1. Introduktion: Guerlain genåbner sagen L’Heure Bleue
En stor nyhed hos Guerlain: Huset lancerer en helt ny duft, der bærer det mytiske navn L’Heure Bleue, skabt af Jacques Guerlain i 1912. For nylig besluttede Delphine Jelk, Guerlains parfumør, at genfortolke dette monument. Når man rører ved en så stor myte, er det naturligt at være nervøs. L’Heure Bleue repræsenterer mere end et århundredes historie.
De kunder, der endnu ikke er fortrolige med Guerlains univers, er nysgerrige. De tiltrækkes af det smukke poetiske navn og den flotte flakon i blå nuancer. Læg dertil en nutidig tv-reklame med en blond gudinde i hovedrollen samt en massiv tilstedeværelse på de sociale medier: det vækker interesse, og det virker!
Til gengæld er Husets trofaste elskere og de orientalsk-afhængige kunder forvirrede. Denne klassiske, overvejende franske kundekreds (for L’Heure Bleue fra 1912 har aldrig for alvor krydset grænserne, i modsætning til Shalimar) kan ikke genkende sig selv i den. Jeg hører ofte: »Den ligner slet ikke originalen« eller »Hvorfor beholde det samme navn, hvis parfumen er så anderledes?«. Kort sagt, de er rystede.
2. Dommen: Hvem henvender den nye version sig til?
Jeg vil gerne berolige dig med det samme: Den originale L’Heure Bleue forsvinder ikke fra sortimentet. L’Heure Bleue 2026 henvender sig først og fremmest til en yngre kundekreds, der endnu ikke kender Guerlain, og slet ikke den oprindelige duft.
- Til dig, der er tro mod originalen: Hvis L’Heure Bleue fra 1912 er din signaturduft, og du får komplimenter for den, så behold den. Det er en smuk og unik duft med en utrolig tilstedeværelse.
- Til dig, der stifter bekendtskab med duften: Hvis du synes, den klassiske version er for retro, for intens eller for pudret, så prøv denne nye, nutidige version fra 2026! Det er en elegant, frisk og luftig duft, der er let at bære ved enhver lejlighed. Dens diskrete sillage er sublimt.
3. Duftopgøret: L’Heure Bleue 1912 mod 2026-versionen
Det vigtigste i overblik
| L’Heure Bleue 1912 | L’Heure Bleue 2026 | |
|---|---|---|
| Skabt | 1912, af Jacques Guerlain | 2026, af Delphine Jelk |
| Duftsignatur | Aromatisk start, blomstret hjerte med guimauve-akkord, balsamisk, pudret og vaniljeagtig bund | Ozonisk »blå himmel«-akkord med pære, luftigt blomstret hjerte, bund af iristinktur |
| Karakter | Kraftfuld, omsluttende, nostalgisk, en smule retro | Elegant, frisk og luftig, diskret sillage |
| Holdbarhed | En hel dag eller mere på huden, og flere måneder på tøjet | Mindst cirka 8 timer, afhængigt af din hud |
| Til hvem | En signaturduft til særlige aftener og de kølige årstider | En hverdagsduft, let at bære ved enhver lejlighed |
L’Heure Bleue fra 1912, monumentet
Den klassiske L’Heure Bleue er ikke en duft, der er let at bære. Jeg bar den faktisk i over 20 år, den var min “signatur”. Men i dag søger jeg lettere noter. Da jeg tilbringer meget tid i Spanien, kan jeg ikke længere bære den i varmt vejr, og jeg gemmer den nu udelukkende til særlige aftener.
L’Heure Bleue fra 1912 er en duft med mange facetter. Starten er aromatisk og svinger mellem timian og anis. Det blomstrede hjerte afslører en guimauve-akkord (appelsinblomst og vanilje), mens den balsamiske og pudrede bund (en smøragtig iris) er blød, meget omsluttende og sanselig. Det er en nostalgisk duft, en smule retro. Den er blevet en sand legende og besidder en fænomenal styrke og holdbarhed. På huden holder den en hel dag eller mere. På tøjet kan dens aftryk vare i flere måneder.
Duftpyramide L’Heure Bleue 1912:
- Top: timian, anis, estragon, muskatsalvie, citrus, neroli
- Hjerte: appelsinblomst, jasmin, heliotrop, viol, nellike, rosennoter
- Bund: balsamiske noter, iris, egemose, vanilje, tonkabønne, røgelse, lædernote, animalske noter, krydrede noter
2026-versionen, Delphine Jelks tilgang
Delphine Jelk har dyb respekt for Guerlains arv og kulturarv. Med denne 2026-version ønskede hun at hylde Jacques Guerlains skabelse og samtidig genfortolke den. Hun tog langt større chancer, end hun gjorde med sin nylige genfortolkning af Shalimar (Shalimar Essence). Hun ønskede at udtrykke L’Heure Bleue på en nutidig og lettere måde, samtidig med at den oprindelige duftsignatur blev bevaret.
I topnoten har hun erstattet de klassiske citrusnoter og de aromatiske noter med en helt ny akkord, hun har kaldt “blå himmel”. Den er ren, frisk og let, og minder om duften af luftigt linned, hvilket gør den perfekt til hverdagsbrug.
For at fortolke denne akkord har hun brugt ozoniske noter. Du kender dem nok, dem man dufter i bjergene om vinteren, midt i sneen og i høj højde, tæt på himlen, og som giver følelsen af at trække vejret dybt ind med ren luft. Denne akkord er derefter klædt med en saftig pære og neroli. I hjertet er appelsinblomsten stadig til stede, men bearbejdet på en mere luftig måde, hvor guimauve-akkorden anes i baggrunden sammen med et strejf af jasmin.
I bunden har Delphine udviklet en eksklusiv og yderst sanselig råvare: iristinktur. Man skal vide, at iris først afslører sin fulde kraft efter tre år. Det er parfumeriets sande blå guld. Når rhizomerne er dyrket, høstes de, renses i hånden og tørres langsomt.
Formalet til et fint pulver lades de derefter i infusion i alkohol. Utallige forsøg var nødvendige for at finde den perfekte balance. Resultatet? En smuk, stigende iris, oplyst af solen, pudret og sublimeret af moskusnoter, det hele understøttet af Ambroxan, der giver den en fremragende holdbarhed.
Duftpyramide L’Heure Bleue 2026:
- Top: ozoniske noter, pærenote, anisagtige noter, bergamot, appelsin, neroli
- Hjerte: appelsinblomst, jasmin, rose, ylang-ylang
- Bund: vanilje, iristinktur, coumarin, patchouli, krydderier, ambroxan
Bunden i dette nye opus er sanselig, som en ægte Guerlain bør være. Den er omsluttende, blød og lun. Behagelig både om dagen og om aftenen, den forbliver til stede uden nogensinde at være dominerende. Holdbarheden er mindst cirka 8 timer, afhængigt af kemien med din hud.
Sylvaines trick: Vov dig til layering
Jeg har veninder, der elsker den klassiske L’Heure Bleue lidenskabeligt, og som har vovet at kombinere den på huden med den nye Heure Bleue. Målet? At opnå både den ene duftens historiske dybde og den andens strålende friskhed. Det er dristigt, men jeg må sige, at det fungerer ganske godt!
Hvis du er fan af irisnoten eller vaniljenoten, kan du også kombinere den med signaturekstrakterne fra Guerlains Haute Parfumerie for at forstærke både den note, du elsker, samt sillagen og holdbarheden, og på den måde skabe din helt egen “skræddersyede kreation”.
4. Bag kulisserne: Min historie med Delphine Jelk
Inden jeg afslutter, må vi lige stifte bekendtskab med skaberen bag denne nye duft. Delphine Jelk er kreativ direktør for parfumer hos Guerlain. Da jeg mødte hende første gang, arbejdede hun hos kompositionshuset Drom, og jeg blev virkelig professionelt betaget.
Ud over sin uddannelse som parfumør havde hun også taget en modeuddannelse: hun udstrålede æstetisk sans. Jeg mærkede straks hendes store åbenhed, sjældne følsomhed og elegance.
Dengang briefede jeg hende om projektet La Petite Robe Noire. Vi udviklede den sammen ud fra en akkord, hun havde forestillet sig: en makron med rose og kirsebær. Den blev først lanceret i de eksklusive kollektioner i 2009, og internt troede stort set ingen på den! Succesen i boutikkerne var dog øjeblikkelig, selvom Guerlain-entusiasterne gik hårdt til angreb på mig på min daværende blog. Jeg fik at vide: »Det er ikke en Guerlain!«, »Det burde have været Chanel, der lancerede den!« eller »Denne duft minder om konfekt!«.
Den gode overraskelse var, at vi havde forestillet os den til at forynge vores kundekreds, men den endte med at forføre alle generationer. Thierry Wasser justerede den derefter en smule til den internationale lancering i 2012, og den banebrydende tegnefilmsreklame af Kuntzel og Deygas gjorde den til den absolutte bestseller, vi kender i dag.
Jeg elskede at arbejde med Delphine så meget, at jeg pressede på for at få hende ansat hos Guerlain. Vi udviklede derefter mange dufte sammen med stor glæde (Tonka Impériale, flere Aqua Allegoria…). Siden min afsked har hun fået stadig mere ansvar i Huset og har lanceret storslåede kreationer: Tobacco Honey, Patchouli Paris, Vétiver Fauve, Oud Nude, Cherry Oud, Santal Pao Rosa, Musc Outreblanc, Néroli Outrenoir, Joyeuse Tubéreuse og den store succes Aqua Bloom. Jeg beundrer virkelig hendes karriere, der i december 2024 blev kronet med hendes udnævnelse til ridder af Ordenen for Kunst og Litteratur.
5. Guerlains dristighed og konklusion
Det brede publikum, især de yngre, kender ikke den klassiske L’Heure Bleue. Dette nye opus er meget dristigt: jeg har aldrig duftet noget tilsvarende hos konkurrenterne.
Der er ikke tale om en simpel genfortolkning af 1912-duften, men om en fortolkning af selve konceptet L’Heure Bleue: fejringen af et fastfrosset øjeblik, hvor alt er stille. Det er de sidste øjeblikke før skumringen, som om den mørkeblå himmel lagde sig ned på huden. En helt særlig blå time i Paris, som Delphine ønskede at hylde.
Den nye Heure Bleue puster en frisk, let kølig vind, meget luftig og susende, der på sin vej fører bløde og solrige blomster med sig, for til sidst at lande på en bund af pudret iris med et strejf af vanilje. Den er holdbar, men aldrig tung eller sød. Det er en ægte, innovativ Guerlain.
Sylvaines råd: Som med alle Guerlain-parfumer bør du prøve den på huden. På duftprøvestrimlen i papir er de ozoniske noter nemlig mere fremtrædende og kan forvrænge din opfattelse.
Lad os i øvrigt minde om, at Guerlain altid har stået for dristighed og innovation:
- Første brug af frugtige noter (fersken) i Mitsouko
- Første unisex-duft med Jicky
- Første rene orientalske duft for kvinder med Shalimar (og for mænd med Habit Rouge)
- Første duft med solbær med Chamade
- Første duft med overdosis sandeltræ med Samsara
- Første duft med overdosis viol og iris med Insolence
- Første duft med kirsebærakkord med La Petite Robe Noire
- Første duft med en mandelfortolkning til mænd med L’Homme Idéal
Den, der siger innovativ duft, siger polariserende duft: enten elsker man den, eller også falder den ikke i smag. Men det er kendetegnende for kreationer med en stærk personlighed.
Lad os derfor holde op med at sammenligne den med 1912-versionen. Følelsen er der, og det er det vigtigste for at kunne fortsætte med at fortælle denne smukke historie. Det ville have været en skam ikke at genopfriske et så poetisk navn ved at oversætte det med nutidens duftkoder. Dette initiativ vil desuden give mange mulighed for samtidig at opdage den oprindelige duft.
At tage en så mytisk duft og beslutte at sætte den i nyt lys i dag er efter min mening en fremragende idé.
