Lavendel i parfumeri: Provences blå guld og de aromatiske noter
Lavendel er så velkendt og fortrolig, at man ofte slet ikke tænker over den. Næsten usynlig er den til stede i vores ferie- og barndomsminder, ofte forbundet med erindringer fra Sydfrankrig, sommetider knyttet til næsten klichéagtige positive øjeblikke som duften af rene lagner i bedstemors skab eller tanken om Marseille-sæbe og dens friske, rene duft.
Lavendelens dyder og historie
Dens medicinske egenskaber har været kendt siden antikken. Lavendel var en vigtig ingrediens i balsamering og har i meget lang tid været brugt til at parfumere linned. Navnet stammer fra det latinske lavare (at vaske). Vaskepigerne brugte den i store mængder. Den havde den tilskrevne evne at udrydde sygdomme gennem parfumering og blev brugt under pesten.
Legenden om de fire tyves eddike
Denne historie stammer fra det 17. århundrede i Toulouse, der var hærget af pest, hvor fire tyve ustraffet plyndrede de smittede huse uden at vige tilbage for hverken døende eller lig, og de kom altid uskadt ud af deres makabre togter. Efter at være blevet anholdt og dømt til døden blev de tilbudt en handel: livet i bytte for hemmeligheden bag den mystiske immuniserende væske, som de smurte kroppen ind i.
De fire banditter tilstod altså og afslørede den magiske opskrift: timian, lavendel, rosmarin og salvie, macereret i eddike, med anvisningen om at gnide hele kroppen ind for at komme uskadet igennem alle de epidemier, som djævelen sender.
Det var i det 19. århundrede, at en vis Maille, eddike-destillatør, patenterede denne formel for at markedsføre den som medicin med en særdeles målrettet tilgang — et produkt anbefalet til nonner, præster og læger. Drik det fastende, en skefuld i et glas vand, gnid tindingerne godt ind, og derefter kan du roligt besøge dine syge.
Traditionelle og medicinske anvendelser
Lavendel bruges stadig mod migræne, forkølelser, da den naturligt indeholder kamfer, insektstik og slangebid. I Alperne, når deres hunde bliver bidt af hugorme, plukker jægerne lavendel, krøller den og gnider de bidte dyr med den — giften neutraliseres øjeblikkeligt.
Ved indvendig brug: antiseptisk, helende, antireumatisk, migrænelindrende, ormekur, bakteriedræbende, bronkitislindrende, vanddrivende, hjertetonisk, søvnfremmende, effektiv mod lus. Som infusion fremmer den fordøjelsen og søvnen. Dens duft tiltrækker bierne, som samler denne nektar for at give os lavendelhonning.
Botanik: Lavendel eller Lavandin?
Der er en afgørende forskel mellem ægte lavendel og lavandin, dens hybridvariant.
Ægte lavendel
Oprindeligt slog lavendel rod på vilde arealer, hvor ingen dyrkning var mulig. Allerede kendt af egypterne for sine terapeutiske egenskaber vokser den spontant på de tørre jorder i Haute-Provence.
I midten af det 18. århundrede, takket være udviklingen af parfumerierne i Grasse, blev efterspørgslen efter aromaer stadig større. Høsten, der dengang var et bierhverv for landmænd (250 til 300 kg lavendel høstet om dagen per arbejder), intensiveredes i en sådan grad, at man besluttede at dyrke den.
Man finder den på plateauerne ved Valensole i Alpes-de-Haute-Provence, sydvest for Digne i Drôme, og også i hjertet af Roanne-dalen — altså fra 600 meters højde og opefter. Høsten begynder fra midten af juli og kan strække sig til midten af august.
Vigtigste bestanddele: Linalylestere og geranylestere, geraniol, linalool, limonen, kamfer, kumarin, pinen, smørsyre- og valeriansyreestere. Bemærk, at det er procentdelen af linalyl, der bestemmer den olfaktoriske kvalitet.
Lavandin (hybrid)
Lavandin er en meget anderledes art end lavendel, da den er resultatet af en krydsning mellem lavendel og aspik — altså en hybrid (krydsning mellem Lavandula Vera og Lavandula Spica).
Skabelsen af denne hybridplante, lavandin, fandt sted omkring det 20. århundrede. Det er en sort, der tilpasser sig lave højder på 200 meter. Stænglen er højere, cirka 50 til 80 cm, og kendetegnes ved to sideforgreninger placeret forneden. Blomsterne er generelt større end lavendelens.
Der findes flere sorter: lavandin super, grosso, abrialis og sumian. Høstmetoden er grøn formaling — stænglerne samles med store traktorer, og stængler og blade destilleres samme dag.
Duft: Den er mere kamfret end lavendel, en smule træagtig, mindre elegant og forfinet end lavendel. Derfor bruges lavandin i sæber og skyllemidler. Der findes også i de samme aromatiske toner, men mindre ædle noter: aspik, isop og rosmarin.
Produktion og aktuelle udfordringer
Man kan finde lavendel i Rusland, Bulgarien, Australien, men i større mængder i Italien, Spanien og selvfølgelig Frankrig. Frankrig er en af de førende leverandører af lavendel.
Trusler: Lavendel er truet og undertiden ødelagt af fytoplasma, en meget smitsom sygdom — i Sydfrankrig kalder de den »forfald«. På tre år svækkes lavendlen og bliver til hø. Nogle producenter er ramt og kan miste op til halvdelen af deres høst. Tidligere blev den behandlet med meget effektive pesticider, men det er nu forbudt for at beskytte bierne.
Der findes nu nye metoder: med hjælp fra Crieppam og Givaudan har man engageret sig i at skabe specifikke sorter i drivhuse, der er insektresistente og mere modstandsdygtige. De første forsøg har været meget lovende, så lad os forblive optimistiske.
Essensen eller den æteriske olie fremstilles ved destillation. Man kan også opnå lavendel-absolut ved ekstraktion med flygtige opløsningsmidler. Lavendlen høstes og tørres i to til tre dage, før den destilleres. Dette har den fordel at fremhæve det kumarinagtige aspekt (som indgår i dens sammensætning) og den bløde ambra-side af lavendlen.
Lavendel i verden
Den er værdsat overalt i verden, naturligvis i England, men den er fuldstændig ukendt i Japan. For japanske kvinder er denne duft en meget eksotisk oplevelse, men de bruger den gerne i luftfugtere eller aroma-diffusere.
Jeg har lært, at den er meget værdsat i Brasilien. Importeret af portugiserne finder man lavendel i 40 % af brasilianske produkter, ligesom i Europa finder man den i vaskemiddel, sæber, rengøringsmidler osv.
Der er en meget vigtig religiøs fest kaldet Lavagem do Bonfim i Bahia, hvor dens duft fylder hele byen. Festen finder sted i januar, og de baianske kvinder er klædt i hvidt og parfumeret med lavendel, når de går til kirke.
Lavendel i parfumeri: Fougère og modernitet
Hidtil er den blevet brugt i stor udstrækning i klassiske eau de cologne-sammensætninger samt i fougère-, chypre- og orientalske akkorder. Lavendel kunne igen blive en inspirationskilde, hvis man turde prøve andre kombinationer — som for eksempel idéen om at forene alle violette blomster som iris, viol, heliotrope og lavendel, og hvorfor ikke kombinere dem med noter af chokolade, lakrids, mandel eller solrige noter.
Man kunne også spille den i en virkelig feminin version, mens den hidtil fortrinsvis har været brugt i maskuline eller unisex-sammensætninger.
Parfumer der indeholder lavendel
- Jicky fra Guerlain
- Mouchoir de Monsieur fra Guerlain
- English Lavender fra Yardley
- English Fern fra Penhaligon’s
- Sagua Lavenda Puigseiva fra Alfazema
- Pour un Homme fra Caron
- Azzaro pour Homme
- Heritage fra Guerlain
- Lavender Palm fra Tom Ford
- Encens fra Serge Lutens
- Lavande fra Serge Lutens
- Le Mâle fra Gaultier
- Luna Rossa fra Prada
- Jersey fra Chanel
- Florentina fra Delacourte Paris
