Vores mening om Diptyque-parfumer: Sylvaine Delacourtes blik

1. Introduktion: Mit møde med 34 boulevard Saint-Germain

Min første anmeldelse går til et mærke, der satte sit præg på min begyndelse inden for parfumeriet. Da jeg for mange år siden tog hen til Diptyque på 34 boulevard Saint-Germain, efter en venindes anbefaling, mødte jeg to meget kendte franske skuespillere, som jeg beundrede meget. Jeg tænkte, at hun havde ret: denne adresse har virkelig »klasse«.

2. Husets historie og olfaktoriske DNA

Dette mærke tilhører tre kunstnere, ikke parfumører, men mennesker med lidenskab for kunst og skønhed: den ene er maler, den anden kommer fra teaterverdenen og den sidste er indretningsarkitekt. I begyndelsen solgte de deres stoffer, genstande fundet på loppemarkeder eller bragt hjem fra deres rejser. De besluttede sig senere for at lancere stearinlys, og det blev en øjeblikkelig succes. Hvorfor dette navn, Diptyque? Ganske enkelt fordi deres to butiksvinduer var identiske — mærkets navn gav sig selv!

Den berømte og enestående ovale etikette blev inspireret af et stof, de havde udtænkt med dansende bogstaver, der skal tydes ved at lukke det højre øje. Dette logo, genkendeligt blandt tusind, med en forside der læses gennem glasflakonen, indeholder altid en skjult besked, der fortæller parfumens historie.

Det var i 1968, at Diptyque tog et skridt videre og lancerede sin første eau de toilette, inspireret af en potpourri fra det 16. århundrede og skabt af Norbert Bijaoui: dens navn, L’Eau. Denne fortrolige adresse blev efterhånden et must. Det er et af de første niche-mærker, der helt frem til i dag har bevaret sin oprindelige ånd: grafisk kunst, poesi, rejseminder og hyldest til råvarerne.

3. Sylvaine Delacourtes kritiske vurdering

Jeg benyttede mit seneste besøg til at mærke de parfumer, der især gjorde indtryk på mig hos dem. Mange er meget veludførte og af meget flot kvalitet. De er facetterede, kvalitetsfyldte, med nærvær, uden at falde i den nuværende tendens, nemlig »virkelig too much-bomber«.

Diptyque benytter sig altid af anerkendte parfumører, hvilket meget ofte giver smukke, velkonstruerede parfumer. Man mærker, at der er en kunstnerisk retning, som respekterer mærkets DNA. Bemærk, at der nu findes genopfyldelige stearinlys; for mig er de en smule for dyre, men meget designede, og deres dufte er blevet skabt af Olivia Giacobetti.

Jeg bevarer dog mit kritiske blik. Her er to kreationer, der overbeviste mig mindre:

• Min skuffelse over Lazulio: Der er en nyere parfume, der skuffede mig på huden, for på duftstrimlen havde den ellers tiltrukket mig. Det er Lazulio fra den nye kollektion Les Essences, en grøn parfume med noter af rabarber og røgelse. Den blev skabt af Quentin Bisch, en parfumør kendt for at skabe slagkraftige parfumer med nukleart sillage. Desværre er Lazulio meget langt fra det: den er efter min mening for tilbageholdende, både hvad angår sillage og holdbarhed, selv om den netop har modtaget en pris fra parfumeriets verden.
• Min mening om L’Eau Papier: En anden parfume, jeg ikke kunne lide, selv om navnet og idéen tiltalte mig: det er L’Eau Papier. Den indeholder ambrede træagtige noter, som ikke finder nåde for mine øjne. De lægger sig som en »sort« plet midt i den hvidhed, der udgøres af moskusnoterne, risdampen og mimosen. Disse ambrede træagtige noter, som jeg afskyer, ekstremt tørre, der kradser i næsen og optræder i mange af de seneste lanceringer, er en nem løsning til at give masser af kraft og sillage. For mig er de vulgære og prangende.

4. »Top 3« over de bedste Diptyque-parfumer (og mine perler)

Her er mit udvalg af parfumer, perfekte til perioder med stor varme, men som kan bæres hele året rundt.

Fleur de Peau

• Duftfamilie: Blomstret Moskus
• Hovednoter: Musk, Iris, Lyserøde bær, Ambrette.
• Sylvaines mening: Det er min favorit. I kender min kærlighed til moskusnoter, og jeg må indrømme, at jeg er meget »kræsen« på dette område, men denne her er et rent vidunder. Musk kombineret med iris og lyserøde bær i toppen gør den til en meget vanedannende duft. Den blev skabt af en parfumør, jeg holdt meget af, og som gik bort alt for ung: Olivier Pescheux.

Philosykos

• Duftfamilie: Træagtig Frugtet (Grøn)
• Hovednoter: Figenblad, Figen, Kokosnød, Ceder.
• Sylvaines mening: Bygget op omkring figenbladet er det en meget frisk duft med sine sprøde grønne noter og sine træagtige noter i bunden. Selv om Premier Figuier fra L’Artisan Parfumeur var forløberen for disse noter i parfumeriet (mere mælket, mere facetteret), blev de begge skabt af den samme talentfulde parfumør: Olivia Giacobetti.

Orphéon

• Duftfamilie: Træagtig Pudderagtig
• Hovednoter: Enebær, Ceder, Tonkabønne, Jasmin.
• Sylvaines mening: Skabt som en hyldest til den natlige jazzbar, der lå lige ved siden af den første butik i Saint-Germain. Olivier Pescheux formåede at genskabe den forestillede stemning fra denne bar med meget nærværende tobaks- og træagtige noter. Det er en lidt retro parfume. Den er ikke min favorit, for disse noter ligger ikke i mit personlige olfaktoriske register, men det er mærkets nummer 1 på verdensplan: det beviser, at den har store kvaliteter.

De meget hædrende omtaler (Skal absolut afprøves)

• L’Ombre dans l’eau (1983): Genskaber stemningen af en engelsk have efter regn, med sine dugvåde roser og sine solbærnoter. En vegetabilsk, grøn og frisk parfume, der har inspireret mange andre kreationer i parfumeriets verden.
• Do Son (2005): Inspireret af et badested i Vietnam. Fabrice Pellegrin arbejdede med en tuberose, appelsinblomst og jasmin, opfrisket af en havvind. Selv om jeg ikke er specielt vild med tuberose, da den ofte er for narkotisk og påtrængende, er denne her snarere frisk og solrig.
• L’Eau des Sens (2016): En ode til pomeranstræet (petitgrain, appelsinblomst, neroli) understøttet af enebær og patchouli. Et bemærkelsesværdigt sillage. Man må sige, at jeg er »fan« af appelsinblomst!
• Tam Dao (2003): Ideel til vinteren, til at dele mellem kvinde og mand. Et sandeltræ (en meget svær note at arbejde med) smukt kombineret med ceder og cypres. Stor respekt for arbejdet med sandeltræet: i modsætning til visse parfumer, der bærer det navn, dufter denne her virkelig af sandeltræ. Eau de toilette blev skabt af Daniel Molière og eau de parfum af Cécile Matton.
• Vetyverio: En vetiver fortolket af Olivier Pescheux, frisk og blomstret. Den har på én gang karakter og er ekstremt let at bære.

5. Dommen: Hvem henvender dette mærke sig virkelig til?

Diptyque lancerer mange nyheder hvert år takket være et ekstremt rigt katalog (med til tider triste forsvindinger, som mit savnede Biscuit-stearinlys). Det er virkelig butikken, man skal værne om, når man skal finde en gave, der helt sikkert vil glæde. Da jeg ikke bryder mig om at købe en duft til en person, hvis jeg ikke kender navnet på deres yndlingsparfume, købte jeg der i øvrigt det so chic »opvaskemiddel« med appelsinblomst!

Det sidste ord: Hvis du kan lide parfumer, der er ret diskrete, velkonstruerede, elegante med hæderlige sillager, så løb til. Hvis du derimod er en af dem, der elsker et sillage +++ med noter af Oud eller ambrede træagtige noter, så gå videre. Diptyque har foreløbig ikke ladet sig vugge af sirenernes sang for tiden, nemlig dufte med en meget frugtet, meget gourmand eller meget »mellemøstligt« orienteret retning, som man kan lugte på en kilometers afstand.