Hyraceum eller Afrikas Sten: Den etiske animalske note i parfumeri

Hyraceum, også kaldet »Afrikas Sten«, er en animalsk essens, der bruges i parfumeri. Den hører til de naturlige animalske noter, på lige fod med civette, musk, castoréum og ambra.
Oprindelse og historie om animalske noter
De animalske noter blev opdaget af Alexander den Store omkring 330 f.Kr. Fra da af blev de meget nyttige for parfumører. De besidder nemlig kraftige aromaer, der er særligt modstandsdygtige over for fordampning.
Animalske noter kan i små doser kombineres med mere delikate dufte og derved tilføre en blødhed til parfumen, subtilt og uden at afsløre deres tilstedeværelse.
I begyndelsen af det forrige århundrede var størstedelen af parfumer sammensat af animalske noter, dengang betegnet som fiksativer. Disse meget vedholdende animalske noter bidrog til bundnoterne, men gav frem for alt en stor sensualitet til parfumerne.
Hyraceum og de animalske noter på parfumørens orgel
Hyraceum hører altså til de 1.000 naturlige noter, som parfumøren har til rådighed. Der findes desuden 3.000 mulige syntetiske råvarer. Den uafhængige parfumør har stor frihed i valget af sine råvarer. Han eller hun udvælger typisk 1.000 (naturlige og syntetiske), afhængigt af smag og uddannelse.
Til gengæld skal parfumøren, hvis vedkommende arbejder for en større virksomhed, følge virksomhedens cardex (referenceværk over tilladte produkter i parfumeri) og bruge de råvarer, der stilles til rådighed.
Desuden har visse folkeslag brugt, og bruger stadig den dag i dag, rene animalske råvarer, eller blandet med plantestoffer, til at parfumere sig. Duften af hyraceum er i udgangspunktet aggressiv, men bliver blødere, når den blandes med andre stoffer som rose, jasmin eller ylang-ylang (jf. blomsterfamilien).
Dens duft kan endda sublimere parfumens orkestrering og dermed tilføre en sensuel, næsten afrodisisk note.
Hyraceum: definition og oprindelse
Hyraceum er en essens, der stammer fra et dyr, almindeligvis kaldet Klippegrævling eller Kap-grævling. Der er tale om et gnaverlignende dyr fra hovdyrfamilien, på størrelse med en hare og lignende et stort murmeldyr, med to karakteristiske små stødtænder, som lever i grotter.
Hyraceum skabes ud fra dette dyrs ekskrementer, som føres af regnvand ned i en meget porøs jordbund og derefter nedbrydes sammen med den feromonrige urin.
Når de blandes med jord og rødder, fossiliseres disse ekskrementer i grævlingernes grotter. Væsken forstener i løbet af en meget lang proces, der undertiden varer hundredvis af år, indtil klipperne er fuldstændig gennemtrængt.
En farefuld høst
Høsten af hyraceum-essens har eksisteret siden antikken i Østafrika og foregår under ganske primitive forhold. Hyraceum-samlerne, der har til opgave at hente de gennemtrængte sten, må klatre op i huler ved hjælp af en stige (en ganske farefuld øvelse).
Derefter slår de stenene i stykker med mejsler og hamre, samler dem op og transporterer dem på kamelrygge til byen for at sælge dem.
Ifølge gamle tekster høstede ægypterne ligeledes hyraceum, som dengang indgik i mumificeringsteknikker, deraf dens anden betegnelse: »Guds Sten« eller »Afrikas Sten«.
Hyraceums helbredende egenskaber
Ud over sin anvendelse i parfumeri besidder hyraceum også helbredende egenskaber. Det bruges af visse afrikanske folkeslag til at standse blødninger og kan endda desinficere sår, lindre migræne og angst samt behandle visse hudproblemer og kramper forbundet med epilepsi.
Forarbejdningsprocessen for hyraceum
De høstede sten, der er blevet brune og skøre, knuses derefter. Den mørke olie, der flyder ud, behandles med hexan (et kulbrinte), hvorefter den nedkøles og filtreres. Derefter følger et koncentrationstrin, indtil man opnår en résinoïde-absolut (et ekstrakt af et tørt råmateriale, vegetabilsk eller animalsk). Olien kan også bearbejdes som en infusion i alkohol.
Hyraceum er et sjældent produkt og derfor ganske dyrt. Det er desuden det eneste tilladte naturlige animalske produkt, bortset fra ambra (ligeledes naturligt og endnu dyrere end hyraceum).
Olfaktiv beskrivelse: En tilladt animalsk note
Efter denne forarbejdningsproces giver hyraceum en særlig note, meget animalsk (ja, nærmest skatologisk), med en læderfacet. Duften af hyraceum kan placeres et sted mellem civette og castoréum.
Det er vigtigt at vide, at hyraceum er en tilladt naturlig animalsk råvare, fordi dyret ikke lider nogen skade ved fremstillingen. Handelen med hyraceum er derfor genstand for fair trade.
Andre animalske produkter som erstatning for hyraceum
Hvis parfumøren ikke har hyraceum på sit parfumeorgel, kan vedkommende i stedet anvende:
Syntetiske noter, såsom:
- Animalske noter indeholdt i jasmin: indol.
- Paracresol, civetton eller scatol.
Eller naturlige produkter, såsom:
- Vegetabilske musknoter som ambrette.
- Vegetabilske noter med let salte nuancer, som spidskommen, costus, ciste labdanum, salvie, atlasceder, isop, osmanthus, lædernøter osv.