Eau de Cologne: Fra mirakelkur til kejserens parfume

Den medicinske oprindelse: Eau de Hongrie

Eau de la Reine de Hongrie fra 1370 er en af de første alkoholbaserede tilberedninger, der fremhævede sine medicinske egenskaber. På denne tid blev disse eliksirer brugt til at kurere sygdomme og blev drukket. Hygiejneforholdene var langt fra fremragende, og derfor var denne type produkt en slags mirakuløst vand, et parfumeret vand, der desuden havde en behagelig duft.

Dette destillat var baseret på rosmarin, salvie og merian kombineret med ceder og citronmelisse.

Denne Eau de Hongrie var en kostbar medicin, som man drak og også påførte kroppen ved indgnidning for indre og ydre renselse.

Renæssancen og hoffet i Versailles

Parfumekunsten blomstrede i renæssancen, især takket være Catherine de Medicis’ (1519-1589) personlige parfumør, René le Florentin. Ludvig XIV (1643-1715), historiens mest parfumerede konge, foretrak at gnide kroppen med parfumerede håndklæder frem for at tage et bad.

Han ønskede at fremme den franske parfumeindustri, og det var under hans regeringstid, at handskemagerene fik tilladelse til at kalde sig parfumører. Under Ludvig XVs (1710-1774) regeringstid blev hoffet i Versailles kaldt det parfumerede hof, og Eau de Cologne gjorde sit indtog.

Eau de Colognes fødsel

Det er en historie, der begynder for tre århundreder siden i Santa Maria Maggiore i Lombardiet, nord for Milano. En ung italiener ved navn Paolo Feminis opfandt i 1695 opskriften på Aqua Mirabilis, muligvis inspireret af nonnernes hesperidiske akkord fra klostret Maria Santa Novella, Acqua di Regina. Han skal have videregivet sin opskrift til sin nevø Jean Antoine Farina, der havde etableret sig i Köln i 1709.

Men en anden version fortalt af Roger & Gallet beretter, at Giovanni Paolo Feminis skulle have opfundet den uden at være inspireret af Aqua di Regina. Eller endnu en version: han skal have været inspireret af en opskrift betroet ham af en engelsk officer, der vendte tilbage fra Indien, og han videregav sin opskrift i 1734 til sin svigersøn Jean Antoine Farina. Kort sagt er historien om denne Eau de Cologne kompleks og forvirrende, og legenden lever stadig videre.

I dag produceres den originale Eau de Cologne stadig af ottende generation af Farina-efterkommerne i Köln. Det siges, at han opbevarede sin Eau de Cologne i cedertræsfade.

Verdensomspændende succes og efterligninger

Hundrede år efter skabelsen af Eau de Cologne stod denne komposition over for konkurrence fra utallige efterligninger, som familien fik forbudt efter lange retssager. Retsforfølgelserne varede dog næsten 80 år, og konsekvensen blev en generalisering af betegnelsen Eau de Cologne.

Succesen var utrolig, og andre firmaer kastede sig ud i fremstillingen. En anden berømt Eau de Cologne fra 1792 sælges stadig i dag: det er N°4711 fra Muelhens, opkaldt efter husnummeret på gaden i Köln, hvor den blev fremstillet i det 18. århundrede.

Eau de Cologne som lægemiddel

Eau de Cologne var først og fremmest et lægemiddel, en slags mirakelkur. Oprindeligt var Eau de Colognes velgørende karakter så anerkendt, at der fulgte en lille brugsvejledning med hver solgt flakon, der beskrev anvendelser og virkninger af dette mirakuløse vand.

• Unge mennesker kunne indtage 20 til 30 parfumerede dråber af denne Eau de Cologne blandet med vand eller spiritus.
• Ældre personer kunne indtage 50 til 60 dråber for at bremse en for hurtig hjerterytme.
• Det blev også angivet, at Eau de Cologne kurerede hovedpine, når man indåndede denne duft i nogle minutter.

Napoleon Bonapartes passion

Napoleon Bonaparte (1769-1821), fanatisk tilhænger af denne Eau de Cologne, stak en lang og slank flakon ned i sine støvler, før han drog i felten. Det fortælles, at han i gennemsnit brugte 43 liter Eau de Cologne om måneden. Han var meget følsom over for dufte og satte pris på dens aroma til at parfumere sine gemakker og sin hest.

Kejseren brugte den uden mådehold, og det hævdes, at han drak et par dråber før hvert slag for at give sig selv energi. Senere blev han nødt til at udstede en forordning, der krævede offentliggørelse af formlerne for alle indtagne lægemidler. Da denne forordning skadede formlens hemmelighed, blev den herefter ordineret til udvortes brug og blev det produkt, vi kender i dag.

Eau de Cologne Impériale fra Guerlain

Født i 1798 i Abbeville begyndte Pierre-François-Pascal Guerlain som kommis hos Maison Briard, der fremstillede og solgte parfumer. Meget hurtigt blev han ansat hos Maison Dissey et Piver, hvor han lærte de grundlæggende principper for parfumeskabelse. Han etablerede sig i Paris i 1828 på 42 rue de Rivoli.

Selvom hovedparten af produkterne i begyndelsen blev importeret fra England, kastede han sig hurtigt ud i at skabe Eaux de Cologne og termale præparater.

Kejserinde Eugénies middel

Kejserinde Eugénie led af frygtelige migræneanfald og bad Pierre-François-Pascal Guerlain om at skabe en skræddersyet Eau de Cologne med megen friskhed, men meget beroligende. Det lykkedes ham mesterligt ved at bruge en overdosis af petit grain, som er den æteriske olie fra appelsintræets blad, neroli og appelsinblomst med beroligende egenskaber.

Hun brugte denne Eau de Cologne Impériale i nogle år til personligt brug.

Pierre-François-Pascal Guerlain bad om tilladelse til at markedsføre den, hvilket hun accepterede. I anledning af denne store olfaktoriske succes modtog han af Napoleon III titlen som Officiel Leverandør til det Kejserlige Hof. Den sælges i den berømte flakon med bier, en fantastisk flakon, der stadig sælges i dag i deres butikker og salgssteder verden over.

69 bier er et symbol på Imperiet; 69 var det tal, der svarede til antallet af provinser på den tid.

For Pierre-François-Pascal Guerlain var dette begyndelsen på den berømmelse, der har givet en linje af 5 generationer af parfumører. I begyndelsen forsøgte Pierre-François-Pascal Guerlain at sælge sine parfumer i datidens stormagasiner, men da han blev dårligt modtaget, besluttede han at oprette sine egne parfumerier. Han skabte også mange skræddersyede kreationer og skabte udelukkende Eaux de Cologne, da eau de toilette endnu ikke fandtes.

Fra klassisk Cologne til moderne friske vande

Den traditionelle struktur i en Eau de Cologne består af toniske topnoter: bergamot, citron, appelsin, neroli, petit grain, mandarin, grapefrugt, undertiden aromatiske noter som verbena og appelsinblomst.

Eau de Cologne, med 4 til 6 % koncentration, tilsættes nu syntetiske noter for bedre holdbarhed. Ægte Eaux de Cologne som Eau de Cologne Impériale består af 99 % naturlige råvarer, og det er netop derfor, at dette produkt har meget lille holdbarhed. I samme kategori finder vi Eau du Coq og Eau de Fleurs de Cédrat fra Guerlain.

De friske vandes fremkomst

Fra anden halvdel af det 20. århundrede inspirerede Eaux de Cologne til de såkaldte Eaux Fraîches. Disse besidder let chypre-agtige bundnoter (egemose, patchouli) og træagtige noter (vetiver, ceder) samt blomsternoter.

Tilsætning af det berømte hedion fra Firmenich bidrog til at forlænge de friske noter. Disse Eaux Fraîches blev derfor, takket være deres mere facetterede opbygning, mere holdbare og diffusive.

Den moderne Cologne

Derefter så vi ankomsten af ultramoderne, transparente og forfriskende Eaux de Cologne med et muskpræget duftslør. CK One fra Calvin Klein har et præg af Eau de Cologne tilsat sin toniske akkord med en meget specifik tenote lånt fra eau de toilette-fragrancen Thé fra Bulgari. Denne moderne Eau de Cologne er til mænd eller kvinder, ligesom alle eaux de cologne.

Vi har ligeledes i samme stil den fantastiske Eau de Cologne fra Thierry Mugler, Eaux de Cologne fra Dior, La Cologne fra Chanel og Cologne d’Allure Homme Sport. L’Eau fra l’Artisan Parfumeur, Eau d’Orange Verte fra Hermès eller de meget friske fragrancer som linjen Aqua Allégoria fra Guerlain er snarere Eaux Fraîches eller Eaux de Toilette med holdbarheden af Eaux de Parfum.

Hos Guerlain var Cologne du 68 (på dens etiket er 68 ingredienser oplistet) et nik til den prestigefyldte adresse på Champs-Élysées, skabt i samarbejde med Sophie Labbé fra IFF.