Dufthukommelsen: Hvorfor parfumen er følelsernes sæde

Opbygningen af den olfaktoriske smag

Alt ændrer sig med indflydelsen fra forældrenes egen vurdering, og derefter fra en bredere kreds, som fortæller barnet – og dermed påvirker det – »det lugter godt, det lugter dårligt«.

Vores mere personlige præferencer dannes i løbet af »duftende eventyr« knyttet til lykkelige begivenheder. Forestil dig, at den bedstefar, du elskede, tog dig med på en gåtur på din 10-års fødselsdag (vejret var dejligt, han gav dig en fantastisk gave, frokosten var udsøgt), og at han som naturelsker lod dig opdage duften af syren.

Det er meget sandsynligt, at du hele dit liv vil bevare det rørende minde om netop den syren.

Duften eller parfumen er den mest intense form for erindring. »Vi burde være trofaste mod én parfume, så vores små drenge forbliver trofaste mod vores minde«, skrev Marie Claire Pauwels for nogle år siden.

Sylvaine Delacourtes parfumekonsultationer

Det er den tilgang, jeg har i mine parfumekonsultationer. I et rum, der indbyder til fortrolighed, rejser jeg ind i hukommelsen for at genfinde og genopleve lykkelige øjeblikke, fra den fjerneste fortid til nutiden, baseret på det faktum, at den olfaktoriske arv fastlægges i barndommen, før 10-årsalderen, og at mennesket synes at tilbringe hele livet med at søge efter den.

I løbet af cirka to timer indsamler jeg alle de positive dufte forbundet med lykkelige øjeblikke, der er lagret i »den hemmelighedsfulde sorte boks«. Jeg fastlægger altså den olfaktoriske arv. Derefter validerer jeg med noter eller olfaktoriske akkorder, som jeg holder under næsen for at fremkalde reaktioner og dermed bekræfte mine valg.

Jeg er klar til at påbegynde arbejdet med den skræddersyede parfume. I løbet af de seneste ca. 2 år har vi skabt omkring femten parfumer: lige så mange herredufte som damedufte.

Psykologi og neurovidenskab: Det limbiske system

Lugtesansen er den eneste af vores fem sanser, der har direkte adgang til hukommelsen – med andre ord til vores sorte boks.

En duft, en aroma fra køkkenet, den bløde duft af sommerregn, og vi er pludselig kastet tilbage i fortiden. Et minde dukker op: farverne, lyset, det præcise sted, hvor det skete. »En dag, da jeg trådte ind i et hus, brast jeg i gråd.

Jeg havde netop genfundet duften fra mit barndomshjem«, erindrer Christiane Samuel, medforfatter til bogen Êtes-vous au parfum ?.

Det skyldes, at lugtesansen giver adgang til følelser og sanseindtryk, der er lagret siden den tidligste barndom, tilføjer Patty Canac, ekspert i parfumeri. »Ingen anden sans kan stimulere hukommelsen på en så kraftfuld måde.«

Den videnskabelige forklaring

Selvom oplevelsen kan virke irrationel, findes der en meget videnskabelig forklaring. Næsen opfanger dufte, der når lugtekolben, som er forbundet med det limbiske system. Det limbiske system er lidt som vores sorte boks, sædet for følelser og hukommelse. Bemærkelsesværdigt nok er lugtesansen den eneste sans, der er direkte forbundet med denne dyrebare sorte boks.

Resultatet: Følelsen kommer før informationen. Det vil sige, at det opfattede vil fremkalde glæde, uro eller nostalgi, endnu før hjernen kan identificere det.

»Vores følsomhed over for dufte begynder allerede i den tidligste alder. I søgen efter moderbrystet tiltrækkes det nyfødte barn af en duft, som udskilles af brystvorten«, bekræfter André Holley, professor i neurovidenskab i Lyon og forfatter til Éloge de l’odorat. Indtil 12-årsalderen registrerer barnet et meget stort antal behagelige dufte og ubehagelige lugte.

Varigt indskrevet i hukommelsen udgør de individets olfaktoriske arv. Det er disse minder, der gennem hele livet, blandt andre faktorer, vil påvirke ens smag for den ene eller anden duft.

Den personlige forbindelse til parfumen

Hvis man sætter pris på en eau de toilette, skyldes det ofte, at man genfinder sin fortid i den. For mit vedkommende elsker jeg L’Heure Bleue, fordi den minder mig om den hvide lim fra min barndom, vaniljevafler og de læbestifter, jeg stjal fra min mor.

Dufte og parfumer spiller en vigtig rolle i det sociale liv. De afslører information om den anden person: hygiejne (kropslugt), sundhed (åndelugt) og personlighed (forførende eller diskret, enkel eller sofistikeret). »Lugten er kroppen, og parfumen er dragten eller makeuppen, der er der for at fremhæve os«.

Ifølge mig er det endda mere end en dragt eller en pryd – den skal svare til den olfaktoriske arv og dermed afsløre den dybe personlighed. Den er forbundet med vores identitet!

Duft og sociale relationer

»Lugten tilhører det intime, mens parfumen tilhører det sociale«, understreger Samuel Socquet-Juglard, forfatter til flere værker om parfume. Men undertiden har kropslugte en forbindelse til kultur og civilisationer.

For eksempel kalder japanerne vesterlændinge for »smør-stinkerne« på grund af den mængde mejeriprodukter, vi indtager. Det lader til, at vi for dem udskiller en lugt af syrnet mælk.

Næsen er en guide. »Den kan tiltrække os mod nogen eller tværtimod drive os væk. At sige »ham kan jeg ikke lugte« betyder, at man lugter vedkommende for meget«, analyserer Christiane Samuel. At elske en person, hvis lugt man ikke kan udholde, er i virkeligheden ekstremt svært, ja nærmest umuligt.

»Man kan vænne sig til et uheldigt ydre, men ikke til en lugt, der generer. Man kan i yderste fald være venner, men elskere, nej«, tilføjer Samuel Socquet-Juglard.

Hvad angår parfumen, er det mindre kategorisk – den elskede person kan jo bare skifte den. »Hvis den giver kvalme, er det interessant at forstå hvorfor«, fortsætter han. »Ved at gå tilbage i sin egen dufthistorie kan man for eksempel opdage, at rosen minder om en gnaven bedstemor, man var bange for som barn.«

Lugtesansen i terapi

Det ubevidste, altid det ubevidste. Det er netop det, der reagerer, når det bliver berørt af en friskpresset citron, siderne i en gammel bog eller en gåtur i skoven. Virkninger, der endda kan være terapeutiske.

I to år har Christiane Samuel brugt dufte i sit arbejde som logopæd til genoptræning. En ny tilgang i Frankrig og uden sidestykke i Quebec. Hun hjælper hukommelsesløse patienter eller patienter, der er kommet ud af koma, med at genvinde hukommelsen ved at kilde deres næsebor. En helt bestemt duft kan undertiden sætte hukommelsessystemet i gang.

»Man kan endda få komatøse patienter til at reagere ved at lade dem lugte til deres egen eau de cologne«, forklarer hun. »Deres reaktion er øjeblikkelig, ligesom hos et spædbarn, der ønsker at kommunikere.«

Ammoniak mod seksuelle drifter?

Centret for Forskning ved Université de Montréal (CERUM) anvender en metode kaldet olfaktorisk betingning, som gør det muligt for personer med seksuelle afvigelser bedre at håndtere deres drifter.

Under terapiforløbet, der varer flere måneder, skal personen – ofte en tilbagefalden voldtægtsforbryder – knuse en ampul ammoniak, så snart han får erektion. Dampene bremser øjeblikkeligt hans ophidselse. Efterhånden lærer han at beherske sig.