Destillation i parfumeri: Proces, alambik og æteriske olier

Råvarerne på parfumørens orgel

I alt findes der 1 000 naturlige råvarer (dem, der kan behandles ved destillation) og 3 000 syntetiske råvarer.

Blandt dette brede udvalg af 4 000 tilgængelige råvarer udvælger parfumøren 1 000 til sit parfumeorgel (et møbel, der giver den professionelle mulighed for at opbevare og organisere sine flakoner med æteriske olier), blandt dem, han foretrækker, eller som vil være teknisk uundværlige for skabelsen af hans dufte.

Hvert år opdages og markedsføres nye råvarer, mens andre forsvinder på grund af lovgivningen, som bliver stadig strengere.

Ekstraktionsmetoder for råvarer

Der findes forskellige metoder til ekstraktion af råvarer i parfumeri:

• Destillation
• Ekstraktion med flygtige opløsningsmidler
• Koldpresning
• Enfleurage
• Headspace
• Ekstraktion med CO2 eller sofact

Destillationens historie: Fra antikken til alambikken

Destillation blev allerede praktiseret i antikken og er en meget gammel ekstraktionsmetode, der sandsynligvis blev opdaget af grækerne. Destillation udføres nemlig ved hjælp af en alambik (en stor beholder med et langt, bøjet rør), og ordet stammer fra det græske »ambix«, som betyder »vase« på oldgræsk.

Perserne var også blandt de første til at anvende destillation til rose. Processen blev efterfølgende forbedret i middelalderen og yderligere perfektioneret under den arabiske civilisation fra det 8. århundrede (»alambik« kommer fra det arabiske »al ‘inbïq«, som selv stammer fra græsk). Destillation er stadig i dag en central teknik i den traditionelle parfumeri.

Hvad er destillation?

Destillationsteknikken gør det muligt at behandle visse blomsterblade, frø, bark, blade samt rødder. Dog kan ikke alle råvarer i parfumeri behandles ved destillation (de vil da blive behandlet med en anden ekstraktionsmetode – men kun visse råvarer afgiver deres duft gennem ekstraktion med flygtige opløsningsmidler).

Den tekniske funktion

Destillation bygger på vanddampens evne til at opfange æteriske olier. Blomsterne eller planterne placeres på en perforeret plade i den øverste del af kedlen.

I tilfældet med rose dækkes kronbladene med vand (1 500 liter vand er nødvendige til 500 kg roser) i en alambik, en stor beholder med et langt, bøjet rør. Blandingen bringes derefter i kog. Når dampen stiger op, optager den de duftende stoffer fra blomsterne og fører dem videre ind i en spiralrørskøler, hvor et kølesystem muliggør kondensering af dampen.

Dekantering og florentineren

Den opnåede væske er en blanding af æterisk olie (eller essens), som dekanteres i et kar kaldet en »florentiner« eller »essensadskiller«. Da olien ikke kan blande sig med vandet (de har ikke samme massefylde), forbliver den på overfladen (olien udgør cirka en tredjedel af det endelige produkt): dette er dekanterings­fasen.

Vandet, som er parfumeret, er et blomstervand, der skal destilleres igen. I tilfældet med rose kaldes dette vand »rosenvand«. Det bruges i vid udstrækning i kosmetik og undertiden i visse dufte.

Udbytte, essens og absolut: Eksemplet med rosen

Rosen (jf. Blomster) kan behandles ved destillation; det gælder især den tyrkiske rose og den bulgarske rose af den botaniske kvalitet Damascena. Den tyrkiske rose som essens behandlet ved destillation virker især i topnoterne, som er mere flygtige, og i hjertenoterne, da dens duft er mere frisk, grøn og frugtig, som en »litchi«- eller »pære«-note (jf. Frugter).

Udbyttet: Man skal vide, at 4 500 kg friske rosenblade er nødvendige for at opnå 1 kg essens ved destillation. Da råvaren opvarmes under kogningen, er det naturligt, at det endelige resultat ikke giver nøjagtig den samme duft som en netop plukket rose.

Med destillationsteknikken vil det endelige produkt nødvendigvis blive kaldt »essens« eller »æterisk olie«.

Men råvaren kan også behandles med flygtige opløsningsmidler (jf. Ekstraktion). I så fald vil produktet blive kaldt »absolut rose«. Med denne teknik foretrækkes kvaliteten Centifolia, også kaldet »rose de Grasse«. Den virker især i hjertenoterne og bundnoterne, da dens duft er mere rund, sensuel og rig.

Blomstervande

Flere og flere blomstervande fremhæves i et parfumes sammensætning. I en duft tilsættes rosenvand eller appelsinblomstvand til sidst i stedet for destilleret vand (og ikke i det olieholdige koncentrat).
Godt at vide: Blomstervande kan dehydreres og derefter rehydreres. Det gør dem lettere at transportere og håndtere (da der er tale om skrøbelige produkter).

Eksemplet med appelsinblomsten

Appelsinblomstens duft opnås takket være disse to behandlinger:

• Hydrodestillation af appelsinblomsten giver produktet kaldet »Neroli«.
• Dens blade behandles også ved destillation: det opnåede produkt kaldes petit grain.
• Behandlingen af appelsinblomsten med flygtige opløsningsmidler giver et produkt kaldet »absolut af appelsinblomst«, som er rigere og mere sensuelt end Neroli (jf. Blomsterfamilien).

Eau de brout er det vand, man opsamler fra destillationen af petit grain. Der findes også absolut af eau de brout. Det er en blomstret note med visse animalske nuancer.

Hvilke materialer kan destilleres?

Her er nogle eksempler på råvarer, der kan behandles ved destillation:

• Ylang-ylang
• Magnolia
• Vetiver
• Patchouli
• Mosser (jf. Træ)
• Talrige aromatiske noter som salvie, lavendel, mynte og lavandin
• Kanel og andre krydderier

Til gengæld kan jasmin og tuberose for eksempel ikke behandles ved hydrodestillation. Kun ekstraktion med flygtige opløsningsmidler kan frigøre duften fra disse blomster. I stigende grad behandles de for de fineste parfumerimarker ved enfleurage i Grasse.

Godt at vide: Destillation giver essenser, der tilfører megen friskhed og lethed til parfumen, og som især virker i topnoterne og hjertenoterne.