition. Vetiver bruges også i Mali, hvor kvinderne drikker det som afkog.
Vetiver, hvis rod bruges, har en kraftfuld træagtig duft. Dens jordagtige og fugtige note minder om frisk hasselnød med mere eller mindre røgede accenter. Den har også en grapefrugt-facet, næsten rabarber.
Varieteterne: Vetiver fra Indien eller Haiti, eller vetiver fra Réunion (almindeligvis kaldet »vétiver bourbon«), er de mest værdsatte i parfumeri, men den fra Réunion er meget sjælden. Vetiver fra Java er tørrere og meget mere ru og vækker derfor mindre interesse (den er i øvrigt 15% billigere end den fra Haiti).
Vetiverens duft er meget interessant, fordi den giver en reel vibration til parfumen, fra topnoterne til bundnoterne. Guerlain var en af de første til at hylde vetiver med Vétiver (1959), der forener denne friske træagtige note med citrusfrugter, tonkabønne, muskatnød og en tobaksakkord.
Syntetiske træagtige noter fra vetiver
Kemien har isoleret vetiverylacetat, et molekyle fra vetiver, og dette er paradoksalt nok dyrere end det naturlige produkt! Det er en kraftfuld, stigende, ekstremt frisk og ren note. Man bruger også vetiverolen, som er kernen af vetiver befriet for sin støvede note.
Parfumer med vetiver
- Guerlain Homme (2008): Samskabt af Sylvaine Delacourte, indeholder vetiver. Versionen l’Eau Boisée rummer en overdosis af vetiver.
- Vétiver pour Elle fra Guerlain (2004): En blomstret træagtig duft med tonkabønne og vetiver.
- Vétiver oriental fra Serge Lutens (2002): Bygget på den mørke chokolade-note fra Java-vetiver.
- Vétiver extraordinaire fra Éditions Frédéric Malle (2000): Dominique Ropion bruger mere end 25% vetiver kombineret med andre træagtige noter!
- Vétiver Tonka fra Hermès (2004): Vetiver omgiver sig gerne med ceder, appelsin, grapefrugt, peber og balsamiske noter.
- Bal d’Afrique fra Byredo: En gourmand vetiver.
- Terre d’Hermès (2006): Sætter vetiver i scene med citrusfrugter og krydderier med let røgede og læderagtige effekter.
Vetiver-roden er også meget til stede i Florentina.
5. Andre træagtige noter: Fyr, Cypres, Figentræ, Oud, Guajak
Fyr- og cypresnoter
De skovagtige noter af fyr eller cypres bruges sjældent i parfumeri, men man kan nævne visse interessante essenser som:
- Fyrreolie med friske, stigende, bitre og balsamiske noter.
- Fir balsam, en naturlig note af fyrrenåle, lidt gourmand, med en hindbærnote.
- Borneol og isobornylacetat, der lugter af fyrtræer opvarmet i solen.
Ikoniske parfumer: Pino sylvestre (1955), Acqua di selva (1949) og Filles en aiguilles fra Serge Lutens (2009).
Figentræ
Figen- eller figentræsnoten skabes ud fra en akkord sammensat af grønne noter, stemon, kokosnød og træagtige noter (ceder og sandeltræ). I 1994 dukkede figentræsnoten op med Premier Figuier (L’Artisan Parfumeur) og Philosykos (Diptyque).
Oud-træ
Talrige træagtige parfumer fremstilles nu med oud-træ eller agarwood. Det drejer sig om en mørk og meget duftende harpiks, der udvikler sig i en type træer kaldet aquilaria, som er inficeret af en svamp. Råvaren er meget kostbar og dyr, og ofte rekonstrueret (jf. Hvordan opbevarer du din parfume?).
Guajaktræ
Guajaktræ er et træ med røgede noter, lidt læderagtigt. Hvis det doseres for kraftigt, kan det give en note med en lidt »røget skinke«-effekt. Det er til stede i Osiris.
Birketræ
I modsætning til hvad navnet antyder, er birketræ ikke en træagtig note, men en mørk lædernote. Til gengæld er denne nu forbudt af lovgivningen, og gode rekonstruktioner erstatter med succes denne naturlige note.
6. Syntetiske trænoter
Her er de forskellige syntetiske trænoter, der bruges i den træagtige familie:
- Evernyl: Mosnote, til stede i chypre-dufte.
- Cashmeran: Blød træagtig note, næsten orientalsk.
- Suederal: Syntetisk molekyle i registret blødt og lyst læder, erstatning for birk.
- Iso E Super: Fløjlsagtig trænote, næsten muskagtig, til stede i overdosis i Trésor fra Lancôme.
- Ambra-trænoter: (Karanal, Ambrocenide, Norlimbanol, Z11). Ultrakraftige molekyler, der giver sillage, som i Light Blue fra Dolce & Gabbana.
Konklusion
Afslutningsvis skelner nicheparfumeri, som er mere vovet og bemærkelsesværdigt for sin store kreative frihed, ikke mellem feminin og maskulin parfume, og det er netop inden for de træagtige noter, at udvalget er rigest.