Sommeren er fløjet af sted, bladene begynder at falde, og dagene bliver kortere. Måske har du haft mindre lyst til at bære parfume om sommeren på grund af varmen, fugtigheden og solcremernes allestedsnærværende duft, eller af frygt for pletter på huden fra visse råvarer, ofte naturlige, men fotosensibiliserende.
Lysten vender tilbage sammen med de nye modetendenser. Når tøjet fylder mere på kroppen, får man også lyst til at klæde det på med smukke dufte.
Af en efterårsparfume forventer man stadig lidt friskhed, men også mere komfort, mere omsluttende noter, en mere udtalt signatur og et sillage. Farvel til de citrusfriske, blomstrede og solrige noter: vi ses igen næste år.
Du kan naturligvis vende tilbage til den duft, du er tro mod, din signaturduft. Men inden da, hvorfor ikke en overgangsparfume, så du kan stå ved lysten til forandring?
Her er mine duftmæssige favoritter, både inden for den klassiske parfumekunst og blandt de mere diskrete mærker, også kaldet »nicheparfumer«. Alle mine anbefalinger er dufte, som jeg finder elegante og lette at bære, og som jeg næsten alle har prøvet.
1. Figen: den bløde overgang
En smuk overgang fra sommeren kan skabes af grønne noter, dem fra nyslået græs, plantesaft og krøllede blade. I dette register findes der en note, som både er grøn og frugtig og meget behagelig om efteråret: figen.
Den naturlige figennote findes ikke. Den må genfortolkes, og hver parfumør komponerer den forskelligt: en grøn note kaldet stemone, kombineret med mælkeagtige noter som kokosnød og dernæst med træagtige noter: sandeltræ, vetiver eller ceder.
Den findes næsten i alle husene. Her er dem, jeg bedst kan lide.
Un Jardin en Méditerranée (Hermès)
Denne duft, den første i en lang række, er skabt af Jean-Claude Ellena. Jeg havde den store glæde, før han kom til Hermès, at følge et kursus med ham i Grasse. Han har en ubestridelig pædagogisk gave, og han har i øvrigt skrevet mange bøger om parfume, hver gang en succes.
Denne eau de toilette er bygget op omkring figen, men på en subtil og meget facetteret måde. Den frembringer billedet af en frodig have i Tunesien. Det er en duft, man aldrig bliver træt af, og som jeg holder af at bære.
Jean-Claude Ellena er blevet afløst af Christine Nagel, men jeg har en bestemt forkærlighed for hans kreationer. Han har kun skabt vidundere, både i den private kollektion Hermessences og i den klassiske serie, med den vidunderlige Terre d’Hermès.
Noter: citrusfrugter, figen, appelsinblomst, fersken, cypres.
Holdbarhed: god, cirka 6 timer. Kan stadig mærkes på tøjet flere dage efter.
Godt at vide: Guerlain var først med dette segment, der forener friskhed og holdbarhed, med hyldesten til naturen som fælles træk: Aqua Allegoria i 1999. Derefter kom Jardins hos Hermès i 2003, Escales hos Dior i 2008 og Eaux hos Chanel i 2018.
Figuier Eden (Armani Privé)
En meget smuk duft omkring figen, på én gang facetteret, frisk og vedholdende. Figenens grønne og sprøde karakter blødgøres her af blødheden fra iris.
Denne duft blev skabt i 2012 af Christine Nagel, i dag parfumør hos Hermès. Det var, før hun begyndte der, at vi sammen udviklede Élixirs Charnels til Guerlain.
Det er en elegant duft, der ikke løber nogen risiko, og som man kan dele. Den er ikke særlig markant, men den er forfriskende og let at bære.
Noter: lyserød peber, figen, te, iris.
Holdbarhed: middel, 4 til 5 timer.
Dioriviera (Dior)
Denne duft blev skabt i 2023 af Francis Kurkdjian og taler om det sydlige Frankrig. Den er meget behagelig og let at bære. Det er ærgerligt, at parfumøren en smule har kopieret sig selv ved at genbruge skemaet fra Fleur de Figuier, som han havde komponeret til Roger & Gallet i 2013.
Indtil videre har jeg ikke haft en egentlig forelskelse ved første duft blandt de dufte, han har skabt hos Dior. Jeg glæder mig til at dufte hans eau de parfum-version af Jasmin des Anges.
Noter: figen, rose, jasmin, sandeltræ.
Holdbarhed: middel, cirka 4 til 5 timer.
2. Chypre: efterårets hjerte
Når temperaturen virkelig falder, er chypredufte en perfekt illustration af årstiden.
Hvad betyder »chypre«? Det er dufte, der altid er træagtige, ofte med patchouli, nogle gange med mosser (evernyl) og labdanum. Disse noter kan iklædes på forskellig vis: med citrusfrugter og meget ofte med rose.
Jeg anbefaler dig at læse min artikel om chypredufte for at lære hemmeligheden bag denne akkord, dens sammensætning og dens oprindelse.
En chypre dufter af efterårsblade, fugtig jord, lav, træmos og røget træ. Dybe og mystiske noter, der får en til at ville putte sig ind i et cashmeresjal foran pejsens ild med en god kop te.
Parfumerirådgiverne har altid fortalt mig, at de kvinder og mænd, der vælger chypredufte, alle har noget til fælles: en rigtig stærk karakter.
Rose Barbare (Guerlain, L’Art et la Matière)
En chypre klædt i rose, som jeg udviklede sammen med Francis Kurkdjian.
Jeg holder ikke meget af rose, af smag: jeg synes ofte, den er for figurativ, for sødladen eller for vintage. Jeg ville have en rose med torne, vild, en rose som mænd kan bære. Jeg ville også, med dens frugtige chypre-side, give et vink til Mitsouko, chypredufternes anfører. Francis imødekom min anmodning på forbilledlig vis: det er en tilgængelig chypre, i modsætning til Mitsouko, som er et mesterværk, lidt vintage, men så markant, at der kræves en meget stærk personlighed for at bære den.
Noter: rose, fersken, honning, patchouli, mosser.
Holdbarhed: meget tilfredsstillende, cirka 6 til 7 timer på huden og langt længere på tøjet.
Portrait of a Lady (Frédéric Malle)
Min store favorit. En af de mest vedholdende dufte, jeg kender. Og hvis den indeholder nogle af de ambraagtige træsorter, som jeg afskyr, så kan jeg ikke genkende dem.
Den er måske ikke klassificeret i chypre-familien, men for mig har den dens kendetegn: patchouli, rose, træ.
Hos Frédéric Malle er der mange perler, og Portrait of a Lady er en af dem. Det er en bemærkelsesværdig duft i sin opbygning og sin tilstedeværelse: dens tyrkiske rose, i absolut overdosis, hvilende på et leje af patchouli og røgelse. Den holder flere dage på duftstrimlen og byder på et smukt sillage.
Det er en stor duft, mindeværdig, en duft der taler højt og tydeligt. Jeg anbefaler den til kvinder og mænd, der elsker en moderne og markant signatur. Dens skaber, Dominique Ropion, er en meget stor parfumør.
31 Rue Cambon (Chanel, Les Exclusifs)
Navnet er en hyldest til husets mytiske adresse, hvor Coco Chanel har haft til huse siden 1918.
Det er en klassisk og elegant chypre, skabt af Jacques Polge, parfumør hos huset Chanel i næsten fyrre år. Hans søn Olivier Polge har overtaget efter ham: det er med ham, at jeg skabte Cuir Beluga hos Guerlain.
31 Rue Cambon giver en ferskenhudseffekt med en meget blød side, som kommer fra irisens pudrede note. Det er en duft på grænsen til chypre, meget smidig: med den løber du ingen risiko. Det er en smuk duft med klasse.
Noter: ylang-ylang, jasmin, patchouli, cistus, iris.
Holdbarhed: god, 7 til 8 timer.
3. Iris: på vej mod vinteren
For dem, der kunne tænke sig et blødere, mere dæmpet og mere mat præg, er her parfumeriets stjerne: iris.
Det er en note, der passer godt til efteråret, fordi den ofte forbindes med træagtige noter. Pas på, iris kan være botanisk meget forskellig fra den ene sort til den anden: jeg elsker iris pallida, som kommer fra Firenze eller Kina, og jeg kan slet ikke lide iris germanica, der kun har navnet til fælles med iris.
Iris er et af parfumeriets dyreste råmaterialer. For at opnå irissmør skal man regne med seks år fra dyrkning over tørring til håndafskrælning af rhizomerne. For iristinktur, som den Guerlain har udviklet til L’Heure Bleue 2026, skal man regne med tre år.
Infusion d’Iris (Prada)
En duft med absolut klasse, en unik signatur. For mig en af de smukkeste iris i parfumeriet. Den har alt, hvad en stor duft skal have: den er enestående, vedholdende, dens sillage er fyldt med finesse, og den kan genkendes blandt tusinder.
Parfumøren bag denne kreation er Daniela Andrier, som arbejder hos Givaudan. Det er med hende, at jeg udviklede Angélique Noire i Guerlains kollektion L’Art et la Matière. Jeg har lige hørt, at hun vil lancere sit eget parfumemærke: jeg glæder mig til at opdage dufte fra hende, hun er talentfuld, og jeg elsker hendes signatur.
Noter: iris, musk, appelsinblomst, ceder.
Holdbarhed: 7 til 8 timer og længere på tøjet.
Iris Silver Mist (Serge Lutens)
Hr. Serge Lutens er ikke parfumør i egentlig forstand, men han ved udmærket, hvad han vil have, og han valgte Chris Sheldrake til at udtrykke sine drømme og ønsker. Sammen dannede de et magisk makkerpar.
Chris har i øvrigt i lang tid også været parfumør hos Chanel ved siden af. Han er den mest diskrete parfumør, jeg kender, selvom han kunne have sat sig selv i forreste række, så strålende som han er. En parfumør uden for meget ego i branchen: det er sjældent.
Iris Silver Mist blev for én gangs skyld ikke komponeret af Chris, men af Maurice Roucel, en anden stor parfumør, som jeg havde den glæde at arbejde sammen med under udviklingen af L’Instant de Guerlain og Insolence.
Det er ærgerligt, at man ikke taler så meget om den længere, for den er en perle, gemt væk i Salons du Palais-Royal. Denne iris er måske den reneste, men også den mest rå (den dufter virkelig af rhizom), og den er alligevel ekstremt fint tilskåret. For dem, der er forelskede i den rene irisnote, gå ikke glip af dette monument.
Noter: iris, vetiver, ceder, røgelse.
Holdbarhed: meget god, 6 til 8 timer.
Misia (Chanel, Les Exclusifs)
Hos Chanel er der kun få dufte, jeg ikke kan lide.
Misia og, for nylig, Comète er to pudrede dufte skabt af Olivier Polge. Misia er fornavnet på en veninde af Coco Chanel; kometen er et motiv, der er meget til stede i husets smykkekunst.
Jeg sætter pris på dem begge, men Comète spreder sig ret lidt: den er lidt som en akvarel, den mangler tilstedeværelse. Misia er mere præget af viol og en orientalsk akkord, bestemt mindre moderne end Comète. Sidstnævnte er smuk og af høj kvalitet, men en smule skuffende.
Irisnoten er tydeligt mærkbar i begge dufte, og jeg synes, de er i samme ånd: kosmetiske noter, læbestift og rispudder.
Holdbarhed: god, cirka 5 timer.
4. Hvad Sylvaine bærer i dette efterår
Min foretrukne duftfamilie er snarere vaniljepræget, moskusagtig og pudret. Lige nu, i Spanien, bærer jeg Un Jardin en Méditerranée, så forfriskende og let at bære.
Lidt mere lejlighedsvis kan jeg også lide to solinoter med figen, som jeg synes er meget vellykkede: Premier Figuier fra L’Artisan Parfumeur og Philosykos fra Diptyque.
Og så snart det bliver køligere, tager jeg enten Florentina frem igen, en af mine kreationer, eller Infusion d’Iris fra Prada.
Desværre er de chypredufte, som jeg elsker så højt at dufte på andre, for markante og for maskuline til mig. Jeg har måske ikke en karakter stærk nok til at bære dem.
5. Afsluttende ord
Dufte baseret på figen eller figentræets blade er lette at bære. Denne note er glad og livgivende og har samtidig karakter.
Chypredufte er uden tvivl mindre tilgængelige end figen, citrusfrugter, blomsterdufte eller vanilje, men de har den fortjeneste, at de fremhæver karakteren og tilstedeværelsen hos den, der bærer dem.
Iris er også højt værdsat af mere kræsne kvinder og mænd, som vil skille sig ud og bære endnu mere enestående dufte.
